Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
2049453_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 1. april 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 80, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 80:
Kan ministeren oplyse, hvordan det går med arbejdet omkring nepo-
tisme og ytringsfrihed i Forsvaret, og hvilke konkrete initiativer mini-
steren er klar til at implementere for at få ryddet op?
Svar:
Som jeg nævnte ved samråd A den 28. november 2018, er der iværk-
sat tre tiltag i opfølgning af sagerne om mulig inhabilitet på Forsvars-
ministeriets område.
Medarbejdernes muligheder for at henvende sig
Forsvaret har siden 2004 haft en såkaldt medarbejderlinje, hvor med-
arbejderne har kunnet henvende sig om interne kritisable forhold
eksempelvis hændelser, som findes uhensigtsmæssige, urimelige eller
ulovlige. Henvendelser om inhabilitet i forbindelse med sagsbehandlin-
gen er eksempler på den type information, som medarbejderne i For-
svarsministeriet har mulighed for at afgive til medarbejderlinjen.
Denne linje har været placeret i Forsvarskommandoen, men er nu ble-
vet koncernfælles og flyttet til Forsvarsministeriets Interne Revision,
der er en selvstændig afdeling i Forsvarsministeriet, som over for de-
partementschefen har ansvaret for den samlede interne revisionsind-
sats på ministeriets område.
Henvendelser til medarbejderlinjen vil altid blive behandlet med diskre-
tion, og medarbejderne er senest den 13. februar 2019 på Forsvarsmi-
nisteriets intranet blevet orienteret om, hvordan medarbejderlinjen
fungerer, samt hvilken hjælp medarbejderne kan få mv.
Det er ved at blive vurderet, hvordan medarbejderlinjen kan udvikles,
så den vil passe med Regeringens beslutning om whistleblowerordnin-
ger.
Vejledning om inhabilitet
Der er udarbejdet en vejledning om inhabilitet. Vejledningen har til
hensigt at vejlede om de gældende regler, og derigennem hjælpe med-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
25. april 2019
KSH
2019/002115
895825
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvordan det går med arbejdet omkring nepotisme og ytringsfrihed i Forsvaret, og hvilke konkrete initiativer er ministeren klar til at implementere for at få ryddet op, til forsvarsministeren
arbejdere og chefer, så de ved, hvordan de skal håndtere en situation,
hvor en medarbejder er inhabil.
Vejledningen er udstedt af Forsvarsministeriets Personalestyrelse og
blev den 28. marts 2019 sendt til ministeriets underliggende myndig-
heder med opfordring om, at den skal drøftes i de lokale samarbejds-
udvalg. Desuden er vejledningen lagt på ministeriets intranet.
Chefbemandingssystemet
Det særlige ved Forsvarsministeriet er, at vi selv uddanner en stor del
af de ansatte (eksempelvis gennem officersuddannelserne), og det er
blandt andet fra denne gruppe, chefer rekrutteres. Der er behov for, at
sikre en fornuftig bemanding på alle stillinger, eksempelvis i udlandet
og rundt i hele Danmark samt at sikre en balance mellem kontinuitet
og udskiftning. Derfor anvendes i dag en blanding mellem muligheden
for at ansøge om stillinger hhv. muligheden for, at arbejdsgiver kan
beordre medarbejdere ind i stillinger.
Forsvarsministeriet har igangsat et arbejde, hvor de underliggende
myndigheder deltager for at klarlægge, hvordan bemandingssystemet
for chefgruppen kan tilpasses, således at der sikres en høj grad af
transparens i proces og beslutninger.
Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at det justerede koncept
for chefbemandingen er færdigudviklet omkring sommeren 2019. Kon-
ceptet vil forventeligt først blive afprøvet for en begrænset del af chef-
gruppen, hvilket forventes at kunne ske fra 1. januar 2020. Herefter er
det planen, at en lignende justering skal udbredes for resten af chef-
gruppen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Sagsnr.: 2019/002115
Dok.nr.: 895825
Side 2 af 2