Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2028492_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA) har den 12. februar
2019 stillet følgende spørgsmål nr. 49, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
Regeringen har fremsat en national strategi for cyber- og informations-
sikkerhed, etableret et Center for Cybersikkerhed og for nylig fremsat
et ændringsforslag om fortsat styrkelse af cybersikkerheden i Dan-
mark. Naalakkersuisut har udgivet en Digitaliseringsstrategi 2018-
2021, hvor man kort forholder sig til risici, der kan være forbundet med
cybertrusler. Det er dog langtfra tilstrækkeligt og der er også i Folke-
tinget behov for et styrket fokus på at styrke Grønlands indsats overfor
cybertrusler.
Vil ministeren oplyse hvilke tiltag regeringen i samarbejde med Naalak-
kersuisut vil tage for at styrke cyber- og informationssikkerhed i Grøn-
land, herunder om regeringen agter at fremsætte forslag i Grønland til
Kongelig Anordning af lov om styrkelse af cybersikkerhed og afsætte
flere ressourcer til cybersikkerhedsvurdering hos f.eks. Forsvarets Ef-
terretningstjeneste i Grønland?
Svar:
Den meget høje cybertrussel er blevet et grundvilkår for vores sam-
fund. Regeringen har derfor også i de senere år kraftigt styrket indsat-
sen på området for cybersikkerhed.
Blandt de helt centrale tiltag er oprettelsen i 2012 af Center for Cyber-
sikkerhed, hvis opgaver er reguleret i lov om Center for Cybersikkerhed
(CFCS-loven). Loven gælder ikke for Grønland, men vil ved kongelig
anordning helt eller delvis kunne sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Desuden er cyber- og informationssikkerhed på teleområdet reguleret
af lov om net- og informationssikkerhed (NIS-loven). Loven, som tråd-
te i kraft i 2016, har styrket reguleringen af informationssikkerheden
og beredskabet på teleområdet og har samtidig bidraget til at skærpe
kravene til de danske teleselskabers sikkerhed. NIS-loven gælder ikke
for Grønland.
Dato: 12. marts 2019
Sagsnr.:
Dok.nr.:
2019/001068
878959
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om hvilke tiltag regeringen i samarbejde med Naalakkersuisut vil tage for at styrke cyber- og informationssikkerhed i Grønland, til forsvarsministeren
Selvom lovgivningen på området for cyber- og informationssikkerhed
således ikke er sat i kraft for Grønland, er der mulighed for, at Center
for Cybersikkerhed på frivillig basis og efter aftale kan yde rådgivning
til Grønland om cyber- og informationssikkerhed.
Men lovgivningen giver altså i dag ikke mulighed for, at Center for Cy-
bersikkerhed ud over frivillig rådgivning kan udføre de myndighedsop-
gaver i Grønland, som lovgivningen giver mulighed for i Danmark.
Det betyder, at der vil kunne opstå forskellige niveauer af cyber- og
informationssikkerhed i de forskellige dele af Kongeriget.
Forsvarsministeriet og Center for Cybersikkerhed er i kontakt med de
grønlandske myndigheder herunder også i forbindelse med at drøfte
cybertruslen samt behovet for at sætte CFCS-loven i kraft for Grønland
og mulighederne for at øge rådgivningsindsatsen over for Grønland.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Sagsnr.: 2019/001068
Dok.nr.: 878959
Side 2 af 2