GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor omfattende forandringerne i Arktis er og hvilket spil Danmark (via Grønland) er blevet en del af, til udenrigsministeren

Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Grønlandsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018 - 38347

ANA

02-11-2018

GRU alm. del

–

svar på spørgsmål 5 fra Aleqa Hammond stillet

den 11. oktober 2018 til udenrigsministeren.

Spørgsmål

I Udenrigsministerens arktisk redegørelse til Folketinget 2018, er der en

række potentielle konfliktområder mellem Danmark og Grønland, som

ikke er omtalt i redegørelsen. Der blev under debatten efterlyst et mere

visionært og analytisk oplæg om, hvad Danmark agter at gøre af nye tiltag,

samt hvad Danmark kan få ud af en fremtidig indsats i Arktis. Det er i

lyset af dette vigtigt at medlemmerne af det danske folketing forstår, hvor

omfattende forandringerne i Arktis er og hvilket spil Danmark (via

Grønland) er blevet en del af. Ministeren bedes på den baggrund besvare:

a. Hvordan forholder regeringen sig til Kinas nye arktiske strategi, og

planen om en arktisk silkevej?

b. Vil ministeren redegøre for Danmarks og EU's forskellige holdninger

til hvalfangst og handel med sælskind? Hvilke initiativer tager regeringen

for at bruge disse sager aktivt i forbindelse med Arktis Råd og EU's

observatørstatus?

c. EU-forummet

”Arctic Stakeholder Forum”, som Danmark er en del af,

konkluderer, at EU underinvesterer i Arktis. Hvad gør regeringen for at

sikre at fremtidige EU-investeringer går til Grønland?

d. Hvordan forholder ministeren sig til den militære oprustning i Arktis,

hvor Rusland, ifølge flere medier konstant opruster i sit arktiske område?

e. Hvordan forholder regeringen sig til, at USA har opgraderet deres radar

på Thulebasen, og nu selv erklærer, at basen er direkte involveret

missilskjoldets virke.

Svar

GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor omfattende forandringerne i Arktis er og hvilket spil Danmark (via Grønland) er blevet en del af, til udenrigsministeren

Redegørelsen om det internationale samarbejde i Arktis er en årlig

afrapportering til Folketinget om udviklingen i det internationale arktiske

samarbejde og status for gennemførelsen af Kongerigets arktiske strategi.

Derudover er situationen i Arktis også beskrevet i regeringens Udenrigs-

og sikkerhedspolitiske strategi. Emner der har rigsfællesskabsintern

karakter, eller der i øvrigt relaterer sig til forholdet mellem Danmark og

hhv. Færøerne og Grønland, behandles i regeringens årlige redegørelse om

rigsfællesskabet. Til de konkrete delspørgsmål kan anføres følgende:

Ad a)

Kina fik tildelt observatørstatus til Arktisk Råd i 2013 og har siden ageret

som en aktiv observatørstat. Regeringen hilser Kinas engagement i Arktisk

Råd og i regionen velkommen og er tilfreds med, at den kinesiske arktiske

hvidbog fra januar 2018 sætter særligt fokus på vilkår for arktiske

befolkninger og oprindelige folk. Hvidbogen kobler Kinas engagement i

Arktis til det såkaldte Belt & Road Initiative (Silkevejsinitiativet), som bl.a.

omhandler investeringer i udvikling af infrastruktur og nye transportveje.

Afsmeltningen af de arktiske havområder vil sandsynligvis muliggøre nye

søruter, og Arktis vurderes derfor i den henseende at være særligt

interessant for Kina. I Rigsfællesskabet er vi som små økonomier

afhængige af samhandel med omverdenen og udenlandske investeringer.

Både Danmark, Færøerne og Grønland kan derfor få meget godt ud af et

samarbejde med Kina i forhold til potentielle kommercielle

erhvervsaktiviteter, og Kina har hidtil vist sig som en konstruktiv partner.

Regeringen ønsker derfor at understøtte Grønlands ønske om et øget

kommercielt samarbejde med Kina. Men vi skal være opmærksomme på,

at Kina tænker langsigtet og strategisk om sine investeringer og

tilstedeværelse, fx gennem Silkevejsinitiativet. Geopolitiske hensyn spiller

derfor også en rolle. På samme måde må Danmark, Færøerne og Grønland

sammen overveje, hvordan vi får mest muligt ud af denne udvikling, men

samtidig tage de nødvendige forholdsregler. Det gælder naturligvis særligt

på det sikkerhedspolitiske område.

Ad b)

Det er velkendt, at Danmark og EU ser forskelligt på brugen af

havpattedyr.

Derfor stemte Danmark også nej til EU’s fælles holdning fra

2017 vedr. arbejdet i Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC.

Det er imidlertid værd at bemærke, at EU grundlæggende bakker op om

oprindelige folks hvalfangst. Denne opbakning er helt afgørende for at

sikre tilstrækkelig støtte til Grønlands kvoteønsker i Den Internationale

Hvalfangstkommission, IWC.

Endvidere har den såkaldte inuit-undtagelse

i EU’s sælforordning til

hensigt at tilgodese oprindelige folks interesser, selvom der stadig er behov

for mere information til importører og forbrugere i EU. Sammen med

Naalakkersuisut arbejder regeringen for at fastholde denne opbakning i

EU.

For at opnå observatørstatus i Arktisk Råd lægges der bl.a. vægt på, at man

respekterer værdierne, interesserne, kulturene og traditionerne hos de

oprindelige folk i Arktis. Danmark arbejder løbende for, at man i EU er

opmærksom på dette, bl.a. når det gælder hvaler og sæler.

Ad c)

”Arctic Stakeholder Forum” er et konsultationsforum

nedsat af EU

Kommissionen

som led i EU’s arktiske politik. Danmark, Grønland og

Færøerne deltager i forummet, der har til formål at identificere muligheder

for investeringer og forskningsprioriteter i Arktis samt at styrke

samarbejdet

samordningen

mellem

forskellige

EU-

finansieringsprogrammer. Forummet har i en rapport lanceret i januar

2018 identificeret en række prioritetsområder for EU-investeringer i

Arktis, som Kommissionen forventes at følge op på. Der henvises i øvrigt

til besvarelse af GRU alm. del spm. 4.

Ad d)

De markante og stigende geopolitiske interesser i Arktis og den fortsatte

russiske militære udbygning, som ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste

bl.a. inkluderer genopbygning og udvidelse af fremskudte baser på de

russiske øer i Det Nordlige Ishav og igangværende forberedelser til

udstationering af taktiske kampfly, er en udvikling regeringen følger nøje.

Det sker ud fra regeringens målsætning om at fastholde Arktis som et

lavspændingsområde og det konstruktive samarbejde i Arktis Råd. Med

forsvarsforliget (2018-2023) styrkes Forsvarsministeriets opgaveløsning

og tilstedeværelse i Arktis yderligere gennem initiativer, der understøtter

suverænitetshævdelse, overvågning, beskyttelse af havmiljøet samt

eftersøgnings- og redningstjeneste. Derudover har NATO et øget fokus

på Nordatlanten. Vi vil sammen med vores partnere og allierede forholde

os til udviklingen i Arktis og Nordatlanten.

Ad e)

USA’s militære tilstedeværelse på Thulebasen har i mere end 65 år løbende

udviklet sig i tæt koordination med Kongeriget til gavn for Kongerigets

sikkerhed. Udenrigsministeriet og Selvstyrets Udenrigsdepartement har i

fællesskab anmodet USA om at tilvejebringe yderligere informationer om

opgraderingen af radaren på Thulebasen. De modtagne oplysninger fra de

amerikanske

myndigheder

bekræfter

den

vurdering,

som

Forsvarsministeriet gav i forbindelse med besvarelsen af GRU alm. del

spm. 53 (2016-17), herunder at der er tale om en levetidsopdatering af

radarsystemet med henblik på at tilsikre fremtidig drift. Det er således

Udenrigsministeriet vurdering

–

i koordination med Selvstyrets

Udenrigsdepartement

–

at der med opgraderingen af radaren ikke er sket

en væsentlig ændring af USA’s militære operationer eller faciliteter i

Grønland.

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen