Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1980782_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 42770
ANA
30. november 2018
GRU alm. del
svar på spørgsmål 14 fra Aleqa Hammond
stillet den 16. november 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forbindelse med den nye udgave af Regeringens udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategi
fremgår det, at regeringen ønsker, at ”udvide
den eksisterende istjeneste til at dække hele Grønland”, samt at istjenesten
samtidig skal ”moderniseres”. Ministeren bedes oplyse, hvad regeringen
forventer dette arbejde vil koste, og hvordan regeringen vil finansiere det,
samt hvornår det nye system forventes at være aktivt.
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har oplyst følgende:
”Regeringen
har ikke taget stilling til at udvide den eksisterende istjeneste til at dække
hele Grønland. Som det fremgår af Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategi, vil regeringen i tæt samarbejde med Grønland afdække mulighederne for at
udvide den eksisterende istjeneste til at dække hele Grønland. Istjenesten ved DMI
betjener området omkring Kap Farvel op til 62°N med detaljerede indenskærs
isoplysninger 2-3 gange om ugen. Istjenesten leverer regionale iskort og oversigtskort over
isen udenskærs for den resterende del af Grønland 1-2 gange om ugen. Frekvenserne er
sæsonafhængige. Siden ultimo 2017 er istjenestens opgaver, både indenskærs og
udenskærs, blevet løst ved brug af satellitdata. Tidligere blev de indenskærs sejlløb i
Sydgrønland kortlagt ved hjælp af helikopterrekognosceringer. Istjenesten er tilgængelig
for rådgivning i dagtimerne. Som følge af den teknologiske udvikling og mulighed for
udvidet adgang til mere detaljerede satellitdata er det muligt at dække større områder
mere detaljeret, øge opdateringsfrekvensen samt supplere observationer af is med udsigter
og varsler for isens udvikling og bevægelse. Nye ydelser vil skulle indfases gradvist i den
GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvad regeringen forventer dette arbejde vil koste, jf. ny udgave af Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, til udenrigsministeren
2
operative drift. En fuldt implementeret udvidet og moderniseret istjeneste vil indebære
omkostninger til drift og løbende udvikling i størrelsesordenen 10-12 mio. kr. om året.
Det forventes at tage 2-3 år at indfase. I tilrettelæggelsesfasen vil der skulle være en tæt
dialog og inddragelse af brugere og interessenter i Grønland.”
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen