Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 9. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 46, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Vil ministeren oplyse, hvilke steder i landet, hvor landfaste vindmøllers
vingespids overstiger Mean Sea Level med 260 meter, samt i hvilke af
disse tilfælde, hvor forsvaret mener, at møllerne har negative konse-
kvenser for Air-Ground-Air kommunikationen og Radarovervågningen?
Svar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser, at Energistyrelsen
vurderer, at der for nuværende ikke eksisterer landfaste vindmøller
med en vingespidshøjde over 260 meter over Mean Sea Level. De møl-
ler, der vurderes at have højeste vingespidshøjde over Mean Sea Level,
er placeret i Rebild kommune, hvor fem vindmøller med tiphøjde på
150 meter er placeret i terræn højst 102 meter over havets overflade,
dvs. at vindmøllernes totale vingehøjde er ca. 252 meter over Mean
Sea Level. Der er dog ved Østerild testcenter netop givet tilladelse til
testvindmøller med totalhøjde på op til 330 meter, om end der endnu
ikke er opstillet møller i denne højde. Da Østerild testcenter ligger på
terræn tæt ved havets overfladehøjde, vil møller, der opstilles i fremti-
den på Østerild testcenter, kunne overstige 260 meter over Mean Sea
Level.
Dato:
6. februar 2019
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Side 1 af 1