Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2011788_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA) har den 14. januar
2019 stillet følgende spørgsmål nr. 36, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
Ministeren bedes oplyse, om Regeringen vil arbejde for, at borgerne i
Arsuk ikke generes af Forsvarets øvelser i området, og i så fald hvor-
dan dette skal opnås, samt om Regeringen agter at indgå i dialog med
borgerne i Arsuk herom. Der henvises til, at Forsvaret udfører militære
øvelser på flådestationen Grønnedal i bunden af Arsukfjorden i Grøn-
land. Det har i en lang periode påvirket fiskeriet og jagtmulighederne
for borgerne i bygden Arsuk, at Arktisk Kommando udfører øvelsesakti-
viteter med militære skydevåben i området. I juni 2018 påpegede
spørgeren problematikken overfor ministeren og opfordrede til, at For-
svaret indgik en dialog med borgerne i Arsuk. Der meldes imidlertid
fortsat om gener fra militære øvelser og manglende inddragelse af bor-
gerne i Arsuk.
Svar:
Anvendelsen af Station Grønnedal og området omkring er af stor be-
tydning for Forsvarets indsatte kapaciteter i Grønland, da det blandt
andet giver Forsvarets skibe mulighed for at gå til kaj i et relativt isole-
ret beliggende område og der afholde øvelser og træning, som det el-
lers ville være vanskeligt at gennemføre.
Forsvarsministeriet har siden beslutningen om at genåbne Station
Grønnedal haft en løbende dialog med det grønlandske selvstyre og
Kommuneqarfik Sermersooq omkring Forsvarets tilstedeværelse i
Grønnedal og et samarbejde i relation til miljøoprydningsopgaven.
Kommuneqarfik Sermersooq har i den sammenhæng været bindeled
mellem beboerne i Arsuk og Forsvaret.
Derudover har stationslederen på Station Grønnedal siden genåbningen
i 2017 haft en løbende uformel dialog med bygdeformanden i Arsuk.
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarskommandoen om en udtalelse
til brug for besvarelsen. Forsvarskommandoen oplyser i den forbindel-
se:
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
6. februar 2019
SIO
2019/000318
865815
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om Regeringen vil arbejde for, at borgerne i Arsuk ikke generes af Forsvarets øvelser i området, til forsvarministeren
”Forsvarskommandoen
kan oplyse, at der i 2018 har været afholdt otte
skydeøvelser med håndvåben i Grønnedalsområdet (Arsuk Fjord),
hvoraf en enkelt er afholdt over flere dage.
På den baggrund har Arktisk Kommando taget initiativ til et borgermø-
de, der blev afholdt 25. januar 2019 mellem Arktisk Kommando og
borgerne, herunder bygdeformanden i Arsuk.
Ved mødet oplyste bygdeformand Niels Peter Mikaelsen, at borgerne i
Arsuk er generet af Forsvarets skydeøvelser samt øvelser med lavtgå-
ende helikopterflyvning i området og er bekymret for disses påvirkning
af dyrelivet i området. Borgerne ønsker på dette grundlag disse øvelser
permanent stoppet.
Arktisk Kommando har i forlængelse af mødet den 25. januar 2019
indført et midlertidigt stop for skydeøvelser og helikoptertræning i og
omkring Arsukfjorden/Grønnedal.
For at imødekomme borgernes ønske vil Arktisk Kommando i februar
2019 justere instrukserne for den fremadrettede øvelsesvirksomhed og
træning i området. Justeringerne vil indeholde følgende tiltag:
Helikopterflyvning begrænses: Helikopterflyvninger i det fredede
område, jf.
”Selvstyrets
bekendtgørelse nr. 4 af 12. april 2010 om
fredning af et område ved Ivittuut og Kangilinnguit”,
må ikke fore-
tages lavere end 500 meter (Grønnedal er undtaget det fredede
område), medmindre der er indhentet tilladelse fra Arktisk Kom-
mando.
Skydeøvelser godkendes ved Arktis Kommando: Der må ikke fore-
tages skydning med let maskingevær, salutkanon og tungt maskin-
gevær, ligesom der ikke må anvendes kanonslag eller andre ek-
splosiver, medmindre der er indhentet tilladelse fra Arktisk Kom-
mando.
Skydeøvelser varsles: Skydeøvelser med håndvåben varsles mini-
mum 72 timer før planlagt skydning med angivelse af ønsket sky-
deområde og periode. Som udgangspunkt anvendes skydebane på
land, idet skydning over fjorden bør undgås. Arsuk varsles forud for
skydeøvelser med angivelse af område og tid.
Endvidere vil stationsleder Grønnedal fremadrettet afholde kvartalsvise
formelle møder med relevante repræsentanter fra Arsuk, herunder
bygdeformanden.”
Sagsnr.: 2019/000318
Dok.nr.: 865815
Side 2 af 3
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om Regeringen vil arbejde for, at borgerne i Arsuk ikke generes af Forsvarets øvelser i området, til forsvarministeren
Jeg finder, at Forsvarskommandoens tiltag giver grundlag for en fortsat
god dialog mellem borgerne i Arsuk og myndighederne med henblik på
en fornuftig sameksistens mellem Forsvaret og borgerne i Arsuk.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Sagsnr.: 2019/000318
Dok.nr.: 865815
Side 3 af 3