Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1987421_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2018
Nordatlantenheden
Adam Elias Fischermann
2018-0032/09-0022
934502
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Adam Abdel Khalik
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om at af- eller bekræfte, at jurauddannelse i formueret ved Ilisimatusarfik giver adgang til kandidatuddannelse på et dansk universitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren af- eller bekræfte, at jurauddannelse i formue-
ret ved Ilisimatusarfik giver adgang til kandidatuddannelse på et
dansk universitet og samtidig bedes ministeren forholde sig til,
om det giver adgang til at blive beskikket som advokat? Som
baggrund for spørgsmålet kan nævnes, at advokater i Grønland
beskikkes i henhold til paragraf 72 i den grønlandske retspleje-
lov, som henviser til paragraf 119, stk. 2, nr. 3 i den danske rets-
plejelov. Her står således, at en advokat kan beskikkes såfremt
den pågældende person har opnået en dansk bachelorgrad og en
dansk kandidatgrad. Der kan dog opnås dispensation herfor i pa-
ragraf 135a. Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, har igangsat
en jurauddannelse, med bl.a. uddannelsesretningen formueret,
som, efter universitetets oplysninger, giver adgang til kandida-
tuddannelse indenfor jura på danske og udenlandske universite-
ter. Det fremgår dog ikke klart i studieordningen, at jura uddan-
nelsen i formueret i Grønland afsluttes med en bachelor opgave”
Svar:
1.
Reglerne om adgang til danske videregående uddannelser – herunder uni-
versitetsuddannelser – henhører under Uddannelses- og Forskningsministe-
riet. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet derfor ind-
hentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”Adgang til en dansk kandidatuddannelse forudsætter en rele-
vant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller uden-
landsk uddannelse på samme niveau. Det pågældende universi-
tet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger.
Personer, der har gennemført en bacheloruddannelse i jura ved
et dansk universitet, vil have direkte adgang til at søge om opta-
gelse på kandidatuddannelsen i jura ved det samme eller et an-
det dansk universitet. For øvrige ansøgere vil det bero på uni-
versitetets konkrete vurdering, om en gennemført bachelorud-
dannelse kan være adgangsgivende.
IIisimatusarfik har oplyst, at universitetet er begyndt at udbyde
bacheloruddannelsen i jura, offentlig ret pr. 1. september 2018.
Det fremgår af uddannelsens studieordning, at der på uddannel-
sens sidste studieår (5. og 6. semester) er mulighed for at vælge
en særlig formueretslinje. Det er anført i studieordningen, at for-
mueretslinjen sigter mod at give adgang til en udenlandsk over-
bygningsuddannelse til erhvervelse af enten en kandidat- eller
mastergrad.
Da IIisimatusarfik først er begyndt at udbyde en bacheloruddan-
2
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om at af- eller bekræfte, at jurauddannelse i formueret ved Ilisimatusarfik giver adgang til kandidatuddannelse på et dansk universitet, til justitsministeren
nelse i jura pr. 1. september 2018, er det for tidligt at sige, om
uddannelsen kan være adgangsgivende til en kandidatuddan-
nelse ved et dansk universitet.”
2.
Efter § 72 i retsplejelov for Grønland, beskikkes advokater af justitsmini-
steren efter reglerne i den danske retsplejelovs § 119, jf. § 121. Efter den
danske retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 3, er det en forudsætning for beskik-
kelse som advokat, at man har bestået dansk juridisk bachelor- og kandida-
teksamen, jf. dog § 135 a om EU-advokater mv.
Allerede fordi det endnu er for tidligt at udtale sig om, hvorvidt jurauddan-
nelsen på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) kan være adgangsgivende
til en dansk kandidatuddannelse, finder Justitsministeriet ikke grundlag for
at udtale sig om, hvorvidt man på baggrund af en bacheloruddannelse i jura
fra Ilisimatusarfik – eventuelt efter hel eller delvis meritoverførsel af denne
til en dansk bacheloruddannelse i jura – og en efterfølgende dansk kandida-
teksamen i jura kan beskikkes som advokat.
3