Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1994541_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Grønlandsudvalget
I brev af 5. december 2018 har udvalget efter ønske fra MF Aaja Chemnitz Larsen
(IA) stillet mig følgende spørgsmål:
21. december 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/065062-03
Spørgsmål 27
Ministeren bedes uddybe, hvad dialogen er med Naalakkersuisut om etablering af
en arktisk forskningshub, og redegøre for hvad regeringen økonomisk og konkret
vil bidrage med til realiseringen af en arktisk forskningshub i Grønland. Der henvi-
ses til, at der i Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-
2020 bliver fremhævet et ønske om at styrke Kongerigets profil inden for arktisk
forskning og uddannelse. Dette mål vil Regeringen nå via en international arktisk
hub i Grønland, der skal etableres i samarbejde med de grønlandske myndighe-
der. Naalakkersuisut og Grønlands universitet Ilisimatusarfik deler Regeringens
ønske om, at få en arktisk forskningshub sat i kraft, da det vil være en udvidelse af
Ilisimatusarfiks arbejde for at fremme forskningen i Grønland. Hertil kommer, at
der i f.eks. Kommuneqarfik Sermersooq og i Grønlands erhvervsliv bakkes op om
en arktisk forskningshub.
Svar
I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens strategi for forskning og uddan-
nelse undersøgte Uddannelses- og Forskningsministeriet potentialet for en inter-
national forskningshub i Grønland. Der blev nedsat en projektgruppe, forankret i
Styrelsen for Forskning og Uddannelse, i februar 2017. Projektgruppen har været i
løbende dialog med Selvstyret. Herudover er der afholdt tre møder med deltagelse
af direktøren for Styrelsen for Forskning og Uddannelse og departementschefen
for Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i Selvstyret. Endelig
har der været dialog med interessenter i Danmark, f.eks. i Forum for Arktisk Forsk-
ning, hvor Selvstyret deltager som observatører.
Med finansloven for 2019 er der afsat 3 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til den
internationale arktiske hub. Midlerne skal understøtte etablering og drift af hub'en i
Grønland med det formål at synliggøre Danmarks, Grønlands og Rigsfællesska-
bets styrker inden for arktisk forskning. Hub'en skal understøtte øget samarbejde
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om at uddybe, hvad dialogen med Naalakkersuisut er om etablering af en arktisk forskningshub, og redegøre for hvad regeringen økonomisk og konkret vil bidrage med til realiseringen af en arktisk forskningshub i Grønland, til uddannelses- og forskningsministeren
1994541_0002.png
på tværs af de arktiske forskningsmiljøer i Danmark og mellem Danmark og Grøn-
land, understøtte øget internationalt samarbejde med danske og grønlandske
forsknings- og uddannelsesmiljøer samt facilitere en øget forskningsformidling.
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2