GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/10-18 om forlængelse af landingsbaner i 2 navngivne lufthavne i Grønland, til finansministeren

Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Finansministerens talepapir ved samråd i Grønlandsudvalget d. 3.

oktober 2018

Det talte ord gælder.

Talepunkter

[Indledende bemærkninger]



Jeg er her i dag, fordi jeg er blevet stillet spørgsmål om aftalen, som statsmini-

steren og landsstyreformanden i Grønland indgik d. 10. september 2018.



Aftalen handler, som I ved, om et dansk engagement i et lufthavnsprojekt i

Nuuk og Ilulissat, men derudover også om en aftale om at sætte penge af til at

igangsætte erhvervsinitiativer og styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland

og Danmark samt om at søge en omlægning af ejerstrukturen i Air Greenland

A/S.



Aftalen mellem statsministeren og landsstyreformanden er et udtryk for, at

regeringen deler de samme visioner som Grønlands Landsstyre. Om at skabe

noget godt for Grønland. For Grønlands skyld.



Den er endvidere et udtryk for, at regeringen ønsker at bidrage til rigsfælles-

skabet og til udviklingen af kritisk infrastruktur i Grønland.

[Aftalens indhold]



Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fortælle jer nærmere om indholdet af den

aftale, som regeringen og Grønlands Landsstyre har indgået.



Så er vi sikre på, at vi alle har de samme informationer, før jeg svarer på de

stillede samrådsspørgsmål.



Der er som sagt og med forbehold for endelig godkendelse i Folketinget og

Grønlands Landsting indgået aftale om tre hovedpunkter:

Staten engagerer sig i lufthavnsprojektet i Nuuk og Ilulissat og deltager i finan-

sieringen heraf.

Der iværksættes fælles initiativer, som kan bidrage til at styrke erhvervssamar-

bejdet mellem Grønland og Danmark og fremme erhvervsudviklingen i Grøn-

land.

Der søges en omlægning af ejerstrukturen i Air Greenland A/S.

GRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/10-18 om forlængelse af landingsbaner i 2 navngivne lufthavne i Grønland, til finansministeren

Side 2 af 7

Ad 1) Engagement i lufthavnsprojektet



Angående statens engagement i lufthavnsprojektet i Nuuk og Ilulissat så ud-

springer det af, at regeringen ønsker at bidrage til en modernisering og en for-

bedring af kritisk infrastruktur i Grønland.



Det vil i vid udstrækning gavne grønlandske borgere, som får nemmere ved at

rejse til og fra Grønland.



Det er samtidig forventningen, at en udbygning af infrastrukturen i Grønland

vil kunne understøtte erhvervslivet, herunder turismesektoren.



Det anser jeg som et væsentligt skridt for Grønland på vejen henimod at blive

økonomisk selvbærende.



Den aftalte finansiering skal som bekendt gå til udvidelsen af lufthavnene i

henholdsvis Nuuk og Ilulissat.



Regeringen har valgt at bidrage med finansiering til netop disse to lufthavne,

fordi der er en forventning om, at lufthavnene vil kunne drives på kommerci-

elle vilkår.



Det er således regeringens forventning, at et finansieringsbidrag til lufthavne i

disse to byer vil være en fornuftig investering.

Ikke forstået som en investering, der skal sørge for, at staten kan tjene en mas-

se penge.

Det skal i stedet forstås som en investering, hvor regeringen forventer, at de

udstedte lån vil tilbagebetales, og at den indskudte egenkapital vil være en ren-

tabel investering.

Det er således forventningen, at skatteydernes penge ikke går til spilde, men at

de i stedet vil kunne bidrage til opbygningen af to lufthavne, der er rentable på

længere sigt, og som vil kunne gavne Grønland.



Regeringen og Grønlands Landsstyre har indgået aftale om et dansk finansie-

ringsbidrag på i alt 1,6 mia. kr.



Den aftalte finansiering er fordelt på tre instrumenter:

(i) et egenkapitalindskud på 700 mio. kr.

(ii) et genudlån på 450 mio. kr.

(iii) en statsgaranti på et lån på 450 mio. kr., som søges optaget i Den Nordi-

ske Investeringsbank.

Side 3 af 7



Folketingets Finansudvalg vil blive forelagt et aktstykke om den samlede fi-

nansieringsaftale, så snart de endelige aftaler foreligger.

Ad 2) Iværksættelse af fælles initiativer, som kan bidrage til at styrke erhvervssamarbejdet

mellem Grønland og Danmark og fremme erhvervsudviklingen i Grønland



Jeg vil nu fortælle nærmere om det andet delelement af aftalen mellem rege-

ringen og Grønlands Landsstyre.



Den handler om at iværksætte fælles initiativer for 220 mio. kr., som kan bi-

drage til at styrke erhvervssamarbejdet mellem Grønland og Danmark samt

fremme erhvervsudviklingen i Grønland.

Det skal styrke grundlaget for vækst, nye indtægter og arbejdspladser i det

grønlandske samfund. Det vil gøre Grønland stærkere.

Det er aftalt, at Danmark skal bidrage med 198 mio. kr., mens Grønland bi-

drager med de resterende 22 mio. kr.

Midlerne på 220 mio. kr. til at styrke erhvervssamarbejdet er fordelt på:

(i) et egenkapitalindskud på 100 mio. kr. i både Vækstfonden og Greenland

Venture

(ii) oprettelsen af en erhvervspulje på 10 mio. kr. i både Vækstfonden og

Greenland Venture.



Folketingets Finansudvalg vil blive forelagt et aktstykke herom inden udgan-

gen af året.

Derudover er det aftalt, at regeringen vil tage initiativ til at ændre lovgivnin-

gen, så Vækstfonden får mulighed for at stille vækstgarantier i Grønland.

Den øgede brug af vækstgarantier ventes at have et potentiale ved fx større

anlægsinvesteringer.



Ad 3) Omlægning af ejerstruktur i Air Greenland A/S



Slutteligt er det aftalt, at staten og selvstyret har til hensigt at gennemføre en

omlægning af ejerstrukturen i Air Greenland A/S.



Den danske stat ejer på nuværende tidspunkt 25 pct. af aktierne i selskabet,

mens selvstyret og SAS hver ejer 37,5 pct. af aktierne.

Staten og selvstyrets hensigter om at omlægge ejerstrukturen i Air Greenland

A/S omfatter, at selvstyret køber statens aktier i selskabet.

Derudover vil selvstyret også, om end det ikke er en del af aftalen, søge at

købe

SAS’s aktier i selskabet.

Selvstyrets køb af statens aktier i Air Greenland A/S er nævnt som en del af

aftalen, fordi det er den vej, vi sammen ønsker at gå.



Side 4 af 7



Aftalen, om at selvstyret køber den danske stats aktier i selskabet, skal derud-

over også ses i lyset af, at statens engagement i Air Greenland A/S er fra en

tid, hvor flyinfrastrukturen skulle bygges op i Grønland.

Selskabet er imidlertid velfungerende i dag, og det kører tilmed stabilt med

overskud.

Statens tid i selskabet er derfor efter regeringens overbevisning forbi.

Det er således den mest naturlige løsning at forsøge at sælge statens aktier til

det grønlandske selvstyre.

Det er dog samtidig vigtigt for mig at understrege, at aftalen om at forsøge at

omlægge ejerstrukturen i Air Greenland er under forbehold for, at en række

forhold ved selvstyrets aktiekøb, herunder prisen for aktierne, vurderes til-

fredsstillende for begge parter.

Folketingets Finansudvalg vil naturligvis blive forelagt en endelig aftale til

godkendelse.

[Baggrund for aftalen

–

svar på spørgsmål 1]



Efter at have redegjort for indholdet af den indgåede aftale vil jeg nu sammen-

fattende besvare de stillede samrådsspørgsmål ét for ét.



Det første spørgsmål spørger ind til, hvad baggrunden er for den indgåede

lufthavnsaftale, når det grønlandske selvstyre endnu ikke har besluttet sig for,

hvilken model for forbedringer af infrastrukturen de ønsker.



Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er enig i præmissen om, at Grønland

ikke har taget stilling til, hvilken model for forbedringen af infrastrukturen de

ønsker.



Aftalen mellem statsministeren og landsstyreformanden tager således afsæt i

planer, som Grønlands Landsting første gang tog stilling til i 2015, da det traf

en principbeslutning om at forbedre lufthavnsinfrastrukturen i Grønland i ud-

valgte byer.



Senest valgte et flertal i Grønlands Landsting i 2016 at stifte et selskab, Kalaal-

lit Airports A/S, der skulle stå for at anlægge, eje og drive lufthavne i tre ud-

valgte byer i form af Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.



Det er disse planer, som regeringen og Grønlands Landsstyre har forholdt sig

til med den indgåede aftale.



Det er rigtigt, at der fortsat udestår en endelig færdigbehandling i Grønland af

de tekniske aspekter af lufthavnsprojektet i anlægsloven bag lufthavnene, men

det ændrer ikke på, at et flertal i Grønlands Landsting allerede har tilkendegi-

Side 5 af 7

vet, hvilken overordnet model det ønsker for lufthavnsprojektet.



Der er dermed ikke tale om, at den danske regering med den pågældende afta-

le forsøger at påvirke, hvordan og hvor Grønland udformer sit lufthavnspro-

jekt.



I stedet ønsker regeringen at hjælpe til med at realisere de planer, som Grøn-

lands Landsting senest i 2016 traf beslutning om.



Når det kommer til spørgsmålet om, hvad baggrunden er for at bidrage til

udvidelsen af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, så er den at understøtte, at

Grønland får moderniseret kritisk infrastruktur. For at skabe noget godt for

Grønland. For Grønlands skyld.

[Aftale i lyset af udtalelser

–

Svar på spørgsmål 2]



Jeg vil nu forholde mig til det andet spørgsmål, der vedrører den indgåede

aftale i lyset af statsministerens udtalelser om lufthavnsprojektet i 2017.



Det grønlandske lufthavnsprojekt har siden sin opstart været og er fortsat af

væsentlig økonomisk betydning ift. Grønlands samlede økonomi. Projektets

finansielle omfang vil således fortsat udgøre i størrelsesordenen ca. 20 pct. af

Grønlands BNP.



Det var i 2017 og er fortsat i 2018 et stort beløb, som man ikke kan tage let på.

Det er, hvad statsministerens udtalelser er et udtryk for.



Et dansk bidrag vil dog mindske den grønlandske del af det samlede finansie-

ringsbehov. Det vil skabe besparelser på renteudgifterne, hvorved de økono-

miske forudsætninger for projektet ændres væsentligt.



Den økonomiske risiko for selvstyret reduceres således betydeligt, og det

kommer hele lufthavnsprojektet til gavn.



Regeringen har desuden flere gange tilkendegivet, at den forstår og fuldt ud

respekterer ønsket og visionen om en bedre kritisk infrastruktur i Grønland,

også set i et samfundsmæssigt udviklingsperspektiv.



Netop derfor har regeringen indgået aftale med Grønlands Landsstyre om et

dansk finansieringsbidrag til det grønlandske lufthavnsprojekt.

[Forventninger til et dansk bidrag

–

svar på spørgsmål 3]



Det tredje spørgsmål angår, hvad den danske stat forventer at kunne opnå ved

en delfinansiering af udbygningen af lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.

Side 6 af 7



Her må jeg gentage mig selv og sige, at regeringen med sit finansieringsbidrag

håber at kunne understøtte en modernisering og forbedring af kritisk infra-

struktur i Grønland. For at skabe noget godt for Grønland. For Grønlands

skyld.

[Den danske rolle i lufthavnsprojektet

–

Svar på spørgsmål 4]



Det fjerde spørgsmål vedrører, hvilken indflydelse regeringen forventer at få

ved at indgå i finansieringen.



Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at det ikke er regeringens ønske, at

Danmark skal udøve stor indflydelse på lufthavnsprojektet.



Den danske stat vil i stedet som udgangspunkt agere som en passiv investor,

der nøjes med at bidrage med en andel af den samlede finansiering.



Fordi det støtter kritisk infrastruktur i Grønland, fordi det forventeligt bidra-

ger positivt til den grønlandske økonomi, og fordi det er en forsvarlig investe-

ring for Danmark.



Den danske stat vil dog som mindretalsaktionær i tråd med gængs markeds-

praksis søge at indgå en ejeraftale med majoritetsaktionæren mhp. at nå til

enighed om nogle beskyttelsesrettigheder



Indholdet af de konkrete beskyttelsesrettigheder og det øvrige indhold i ejeraf-

talen vil jeg skulle aftale nærmere med landsstyreformanden og lufthavnssel-

skabet.



Det er aftalt, at den skal indeholde bestemmelser om (i) principper for ejer-

skabet, (ii) vetorettigheder, (iii) ledelsessammensætning, (iv) forventninger til

udbytte, (v) ændringer i ejerandele samt ejersammensætning, (vi) informations-

strømme, (vii) tvistløsning og (viii) relationer mellem parterne og øvrige tred-

jeparter i overensstemmelse med principper om armslængde og markedsvilkår.



Jeg kan dog ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere om de nærmere

detaljer af en ejeraftale, både fordi det konkrete indhold af aftalen ikke er på

plads endnu, men også fordi det ikke er noget, jeg egenhændigt kan bestemme.

[Inddragelse af Folketinget

–

Svar på spørgsmål 5]



Det sidste af de fem stillede spørgsmål vedrører inddragelsen af relevante ud-

valg og Folketinget i processen op til indgåelsen af aftalen.



Jeg vil også i dette tilfælde anfægte spørgsmålets præmis om, at der ikke er sket

inddragelse af øvrige partier i Folketinget uden for regeringen inden aftalens

indgåelse.

Side 7 af 7



Regeringen har således ifm. udformningen af aftalen netop været bevidst om

at involvere Folketingets partier, og statsministeren har eksempelvis været i

kontakt med udvalgte partiledere op til offentliggørelsen af aftalen med hen-

blik på at drøfte indholdet, ligesom han har været i kontakt med partiledere ef-

ter offentliggørelsen af aftalen.



Det glæder mig, at det i den forbindelse er kommet frem, at der er bred op-

bakning til aftalen.



Lad mig så også afslutningsvist som svar på spørgsmålet sige, at regeringen er

fuldt ud bevidst om, hvilken rolle Folketinget spiller.



Regeringen vil således også inddrage Folketingets Finansudvalg, når det i sid-

ste ende

–

ligesom Grønlands Landsting

–

skal tage stilling til, om det ønsker

at bakke op om de enkelte finansielle elementer af den aftale, som statsmini-

steren og landsstyreformanden indgik d. 10. september.



Der vil ske forelæggelse for Folketingets Finansudvalg, når samtlige finansielle

forhold vedrørende aftalerne er på plads, så sagen er tilstrækkelig belyst for

Finansudvalget.