Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1993468_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 20700
JTFM/ANA
19-12-2018
GRU alm. del
svar på spørgsmål 30 fra Aaja Chemnitz Larsen
stillet den 10. december 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Danmark har på vegne af Rigsfælleskabet, og på baggrund af et
videnskabeligt grundlag, indgivet en ansøgning til FN om
kontinentalsoklen ved Nordpolen.
Rusland har ligeledes indgivet ansøgning, som dækker over et
overlappende område, som Rigsfællesskabet ansøger om. Forsvarets
Efterretningstjeneste har i deres seneste risikovurdering beskrevet
Ruslands øgede tilstedeværelse af strategisk karakter i området, der
grænser op til det område, som både Rigsfællesskabet og Rusland har
ansøgt om.
Agter regeringen på den baggrund at styrke Rigsfællesskabets
tilstedeværelse i området, og er der strategiske overvejelser om, hvordan
Grønlands position og ønsker i ansøgningsprocessen kan styrkes?
Svar
For så vidt angår risikovurderingen og tilstedeværelse i Arktis oplyser
Forsvarsministeriet følgende:
”Arktis’ geopolitiske betydning bliver stadig mere markant. Regeringen
følger, i tæt samarbejde med Danmarks allierede, udviklingen i regionen
nøje, deriblandt den russiske militære udbygning.
Med forsvarsforliget (2018-2023) styrkes Forsvarsministeriets
opgaveløsning og tilstedeværelse i Arktis gennem initiativer, der blandt
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om regeringen agter at styrke Rigsfællesskabets tilstedeværelse ved Nordpolen, og om der er strategiske overvejelser om, hvordan Grønlands position og ønsker i ansøgningsprocessen til FN kan styrkes, til udenrigsministeren
2
andet understøtter suverænitetshævdelse og overvågning. Samtidig
fastholder regeringen målsætningen om lavspænding i regionen.
Der henvises i øvrigt til regeringens nylige udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategi.”
For så vidt angår kontinentalsokkelkrav udover 200 sømil støtter
Kongeriget Danmark - i overensstemmelse med Ilulissat Erklæringen fra
2008 - det internationale samarbejde om grænsedragning mv. på et
videnskabeligt og retligt grundlag.
FN´s Havretskonvention fra 1982 giver kyststater adgang til at fremsende
dokumentation for, at deres respektive kontinentalsokler strækker sig
længere end 200 sømil. Dokumentationen sker ved indsendelse af såkaldte
”submissioner” til FN´s
Sokkelkommission (CLCS).
Kongeriget Danmarks arbejde med at indsamle, tolke og dokumentere de
nødvendige data for udarbejdelse og fremsendelse af submissioner til
CLCS varetages i Rigsfællesskabets kontinentalsokkelprojekt, der blev
iværksat i 2003 af den danske regering i samarbejde med det færøske
Landsstyre og Grønlands Selvstyre.
Kontinentalsokkelprojektets Kontaktudvalg drøfter og fastsætter de
overordnede linjer for det videre arbejde i kontinentalsokkelprojektet og
her deltager repræsentanter fra Grønlands Selvstyre på lige fod med
udvalgets øvrige medlemmer.
Grønlandske ønsker og positioner sikres blandt andet ved Grønlands
aktive deltagelse i kontinentalsokkelprojektet og direkte drøftelser med
Udenrigsministeriet.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen