Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1993648_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 45505
ANA og JTFM
19. december 2018
GRU alm. del
svar på spørgsmål 29 fra Aaja Chemnitz Larsen
stillet den 10. december 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad status er i forhandlingerne med
USA om servicekontrakten på Thule Air Base og hvornår det forventes,
at en aftale er på plads.
Svar
Jf. besvarelse af GRU alm. del spørgsmål nr. 13 af 25. august 2015
arbejder regeringen for, at Thulebasen i størst muligt omfang kommer
Grønland til gode. I tråd hermed bakker regeringen fortsat fuldt ud op
om folketingsvedtagelsen fra 22. januar 2015. Regeringen og
Naalakkersuisut er i fællesskab i løbende kontakt med USA om de videre
skridt i forhandlingerne og arbejder frem mod kommende udbud af
servicekontrakten. Eftersom sagen både er juridisk og politisk
kompliceret, ventes en løsning ikke i den nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen