GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at der findes en bistandskoordinator i Grønland i forbindelse med åbning af den nye anstalt, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. december 2018

Nordatlantenheden

Adam Elias Fischermann

2018-0032/09-0018

924862

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. november 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Søren Pape Poulsen

Adam Abdel Khalik

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at der findes en bistandskoordinator i Grønland i forbindelse med åbning af den nye anstalt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”I en ny rapport med titlen ”Livline til verden” af forsker Anne-

Mette Nyborg Lauritsen nævnes det, at koordination af bistands-

værger i Grønland er mangelfuld, selvom de grønlandske kom-

muner har ansvaret herfor. Hvad vil ministeren gøre for at sikre,

at der findes en bistandskoordinator i Grønland i forbindelse

med åbning af den nye anstalt?”

Svar:

Bistandsværger med bopæl i Grønland antages af Politimesteren i Grøn-

land efter indstilling fra de kommunale myndigheder.

Det følger af § 163, stk. 1, i kriminallov for Grønland, at retten kan beskikke

en bistandsværge, der skal bistå tiltalte under sagen sammen med dennes

forsvarer, hvis der i en kriminalsag kan blive tale om at idømme en person

foranstaltninger efter § 157 i kriminallov for Grønland eller forvaring efter

§ 161 i kriminallov for Grønland. Bistandsværgen skal så vidt muligt være

en af den tiltaltes nærmeste pårørende.

Er en person idømt en foranstaltning efter § 157 i kriminallov for Grønland

eller forvaring efter § 161 i kriminallov for Grønland, skal der beskikkes en

bistandsværge for den dømte. Bistandsværgens opgave er at holde sig un-

derrettet om den dømtes tilstand og at sørge for, at opholdet og andre ind-

greb ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. § 162 i kriminallov for

Grønland.

Bistandsværgens opgaver er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 366 af

19. april 2016 om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for

Grønland (bistandsværgebekendtgørelsen).

Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsen, at det i første række er bi-

standsværgens opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og

sørge for, at opholdet i anstalten, på hospitalet eller i institutionen eller an-

dre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Bistandsvær-

gen skal endvidere rådgive og vejlede den dømte om klageadgang og om

muligheden for at søge (prøve)løsladelse og foranstaltningsændring eller -

ophævelse samt bistå den dømte i disse sager.

Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den dømte og skal

besøge den dømte snarest muligt efter beskikkelsen og i øvrigt holde sig i

forbindelse med den dømte.

Ud over ovennævnte funktioner varetager bistandsværger for dømte anbragt

i Danmark en række mere omsorgsprægede opgaver. Dette er en følge af, at

bistandsværgen så vidt muligt skal træde i stedet for den familiekontakt, den

dømte ofte mangler i Danmark. Bistandsværger for dømte anbragt i Dan-

mark skal således besøge den dømte mindst en gang om måneden og være

opmærksom på den dømte ved fødselsdage, jul m.v. Bistandsværgen skal

desuden være den dømte behjælpelig med at opretholde kontakten med på-

rørende i Grønland.

Bistandsværgerne i Grønland kan få vejledning om de rettigheder og plig-

ter, der er forbundet med den store og vigtige opgave de løser i forhold til

de indsatte, hvis bistandsværgerne henvender sig til Retten i Grønland.

Der har igennem de seneste år været taget flere initiativer for at styrke bi-

standsværgeordningen i Grønland.

Udover at Justitsministeriet i 2016 har udstedt ovennævnte bekendtgørelse,

der fastsætter klare regler for antagelse og beskikkelse af bistandsværger

samt bistandsværgernes opgaver og beføjelser, og som indebærer en forhø-

jelse af vederlag og godtgørelse til bistandsværger, er Justitsministeriet be-

kendt med, at Naalakkersuisut bl.a. har oplyst kommunerne i Grønland om

deres pligt til at indstille bistandsværger.

Det har imidlertid vist sig, at det stadig er vanskeligt at rekruttere tilstræk-

keligt med egnede personer som bistandsværger. Justitsministeriet har bl.a.

på den baggrund i 2017 tildelt Det Grønlandske Hus en bevilling på 450.000

kr. fra Justitsministeriets Forskningspulje til udarbejdelsen af rapporten

”Livline til verden – udredning af bistandsværgeordningen for forvarings-

dømte og psykisk syge foranstaltningsdømte i Danmark og Grønland”

(GRU Alm. del – bilag 12), der udkom i november 2018.

Rapporten fremhæver en række udfordringer i relation til den nuværende bi-

standsværgeordning, ligesom rapporten indeholder 17 anbefalinger, herun-

der en anbefaling om, at bistandsværgebekendtgørelsen revideres og over-

sættes til grønlandsk, at der oprettes en koordinatorfunktion i Grønland og

at der sker uddannelse og efteruddannelse af bistandsværgerne.

Det bemærkes, at bistandsværgebekendtgørelsen er tilgængelig på grøn-

landsk på Rigsombudsmanden i Grønlands hjemmeside (http://rigsombuds-

manden.gl/_p_14343.html).

Rådet for Grønlands Retsvæsen har til formål at varetage koordinationen

mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal- og rets-

plejelovgivningen, herunder udvikle det lovgivningsmæssige grundlag her-

for, iværksætte forskning i forbindelse hermed samt følge de enkelte

retsmyndigheders funktion og uddannelsesbehov.

Jeg er tilfreds med, at det allerede er aftalt, at Rådet for Grønlands Retsvæ-

sen skal drøfte bistandsværgeordningen i 2019, og med, at Rådet for Grøn-

lands Retsvæsen – på baggrund af den rapport, der er blevet til med støtte-

midler fra Justitsministeriets Forskningspulje – nu har nogle konkrete un-

dersøgelsesresultater, der kan danne grundlag for drøftelserne.

Jeg er selvfølgelig klar til at følge op på rådets drøftelser – også hvis det

måtte være vurderingen, at der er behov for nye regler på området.