FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvilke konkrete tiltag regeringen vil kunne tage for at sikre, at Danmark vil kunne opretholde en forsvarsindustri, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

1. juli 2014

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Sammenfatning

Trusler mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og

komplekse.

Det betyder, at Danmarks sikkerhed afhænger af fællesskabet med andre

lande og af Danmarks evne til at bidrage med høj kvalitet til løsningen af

fælles, internationale udfordringer med en bred vifte af militære og civile

midler.

Ultimativt er Danmarks suverænitet og selvstændighed imidlertid Dan-

marks eget ansvar.

Det stiller ikke alene skærpede krav til den sikkerhedspolitiske indsats og

forsvarets formåen, men også til forsvarsindustrien, som forventes at væ-

re konkurrencedygtig og levere materiel af høj kvalitet, der let kan indgå i

internationale operationer.

Som et lille land er Danmark afhængig af at kunne anskaffe moderne for-

svarsmateriel på det europæiske og nordamerikanske marked.

Men det er også nødvendigt, at Danmark råder over konkurrencedygtige

industrielle kompetencer og kapaciteter på områder med strategisk betyd-

ning for varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser.

For det første er det nødvendigt, fordi Danmark skal forblive en attraktiv

og troværdig partner i det internationale samarbejde om sikkerhed i for-

bindelse med varetagelsen af fælles sikkerhedsinteresser og styrkelse af

den europæiske og nordamerikanske forsvarsindustri. Ved at være en at-

traktiv partner og skabe gensidig afhængighed i varetagelsen af de fælles

sikkerhedsinteresser kan Danmark styrke grundlaget for partneres støtte,

hvis Danmarks sikkerhed og selvstændighed bliver truet.

For det andet er det nødvendigt, fordi Danmark ultimativt selv er ansvar-

lig for sin sikkerhed, suverænitet og selvstændighed og derfor i uforudse-

te krisesituationer selv skal kunne forstå, vurdere og udvikle modtræk

mod nye trusler, herunder i relevant omfang selv skal kunne opretholde

centrale systemer og materiel.

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvilke konkrete tiltag regeringen vil kunne tage for at sikre, at Danmark vil kunne opretholde en forsvarsindustri, til forsvarsministeren

2/12

Strategien indeholder seks indsatsområder, som har til formål at opret-

holde og udvikle konkurrencedygtige industrielle kompetencer og kapaci-

teter på områder med strategisk betydning for varetagelsen af Danmarks

væsentlige sikkerhedsinteresser:

1. Konkurrencepræget internationalt marked for forsvarsmateriel

Danmark arbejder i relevante internationale fora for, at der skabes

et konkurrencepræget internationalt marked for forsvarsmateriel,

som fremmer innovation og konkurrenceevne i forsvarsindustrien.

2. Gode rammevilkår for forsvarsindustrien

Forsvarsindustrien sikres konkurrencedygtige rammevilkår, her-

under vedrørende særlige forhold for forsvarsindustrien, fx pro-

duktionstilladelser, eksportkontrol og sikkerhedsgodkendelser.

3. Samarbejde mellem forsvaret og industrien

Forsvaret indgår i relevant omfang i samarbejde med danske virk-

somheder på forsvarsområdet med henblik på at støtte udviklin-

gen af konkurrencedygtige kompetencer og kapaciteter.

Anskaffelses- og udviklingssamarbejde med andre nationer og or-

ganisationer

Når Danmark deltager i anskaffelses- og udviklingssamarbejde

med andre nationer og organisationer, vurderes mulighederne for

dansk industrideltagelse med henblik på opretholdelse og udvik-

ling af danske industrielle kompetencer på forsvarsområdet.

5. Forsyningssikkerhed

I forbindelse med anskaffelser af forsvarsmateriel sikrer forsvaret,

at der i relevant omfang stilles krav om leverings-, og forsynings-

sikkerhed vedrørende kapaciteter med strategisk betydning. Krav

til forsyningssikkerhed stilles i overensstemmelse med EU-retten,

herunder direktiv 2009/81/EF om forsvarsanskaffelser m.v.

6. Industrisamarbejde

Hvis det ikke er muligt at sikre opretholdelse og udvikling af de

nødvendige industrielle kompetencer og kapaciteter på forsvars-

området i Danmark på anden vis, kan udenlandske leverandører

forpligtes til at samarbejde med virksomheder i Danmark gennem

forpligtelser til industrisamarbejde. Forpligtelser til industrisam-

arbejde fastsættes efter konkret vurdering i overensstemmelse

med EU-retten, særligt artikel 346 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF).

3/12

Indledning

Det er en væsentlig dansk sikkerhedsinteresse, at vi på strategiske områ-

der med særlig militær og sikkerhedsmæssig betydning har en forsvarsin-

dustri med kompetencer og kapaciteter på et konkurrencedygtigt niveau.

Strategien beskriver:

•

Danmarks sikkerhedsinteresser

•

Forsvarsindustriens betydning for Danmarks sikkerhed

•

Indsatsen for at opretholde og udvikle industrielle kompetencer og

kapaciteter på forsvarsområdet

Danmarks sikkerhedsinteresser

Globale, uforudsigelige og komplekse trusler mod Danmark

Danmark har siden afslutningen på Den Kolde Krig været i den privilege-

rede situation ikke at være konfronteret med direkte, konventionelle mili-

tære trusler. Danmarks sikkerhed, frihed og velstand er i højere grad ble-

vet afhængig af den globale udvikling.

Forsvar af statens suverænitet og territorielle integritet er fortsat kernen i

sikkerheds- og forsvarspolitikken i de fleste lande. I mange regioner

anses direkte, konventionelle militære trusler faktisk for voksende. Mens

Danmarks sikkerhedspolitik er blevet stadig mere global i sit udsyn,

forbliver den forankret i Europa - i den transatlantiske og europæiske

sikkerhedsarkitektur.

De seneste årtier har i øvrigt budt på en udvidelse af genstandsområdet

for sikkerhedspolitikken, hvor den traditionelle vægtning af forsvar mod

militære trusler og staters sikkerhed i stigende grad komplementeres af

fokus på ikke-statslige aktører og et mere komplekst trusselsbillede.

Det afspejler en globalisering, der resulterer i nye transnationale

sikkerhedsrisici som pirateri, terrorisme og menneskehandel. Disse har

deres udspring i skrøbelige stater og konfliktramte regioner. Danmark har

baseret sikkerhedspolitikken på et ønske om at tage et medansvar for

sådanne globale sikkerhedsudfordringer.

Globaliseringen har også betydet, at staterne er udfordret som de

altdominerende aktører i det internationale system. På det

sikkerhedspolitiske område betyder det, at terrornetværk, militser og

organiserede kriminelle kan påvirke den globale udvikling og

trusselsbilledet og dermed også påvirke danske sikkerhedsinteresser

direkte.

Globaliseringen omfordeler også magt mellem staterne. I de senere år har

der således kunnet spores en magtforskydning i det internationale system

mod Asien, hvor særligt Kina har gjort sig bemærket som en global aktør

af stigende betydning.

4/12

Samlet set indebærer disse tendenser, at Danmarks sikkerhedspolitik ud-

møntes i en international sammenhæng, som er mere uforudsigelig og

kompleks end tidligere.

Nødvendigt med bred vifte af civile og militære midler

Dette stiller nye krav til sikkerhedspolitikkens horisont og virkemidler og

betyder, at fokus for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik i betydeligt om-

fang er blevet forskudt fra Danmarks nærområde over mod handling ret-

tet mod udspringet for de nye trusler og destabiliserende faktorer i en

globaliseret verden. Det er således kendetegnende for mange af de nuvæ-

rende sikkerhedspolitiske udfordringer, at håndteringen heraf i betydeligt

omfang finder sted langt væk fra Danmarks egne grænser.

Globaliseringen har også skabt nye potentielle trusler mod kerneinfra-

strukturen i Danmark. Med den voksende afhængighed af IT-systemer for

samfundets kernefunktioner ses cybersikkerhed i dag som en central sik-

kerhedsdimension. En række lande, herunder Danmark, og organisationer

har oprettet særlige agenturer og iværksat strategier for at beskytte mod

angreb. Disse kan enten være møntet på at indsamle efterretninger, led i

organiseret kriminalitet eller terrorrelaterede.

Samlet set betyder udfordringernes karakter, at sikkerhedspolitikken skal

råde over en bred vifte af instrumenter – såvel civile som militære.

Danmarks sikkerhed afhænger af fællesskabet med andre lande

Det er endvidere kendetegnende for disse trusler og udfordringer, at de

typisk er for komplekse til at kunne håndteres af noget enkelt land. De

går på tværs af grænser og nødvendiggør frem for alt et effektivt interna-

tionalt samarbejde og multilaterale løsninger. Danmarks sikkerhed af-

hænger i høj grad af vores fællesskab og samarbejde med andre lande.

Danmark skal derfor have evnen og kapaciteten til som en troværdig, ak-

tiv og loyal partner at bidrage til at løse disse fælles udfordringer. I lyset

af blandt andet den globale magtforskydning medfører dette, at Danmark

skal kunne bidrage til, at der sikres tilstrækkelig og relevant kapacitet i

det nordamerikanske og vesteuropæiske industrielle forsvarskompleks

med henblik på at understøtte varetagelsen af de omskiftelige sikkerheds-

politiske udfordringer.

De omskiftelige sikkerhedspolitiske udfordringer betyder, at Danmark i

relation til kapaciteter med særlig strategisk betydning har behov for at

være tæt forbundet med den pågældende udenlandske leverandør, så leve-

randøren har en egeninteresse i at fastholde leverancerne til Danmark

uanset eventuelle udviklinger, som kunne være en trussel mod sådanne

fortsatte leverancer.

5/12

NATO, FN, EU og OSCE udgør på forskellig vis rammen for varetagel-

sen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser og værdier.

For fortsat at opfylde målsætningen om, at Danmark skal være en aktiv

og loyal partner i det multilaterale samarbejde og tage medansvar for

håndteringen af globale sikkerhedsudfordringer, skal vi bidrage konstruk-

tivt på flere niveauer – både politisk og operativt. Derfor skal Danmark

levere troværdige bidrag til internationale operationer. Dette fordrer vil-

jen og evnen til at stille relevante militære og civile kapaciteter til rådig-

hed i nødvendigt omfang, og af den rette karakter, sammensætning og

kvalitet. Sådanne bidrag kan have som forudsætning, at forsvarsindustri-

en kan levere relevant kapacitet til løsningen af foreliggende opgaver,

hvilket fremhæver betydningen af en nær sammenhæng mellem dansk,

europæisk og nordamerikansk forsvarsindustri.

Håndhævelsen af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet er ultima-

tivt et dansk ansvar. I et strategisk perspektiv sikres Danmarks suveræni-

tet gennem NATO’s artikel 5-forpligtelse til kollektivt forsvar af Allian-

cens territorium. Der forudses imidlertid fortsat at være et behov for at

Danmark opretholder udvalgte kapaciteter til at varetage suverænitets-

håndhævelse. Dette gælder i stigende grad også i Arktis.

I kraft af Grønland og Færøerne er udviklingen af det arktiske område af

afgørende betydning for Danmark. Rigsfælleskabets interesser skal vare-

tages gennem en passende tilstedeværelse og internationalt samarbejde,

især i rammen af Arktisk Råd, men også gennem Danmarks strategiske

samarbejdspartnere og de nordiske lande. Arktis vil i kraft af uafklarede

grænsedragninger, råstofforekomster og voksende maritim trafik uvilkår-

ligt vokse i geopolitisk betydning i de kommende år og dermed også få en

mere central rolle i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Udviklingen

stiller nye krav til forsvarets opgaveløsning fsva. overvågning, suveræni-

tetshåndhævelse og redningstjeneste, hvilket også er afspejlet i det nuvæ-

rende forsvarsforlig (Aftale på forsvarsområdet 2013 - 2017).

Udviklingen i trusler og risici betyder endvidere, at der fortsat er behov

for, at militære midler kan indgå i samfundets beredskab, herunder i for-

bindelse med ekstraordinære hændelser, såsom terrorisme og voldsomme

naturfænomener. Endelig vil der være behov for, at Danmark fortsat kan

yde bidrag til internationale indsatser i forbindelse med større hændelser,

herunder med militære kapaciteter.

Til trods for, at den sikkerhedspolitiske situation er meget omskiftelig,

har større militære systemer som kampfly, kampvogne eller krigsskibe

lang levetid. Det er derfor nødvendigt at anlægge et længere tidsperspek-

tiv i forbindelse med vurderingen af, hvilke industrielle kapaciteter der er

nødvendige for at sikre væsentlige nationale sikkerhedsmæssige interes-

ser.

6/12

Strategiske områder med særlig betydning for Danmarks sikkerhed

Visse industrielle kompetencer og kapaciteter har særlig strategisk betyd-

ning for forsvarets opgavevaretagelse og for varetagelsen af Danmarks

væsentlige sikkerhedsinteresser, og omkostningerne til opbygning, an-

vendelse og bortskaffelse af sådanne kompetencer og kapaciteter kan ofte

være betydelige.

De aktuelt væsentligste strategiske teknologiområder er:

•

avanceret software, herunder cybersikkerhed

•

kommunikations- og kommandokontrolsystemer

•

overvågnings- og radarteknologi

•

operativ beskyttelse af personer og militære kapaciteter, fx mate-

riel og kommunikation

•

dele af køretøjsområdet med kritisk betydning for militære opera-

tioner

•

dele af det maritime område med kritisk betydning for militære

operationer

•

avanceret materialeteknologi og -behandling

•

energi- og miljøoptimering i relation til operativ opgaveløsning

Som et lille land kan Danmark ikke råde over alle centrale kompetencer

og kapaciteter på de strategiske områder, men realistisk set kun råde over

visse kompetencer og kapaciteter inden for hvert strategisk område. Af

hensyn til at sikre, at disse kapaciteter og kompetencer er konkurrence-

dygtige, tilstræbes der størst mulig konkurrence mellem virksomhederne

på området om at få ordrer hos udenlandske leverandører og forsvaret.

Dertil kommer, at der i de kommende år forventes at blive behov for en

forsvarsindustri – såvel national som international, der kan bistå forsvaret

med effektive og tidssvarende løsninger på området for vedligehold af

materiel.

International forsvarsindustris betydning for Danmarks sikkerhed

Den danske, europæiske og nordamerikanske forsvarsindustri har væsent-

lig betydning for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser, idet for-

svarsindustriens kompetencer og kapaciteter er afgørende for

•

om Danmark kan anskaffe materiel, der er nødvendigt for at opnå

relevant styrke og operationelle fordele

om Danmark i internationale operationer kan levere en fleksibel,

hurtig og effektiv indsats af høj kvalitet

om Danmark har den fornødne teknologiske indsigt til at forstå

og vurdere nye trusler, udvikle de fornødne modtræk og planlæg-

ge den fremtidige varetagelse af Danmarks sikkerhed

•

Siden 1949 har NATO udgjort hjørnestenen i Danmarks sikkerhedspolitik

og udviklet standarder til militære systemer og fremgangsmåder. NATO

7/12

interoperabilitet (evnen til at virke sammen) er i dag et minimumskrav i

internationale operationer, og den danske indsats bygger på internationale

militære standarder, som gør det muligt for Danmark at indgå direkte i in-

ternationale operationer.

Ved anskaffelser af forsvarsmateriel har Danmark klare fordele ved det

tættest mulige materiel- og systemsammenfald i forhold til nære allierede.

For det første åbner det for samarbejde med allierede om anskaffelser,

drift, vedligeholdelse, træning og uddannelse. For det andet giver det mu-

lighed for at trække på allieredes vedligeholdelseskapacitet og materielre-

server i forbindelse med internationale operationer. For det tredje bliver

det rentabelt for industrien at udvikle og forbedre materialer og systemer.

Endelig muliggør det, at Danmark kan tilvejebringe militær kapacitet,

som Danmark ikke selv besidder. Det gælder for eksempel adgang til sik-

ker, operativ kommunikation via satellitter.

Langt størstedelen af forsvarets anskaffelser sker på det internationale

marked, hvilket i praksis vil sige det europæiske og nordamerikanske

marked.

I forhold til den enkelte anskaffelse har det ikke betydning, om leveran-

døren er dansk eller udenlandsk. Det afgørende er kvalitet, teknologi, for-

syningssikkerhed, opfyldelse af internationale militære standarder og pris.

Derfor arbejder Danmark i alle relevante internationale fora på at sikre et

åbent, konkurrencepræget internationalt marked for forsvarsmateriel, som

skaber det bedst mulige grundlag for at udvikle konkurrencedygtige, høj-

teknologiske og innovative produkter og tjenesteydelser til lavest mulige

pris.

Dansk forsvarsindustris betydning for Danmarks sikkerhed

Danmark er et lille land med en relativt lille forsvarsindustri.

I Danmark er der ca. 450 virksomheder, som på baggrund af deres kom-

petencer og produkter på det civile marked, vurderes at kunne levere på

forsvarsområdet. Heraf har ca. 50 virksomheder en væsentlig del af deres

omsætning på forsvarsområdet. 80 pct. af virksomhederne på forsvarsom-

rådet har en omsætning på forsvarsmateriel på under 50 mio. kr. årligt.

Virksomhederne på forsvarsområdet er spredt over mange brancher og

fordeler sig på nogle få systemleverandører, en række specialiserede un-

derleverandører og nicheproducenter med teknologisk avancerede pro-

dukter samt en række komponentleverandører med simple komponenter.

Den samlede årlige omsætning på forsvarsområdet skønnes at være mel-

lem 2,0 og 3,0 mia. kr., hvoraf over 75 pct. eksporteres.

8/12

Visse danske systemleverandører og underleverandører er leveringsdyg-

tige i avancerede, højteknologiske og internationalt konkurrencedygtige

produkter og tjenester på forsvarsområdet. Det gælder særligt inden for

de strategiske områder med særlig betydning for varetagelsen af Dan-

marks sikkerhed, som er nævnt ovenfor.

På den baggrund kan danske virksomheder, der råder over konkurrence-

dygtige kompetencer og kapaciteter inden for de strategiske områder have

betydning for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser, idet de

•

bidrager til, at Danmark vedbliver at være en troværdig og attrak-

tiv samarbejdspartner i det internationale samarbejde om fred og

sikkerhed

kan bidrage til at øge innovationen, skærpe konkurrencen, højne

kvaliteten og sænke priserne på det europæiske og nordamerikan-

ske marked for forsvarsmateriel

kan samarbejde med forsvaret om levering, drift og udvikling af

visse strategiske vigtige teknologier

råder over menneskelige ressourcer og kompetencer, der er rele-

vante for det danske samfund i relation til anskaffelse, vedlige-

holdelse og udvikling af strategisk vigtige teknologier

sammen med udenlandske leverandører samt uddannelses- og

forskningsinstitutioner bidrager med teknologisk indsigt, som er

relevante for evnen til at forstå og vurdere nye trusler og at udvik-

le løsninger til imødegåelse heraf, specielt vedrørende den avan-

cerede teknologiudvikling, der foregår i privat regi

kan dække behov for løbende tilpasning og udbygning med ny

funktionalitet i softwarebaserede kommandokontrolsystemer, der

kører i døgndrift og kræver hurtig opdatering og korrekt betjening

kan bidrage med relevante kompetencer og kapaciteter på udvalg-

te områder, hvis det som følge af uforudsigelige hændelser skulle

være nødvendigt for at kunne levere fornødne løsninger

bidrager til at udvikle forsvaret på områder med særlig politisk

prioritet, fx energi- og miljøoptimering i relation til operativ op-

gaveløsning samt evnen til at løse opgaver i Arktis

Styrker udenlandske leverandørers afhængighed af gensidige rela-

tioner til Danmark og deres interesse i at fastholde samarbejdet og

forsyningerne til Danmark i tilfælde af uforudsete kriser.

•

9/12

Samlet set er det tilstedeværelsen af konkurrencedygtige industrielle

kompetencer og kapaciteter, der er grundlaget for, at Danmark kan være

en troværdig allieret på det industrielle område, og at Danmark kan levere

de fornødne løsninger under mulige, uforudsete kriser.

Strategiske anskaffelser

Visse anskaffelser af forsvarsmateriel har særlig strategisk betydning for

Danmark, hvilket blandt andet betyder, at det er yderst vigtigt, at forsva-

ret har den nødvendige fulde operative rådighed over kapaciteten.

I disse tilfælde kan der være behov for at sikre leverings- og forsynings-

sikkerheden på en måde, der strækker sig ud over normale kontraktuelle

sanktionsregimer for misligholdelse. Krav om industrisamarbejde mellem

den udenlandske leverandør og dansk forsvarsindustri m.v. kan være en

måde at sikre den nødvendige leverings- og forsyningssikkerhed, herun-

der f.eks. i relation til rettidig og korrekt levering af såvel kapaciteten

som eventuelle supportydelser hertil (reservedele, specialværktøj, doku-

mentation, træning mv., og eventuelt tillige driftsydelser el.lign.).

Strategiske indsatsområder

På baggrund af forsvarsindustriens betydning for varetagelsen af Dan-

marks sikkerhedsinteresser sætter denne strategi rammerne for, hvordan

Danmark sikrer, at de fornødne konkurrencedygtige industrielle kompe-

tencer og kapaciteter inden for strategiske områder er til rådighed i Dan-

mark, og at Danmark bidrager til en konkurrencedygtig, innovativ og høj-

teknologisk europæisk og nordamerikansk forsvarsindustri.

Strategiens seks indsatsområder for at opretholde og udvikle forsvarsin-

dustrien i Danmark beskrives nedenfor.

1. Et konkurrencepræget internationalt marked for forsvarsmateriel

Danmark arbejder i relevante internationale sammenhænge målrettet på at

sikre et åbent konkurrencepræget internationalt marked for forsvarsmate-

riel, som fremmer innovation og konkurrenceevne i forsvarsindustrien.

Målet er både at sikre markedsadgang for dansk forsvarsindustri og at

sikre, at forsvaret kan anskaffe moderne materiel til den rigtige pris på det

internationale marked for forsvarsmateriel

Som konsekvens heraf foretager Danmark som udgangspunkt anskaffel-

ser af forsvarsmateriel og tjenesteydelser på forsvarsområdet på grundlag

af EU’s direktiv 2009/81/EF om anskaffelser på forsvarsområdet.

Danmark støtter Kommissionens bestræbelser for at udvikle en konkur-

rencedygtig europæisk forsvarsindustri, idet Danmark lægger vægt på, at

det sker under hensyntagen til samarbejdet i NATO og de mindre med-

lemsstaters ret til at træffe foranstaltninger – i overensstemmelse med

EU-retten, herunder artikel 346 TEUF - til beskyttelse af væsentlige sik-

kerhedsinteresser.

10/12

2. Gode rammevilkår for forsvarsindustrien

Det væsentligste grundlag for at opretholde og udvikle forsvarsindustrien

i Danmark er, at industrien har gode og konkurrencedygtige generelle

rammevilkår som udgangspunkt for innovation og udvikling af konkur-

rencedygtige produkter og tjenesteydelser.

På områder, hvor der gælder særlige forhold for forsvarsindustrien, fx

med hensyn til krav om produktionstilladelser, eksportkontrol og sikker-

hedsgodkendelser, tilstræbes der en klar, gennemsigtig og effektiv admi-

nistration inden for rammerne af den danske udenrigs- og sikkerhedspoli-

tik.

3. Tæt samarbejde mellem forsvaret og industrien

Danmark arbejder målrettet på at udvikle forsvarsindustrien gennem

samarbejde med forsvaret i form af rådgivning, dialog og udviklingsakti-

viteter, der indebærer fordele for begge parter. Forsvaret kan gennem

samarbejde med industrien blandt andet få adgang til bedre produkter og

innovative løsninger, større fleksibilitet i indsatsen og adgang til civile

teknologiske kompetencer. Industrien kan på sin side få adgang til at ud-

vikle nye produkter og løsninger, skaffe viden om kommende behov og

få kontakt til udenlandske leverandører og kunder.

Samarbejdet mellem forsvaret og industrien omfatter bl.a. kendskab til

forsvarets langsigtede anskaffelsesbehov, hvilket giver industrien mulig-

hed for at udvikle samarbejder og produkter, der kan bidrage til at imøde-

komme forsvarets behov.

Rådgivningen til dansk industri foregår blandt andet gennem de danske

forsvarsattacheer i udlandet, som kan bistå danske virksomheder med

kontakter til udenlandske leverandører eller forsvarsmyndigheder.

Dialogen mellem forsvaret og industrien foregår blandt andet i Forsvarets

Materielnævn, som er et formelt forum for samarbejdet mellem forsvaret

og industrien, samt i Forsvarets Materieltjenestes løbende dialog med

danske branche- og interesseorganisationer og samarbejde med industrien

om arrangementer vedrørende udviklingsmuligheder på forsvarsmateriel-

området.

Udviklingsaktiviteterne kan som udgangspunkt omfatte Forsvarets sam-

arbejde med industrien om udvikling, salg og markedsføring. Samarbej-

det foregår almindeligvis ved forsvarets udlån af personel, materiel eller

ved støtte til afprøvning og fremvisning af produkter mod dækning af for-

svarets omkostninger hertil.

Endvidere omfatter udviklingsaktiviteterne Forsvarets Materieltjenestes

medfinansieringsprojekter, som udvider forskningskapaciteten på områ-

der, hvor Forsvarets Materieltjeneste ikke selv råder over de fornødne

kompetencer. Udvælgelsen af medfinansieringsprojekter sker på grundlag

11/12

af værdien for såvel forsvaret som industrien. For at opnå medfinansie-

ring skal et projekt være relevant for forsvaret, gavne forsvarsindustrien,

være interessant ud fra et forsknings- eller udviklingsperspektiv og inde-

bære internationalt samarbejde, og industrien skal bidrage med mindst 50

pct. Projekterne drøftes med Dansk Industri og brancheforeningen FAD,

eksempelvis i regi af Forsvarets Materielnævn.

4. Anskaffelses- og udviklingssamarbejde med andre nationer og orga-

nisationer

Som et vigtigt element i varetagelsen af Danmarks væsentlige sikkerheds-

interesser indgår Danmark som deltager i udvalgte anskaffelses- og ud-

viklingssamarbejde med andre nationer bilateralt, multinationalt eller i al-

liancesammenhæng, når dette ud fra en helhedsbetragtning vurderes ud-

bytterigt. I international sammenhæng vil aftalegrundlaget med de øvrige

deltagende nationer som udgangspunkt give mulighed for, at virksomhe-

der i Danmark kan deltage på linje med virksomheder fra de øvrige delta-

gende nationer.

Ved indgåelsen af aftaler om sådanne anskaffelses- og udviklingssamar-

bejder vurderer Forsvaret mulighederne for dansk industrideltagelse i

overensstemmelse med principperne i denne strategi, hvor Erhvervs- og

Vækstministeriet også indgår.

5. Forsyningssikkerhed

I forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel sikrer forsvaret, at der i

relevant omfang stilles krav om leverings-, - og forsyningssikkerhed ved-

rørende kapaciteter med strategisk betydning i overensstemmelse med

EU-retten.

6. Industrisamarbejde

Samarbejdet mellem udenlandske leverandører og danske virksomheder

om forsvarsmateriel har betydning for at opretholde og udvikle kompe-

tencer og kapaciteter, der kan være nødvendige for varetagelsen af Dan-

marks væsentlige sikkerhedsinteresser. For de danske underleverandører

er samarbejdet med de store udenlandske leverandører afgørende for de-

res adgang til det internationale marked for forsvarsmateriel og ny tekno-

logi på forsvarsområdet. For de udenlandske leverandører kan samarbej-

det med innovative, konkurrencedygtige danske underleverandører øge

deres konkurrenceevne.

Der er imidlertid ikke nogen sikkerhed for, at øget konkurrence på mar-

kedet for forsvarsmateriel og de øvrige nævnte indsatser sikrer oprethol-

delse og udvikling af konkurrencedygtige industrielle kompetencer og

kapaciteter på strategiske områder, som er nødvendige for varetagelsen af

Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser.

Det internationale marked for forsvarsmateriel er fortsat præget af en ud-

bredt beskyttelse af nationale producenter af hensyn til at varetage natio-

nale sikkerhedsinteresser, uanset bestræbelser på at øge konkurrencen på

12/12

det internationale marked. Det gør det især vanskeligt for mindre virk-

somheder fra mindre lande at få adgang til at samarbejde med og blive

underleverandører til de store internationale leverandører. Det vurderes at

ville tage mange år, før der ses en væsentlig ændring i markedsadgangen

for mindre virksomheder.

Derfor kan det, hvis andre midler ikke viser sig at være tilstrækkelige,

være nødvendigt at forpligte udenlandske leverandører til at samarbejde

med virksomheder i Danmark i form af forpligtelser til industrisamarbej-

de på forsvarsområdet. Eventuelle forpligtelser til industrisamarbejde

fastsættes på grundlag af en konkret vurdering ved hver enkelt anskaffel-

se i overensstemmelse med EU-retten, særligt artikel 346 TEUF om be-

skyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Herunder

vurderes det, inden for hvilke af de 8 strategiområder, der er behov for at

opretholde og udvikle industrielle kompetencer og kapaciteter i forbin-

delse med den konkrete anskaffelse. Eventuelle forpligtelser til industri-

samarbejde fastsættes som led i forsvarets almindelige anskaffelsesproce-

durer og fremgår af Forsvarsministeriets aktstykker, anskaffelsesmateria-

le og kontrakter.