Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. april 2019
2019 - 1769
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 18. marts 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 61:
Statens ansatte i Grønland bor i personaleboliger stillet til rådighed af Naalak-
kersuisut. Er dette baseret på en aftale mellem parterne og er der overvejelser
om, at staten selv boligforsyner sine ansatte i Grønland på sigt?
Svar:
Naalakkersuisut stiller personaleboliger til rådighed for en række af statens
institutioner i Grønland i medfør af § 11 i landstingsforordningen om leje af
boliger. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med bemærkningerne til
lov for Grønland om boligforsyning, boligstøtte, leje af boliger m.v. fra 1986.
Med loven overtog Grønland boligforsyningsområdet og fik overdraget største-
delen af statens boligmasse i Grønland.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at ligesom staten indtil da havde stil-
let statslige boliger til rådighed for hjemmestyrets og kommunernes personale,
var det forudsat, at hjemmestyret på tilsvarende vis skulle stille boliger til rå-
dighed for statens personale på de til enhver tid gældende lejevilkår.
Siden 1987 er der på ovenstående grundlag kontinuerligt indgået aftaler om
boligtildelingen til en række af statens ansatte mellem Rigsombudsmanden på
statens vegne og Naalakkersuisut. Den seneste aftale blev indgået i 2017.
Der er ikke for nuværende overvejelser om at ændre aftalerne om boligforsy-
ning.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen