GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at indføre digital tinglysning i Grønland, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2018

Nordatlantenheden

Casper Skibdal Vistrup

2018-0032/09-0016

884934

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Søren Pape Poulsen

Adam Abdel Khalik

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at indføre digital tinglysning i Grønland, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Inuit Ataqatigiit har i justitsudspillet ”Et tryggere Grønland” fra

2017 anbefalet, at der indføres digital tinglysning i Grønland. Der

findes i dag digital tinglysning i Danmark, mens det ikke er gæl-

dende i Grønland. At få det indført vil lette administrationen

mærkbart ved huskøb i Grønland for borgerne og det er derfor øn-

skeligt, at lovgivning herom opdateres for Grønland. Er det et om-

råde, som Regeringen vil prioritere at få løftet og hvilke hindrin-

ger er der i dag for ikke at få opdateret lovgivning på området, så

det følger dansk lovgivning?”

Svar:

Når det af regeringsgrundlaget fremgår, at regeringen vil opprioritere lø-

bende at opdatere lovgivningen for Grønland på områder, som Danmark har

ansvaret for, er det en ambition, også jeg mener helt oprigtigt.

I 2015 oprettede Justitsministeriet Nordatlantenheden, der bl.a. har til op-

gave at opdatere lovgivningen på hele Justitsministeriets område for Grøn-

land.

En række vigtige resultater er allerede opnået. Der er f.eks. gennemført en

revision af reglerne om videoafhøring af børn og om magtanvendelse i de

grønlandske anstalter, ligesom der er udstedt regler om forsvareruddannel-

sen i Grønland og regler om telefonforkyndelse. Desuden er et udkast til æn-

dring af reglerne om seksualforbrydelser under behandling hos Grønlands

Selvstyre.

Vi er dog ikke i mål endnu, og Justitsministeriet har i den erkendelse styr-

ket sit fokus på Grønland (og Færøerne) yderligere ved at tilføre Nordatlan-

tenheden yderligere medarbejderkræfter. Der er således sket en fordobling

af medarbejdertallet i løbet af 2018, som gør det muligt at behandle endnu

flere sager vedrørende Grønland (og Færøerne).

Med Naalakkersuisut drøfter vi løbende, hvilke sager vedrørende Grøn-

land der skal prioriteres på Justitsministeriets område.

I 2018 er det prioriteret bl.a. at skabe de lovgivningsmæssige rammer for, at

alle, der er idømt forvaring efter kriminalloven, kan afsone i Grønland.

Det er også prioriteret at sætte arveloven, dødsboskifteloven og ægtefæl-

leskifteloven i kraft for Grønland. Erhvervsvirksomhederne i Grønland vil

GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at indføre digital tinglysning i Grønland, til justitsministeren

hermed forhåbentlig opleve, at det bliver lettere at gennemføre generations-

skifte.

Det er desuden prioriteret at sætte lov om Det Centrale Dna-profil-register i

kraft for Grønland og at revidere reglerne om legemsindgreb. Hermed får

Grønlands Politi bedre redskaber til at efterforske og opklare forbrydelser

som f.eks. drab, voldtægt og seksualforbrydelser mod børn, hvor gernings-

manden erfaringsmæssigt kan have efterladt sig biologiske spor.

Det er endvidere prioriteret at revidere reglerne om lydoptagelse af vidne-

forklaringer i kriminalsager, at øge dommernormeringen ved Retten i Grøn-

land og at revidere reglerne for midlertidig beskikkelse som dommer ved

Retten i Grønland og landsdommer ved Grønlands Landsret. Derved gives

domstolene i Grønland bedre forudsætninger for retsledelse i kriminalsager,

og Retten i Grønland vil i endnu højere grad kunne fokusere på kortere sags-

behandlingstider og øge indsatsen for at kompetenceudvikle kredsdommere

og kredsdommerkandidater.

Det er herudover bl.a. prioriteret at revidere våbenlovgivningen og at sætte

lov om Politiets Efterretningstjeneste i kraft for Grønland.

Jeg er tilfreds med den prioritering, der er sket på baggrund af de løbende

drøftelser med Naalakkersuisut, for der er tale om vigtige lovgivningssager,

som forhåbentlig kan være med til at skabe tryghed for den almindelige bor-

ger i Grønland og at øge retssikkerheden i Grønland.

Når indførelse af digital tinglysning ikke er en prioriteret opgave i øjeblik-

ket, skal det således ses i lyset af, at en række andre vigtige lovgivningsini-

tiativer er prioriteret.

Det er dog min ambition, at der gælder opdaterede regler for Grønland på

hele Justitsministeriets område – herunder i forhold til tinglysning – og vi

vil også fremover løbende drøfte med Naalakkersuisut, hvilke sager vedrø-

rende Grønland der skal prioriteres på Justitsministeriets område.