Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1993460_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 24 (Alm. del):
I brev af 30. november 2018 har udvalget efter ønske fra Aaja Chemnitz
Larsen (IA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 24:
”Nogle uddannelser for grønlandske studerende i Danmark er meget
smalle i forhold til uddannelsens indhold. Det gælder f.eks. veterinærsy-
geplejerskeuddannelserne. Det gør det vanskeligt for grønlandske stude-
rende at finde praktikpladser i Grønland, hvilket kan være et ønske for
flere, der ser et behov for at styrke relationen til sit hjemland. Udfordrin-
gen findes dog også i Danmark, hvor det ligeledes kan være vanskeligt at
finde en praktikplads. Er der mulighed for dispensation til, at praktikpe-
rioden kan gennemføres på studiestedet, hvis det ikke er muligt for grøn-
landske studerende at finde et egnet praktiksted i Grønland og i Dan-
mark?”
Svar:
Jeg forudsætter i mit svar, at spørgsmålet drejer sig om elever, der gen-
nemfører deres uddannelse efter reglerne i erhvervsuddannelsesloven.
Veterinærsygeplejerskeuddannelsen udbydes ikke med mulighed for sko-
lepraktik. Det er således ikke muligt at få dispensation til, at praktikperi-
oder kan gennemføres på erhvervsskolen, men eleverne kan om nød-
vendigt indgå delaftaler om kortere forløb i forskellige virksomheder.
Undervisningsministeren fastsætter en gang årligt hvilke erhvervsuddan-
nelser, der skal udbydes med skolepraktik efter forudgående indstilling
fra Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).
Vurderingen heraf foretages på baggrund af arbejdsmarkedets behov for
arbejdskraft. Den gældende positivliste fremgår af bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser bilag 7.
20. december 2018
Sagsnr.:18/16594
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om der er mulighed for dispensation for, at praktikperioden kan gennemføres på studiestedet, hvis det ikke er muligt for grønlandske studerende at finde et egnet praktiksted i Grønland, til undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2