Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2020631_0001.png
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. februar 2019
2019-1092
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 6. februar 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 46:
Det er påvist, at aldersgennemsnittet for studerende fra Grønland generelt er
højere end gennemsnitsalderen for studerende fra Danmark. På studiebolig.dk
kan man ikke søge kollegieværelse, hvis man er over 35 år og det rammer bl.a.
grønlandske studerende i Danmark. Regeringen ønsker samtidig at understøtte
Grønlands ønske om studerende fra Grønland i strategien for Uddannelse og
Forskning i Arktis. Hvilke årsager er der til fastsættelse af aldersgrænsen og
hvilke muligheder er der for at fjerne aldersgrænsen på 35 år for at ansøge stu-
dieboliger?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Ungdomsboliger,
som er opført med offentlig støtte, stilles til rådighed for
unge uddannelsessøgende (studerende) og andre unge med et særligt behov
derfor. Der er ikke i lovgivningen fastsat en øvre aldersgrænse for at flytte ind i
eller bo i boligerne.
Anvisningen af ungdomsboligerne til studerende skal ske på grundlag af ret-
ningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, øko-
nomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere reg-
ler herom.
Såfremt der er eksempler på, at støttede ungdomsboliger ikke anvises til perso-
ner over 35 år, må det skyldes, at kommunalbestyrelsen i boligernes beliggen-
hedskommune har fastsat regler herom eller
hvis dette ikke er tilfældet
at
den enkelte udlejer eller fællesanvisning har fastsat sådanne retningslinjer.
En aldersgrænse for udlejning af ungdomsboliger er i overensstemmelse med
de generelle rammer for at fastsætte nærmere regler for udlejningen af støttede
ungdomsboliger.
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om aldersgrænsen for at ansøge om studieboliger i Danmark, til transport-, bygnings- og boligministeren
2020631_0002.png
For ustøttede boliger, der udlejes til studerende, gælder som udgangspunkt, at
det er den enkelte udlejer, der beslutter, om der skal være en aldersgrænse.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen