Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2041722_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 352
ANA
4. april 2019
GRU alm. del
svar på spørgsmål 57 fra Aleqa Hammond
stillet den 12. marts 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er det ministerens hensigt at søge om amerikansk støtte til oprydningen
efter nedlagte amerikanske baser i Grønland vel vidende, at USA har
bidraget med 100 mio. dollars til oprydningen efter de nedlagte DEW-line
stationer i det arktiske Canada?
Svar
Miljø- og Fødevareministeren indgik i 2018 en aftale med formanden for
Naalakkersuisut om oprydning efter tidligere amerikansk militær
tilstedeværelse i Grønland med finansiering fra Forsvarsministeriet.
Af aftalen fremgår bl.a., at aktiviteter igangsat i henhold til aftalen kan rejse
spørgsmål om samarbejde med USA på Pituffik (Thule Air Base) om
mulig brug af visse anlæg mv. på Pituffik, ligesom der i øvrigt kan vise sig
behov for at indhente oplysninger fra amerikansk side til brug for aftalens
gennemførelse. Af aftalen fremgår, at Udenrigsministeriet i givet fald
kontakter USA herom.
Ift. USA’s medvirken til oprydning efter nedlagte DEW-stationer
i
Grønland henvises til besvarelse af GRU alm del spørgsmål 58.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen