FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget et notat, som - ved hjælp af kortillustrationer - viser grænserne for Østersølandenes søterritorier og som beskriver, hvad de forskellige Østersølandes luft- og flådefartøjer må og ikke må indenfor de andre landes søterritorier, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG

FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ

ANDRE STATERS SØTERRITORIER

Dato:

29. januar 2019

JSI

2018/007664

868316

Ingen

Enhver stat er i henhold til folkeretten enekompetent til at udøve myn-

dighed, herunder fysisk magthåndhævelse, på sit territorium. Samtidig

kan ingen stat – medmindre andet er aftalt – udøve myndighed på no-

gen anden stats territorium. Dette følger af den folkeretlige grundsæt-

ning om territorialhøjhed, som udspringer af staternes suverænitet, og

som bl.a. tjener til at adskille staters fysiske magthåndhævelse. Med

fysisk magthåndhævelse forstås den faktiske brug af militær, politi og

andre fysiske foranstaltninger.

De generelle folkeretlige regler om adskillelse af staters jurisdiktion kan

suppleres af frivillige mellemstatslige aftaler. Der er ikke en aftale

Østersølandene imellem om landenes luft- og flådefartøjers adgang til

og ophold på hinandens søterritorum. Forsvarsministeriet har ikke en

oversigt over Østersølandes eventuelle bilaterale aftaler herom.

Nedenfor følger derfor en generel beskrivelse af de folkeretlige regler

for staters luft- og flådefartøjers adgang til og ophold på andre staters

søterritorier, suppleret med danske regler herom samt beskrivelse af

særlige aftalebaserede ordninger i regi af bl.a. NORDEFCO.

Søterritorium/suverænitet

Det følger af FN’s Havretskonvention af 1982, som Danmark ratifice-

rede den 16. november 2004, at en kyststats suverænitet, ud over

dens landterritorium og indre farvande, også omfatter et tilstødende

område ud til 12 sømil, som benævnes søterritoriet.

Suveræniteten omfatter såvel luftrummet over søterritoriet som dets

havbund og undergrund.

Nedenstående kort viser Østersølandenes søterritorier:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Side 1 af 5

FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget et notat, som - ved hjælp af kortillustrationer - viser grænserne for Østersølandenes søterritorier og som beskriver, hvad de forskellige Østersølandes luft- og flådefartøjer må og ikke må indenfor de andre landes søterritorier, til forsvarsministeren

Fremmede staters flådefartøjer

Staters flådefartøjer (også kaldet orlogs- eller krigsskibe) reguleres

typisk af de regler, der gælder generelt for statsskibe. Indenfor søterri-

toriet skal kyststaten respektere fremmede statsskibes, herunder or-

logsfartøjers, ret til uskadelig passage af søterritoriet i overensstem-

melse med reglerne i Havretskonventionen.

Dette indebærer, at et fremmed lands orlogsfartøj har ret til for eksem-

pel at sejle igennem Storebælt, når dette sker som led i uskadelig pas-

sage.

Sagsnr.: 2018/007664

Dok.nr.: 868316

Side 2 af 5

Hvornår der ikke er tale om uskadelig passage er reguleret i Havrets-

konventionens artikel 19, stk. 2, og omfatter eksempelvis anvendelse

af eller øvelse med alle typer af våben og handlinger, der tilsigter ind-

samling af oplysninger til skade for kyststatens forsvar eller sikkerhed.

For Danmarks vedkommende er de danske stræder – Lillebælt, Store-

bælt og den danske del af Øresund – omfattet af et særligt strædere-

gime, der er baseret på København-traktaten fra 1857 om Sund- og

Bælttoldens afløsning. Dette historiske stræderegime giver Danmark

særlige muligheder for at kontrollere de gennemsejlende orlogsfartøjer,

byggende på de folkeretlige regler om uskadelig passage, og er nær-

mere fastlagt i den såkaldte adgangsanordning (anordning nr. 224 af

16. april 1999 om fremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers

adgang til dansk område under fredsforhold). Denne fastslår, at frem-

mede orlogsfartøjer forud for uskadelig gennemfart af eller ophold på

dansk søterritorium i en række nærmere definerede situationer skal

indhente tilladelse fra eller foretage anmeldelse til de danske myndig-

heder.

Af adgangsanordningen følger eksempelvis, at under gennemfart af det

ydre territorialfarvand – det vil sige søterritoriet – må fremmede or-

logsfartøjer ikke stoppe eller ankre, medmindre tilladelse hertil forinden

er indhentet ad diplomatisk vej, at dette følger med almindelig sejlads

og navigation eller nødvendiggøres af force majeure eller nød. Desuden

må fremmede orlogsfartøjer ikke uden forudgående tilladelse foretage

gennemfart af eller opholde sig i indre territorialt farvand.

Adgangsanordningen fastslår desuden, at fremmede orlogsfartøjer,

ikke uden særlig tilladelse må udføre videnskabelig eller militær aktivi-

tet inden for dansk søterritorium, at undervandsbåde på søterritoriet

skal sejle på overfladen, samt at fremmede statsskibe inden for dansk

søterritorium, bortset fra under havneophold, skal føre orlogs- eller

nationsflag.

Det følger endvidere af adgangsanordningen, at såfremt flere end tre

orlogsfartøjer af samme nationalitet inden for samme tidsrum agter at

foretage gennemfart af Storebælt eller Øresund, skal der forinden ske

anmeldelse derom ad diplomatisk vej.

Fremmede staters luftfartøjer

Som anført ovenfor følger en stats luftrum statens søterritorium, hvor-

for luftrummet over søterritoriet er omfattet af statens suverænitet,

således at staten er enekompetent til at udøve myndighed, herunder

fysisk magthåndhævelse, i luftrummet over dets territorium.

Sagsnr.: 2018/007664

Dok.nr.: 868316

Side 3 af 5

Danmark har ratificeret en konvention angående international civil luft-

fart (Chicago-konventionen). Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

har herom oplyst følgende:

”I Chicago-konventionens artikel 3 nævnes det, at konven-

tionen ikke gælder for statsluftfartøjer, herunder militære

luftfartøjer. Der står dog også, at intet statsluftfartøj må

overflyve en anden stats territorium uden tilladelse, særlig

aftale eller lignende og på de vilkår der følger deraf. Denne

bestemmelse er udmøntet i luftfartslovens § 156 for mili-

tære luftfartøjer:

”§ 156. Luftfart over dansk område med fremmede militære

luftfartøjer og med andre fremmede luftfartøjer, som ude-

lukkende anvendes til statsformål af ikke-erhvervsmæssig

art, kan kun finde sted efter forud given tilladelse eller i

henhold til bestemmelser for fremmede militære luftfartø-

jers adgang til dansk område under fredsforhold.

Stk. 2. Sådan tilladelse med dertil knyttede betingelser

meddeles, for så vidt angår militære luftfartøjer, af for-

svarsministeren efter fornøden forhandling med transport-,

bygnings- og boligministeren og for de øvrige af de i stk. 1

omhandlede luftfartøjer af transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren.”

Område defineres i denne lov som "geografisk dansk om-

råde". Dette er som udgangspunkt luften over land- og

søterritoriet. Det skal bemærkes, at loven også gælder – i

kraft af § 3 i loven om kontinentalsoklen – for anlæg på so-

kkelområdet og disses sikkerhedsområder.”

I relation til fremmede staters militære luftfartøjer foreskriver den dan-

ske adgangsanordning tillige, at militære luftfartøjers flyvning over el-

ler landing på dansk område kræver, at der forinden er indhentet tilla-

delse ad diplomatisk vej. Som for fremmede staters orlogsfartøjer må

fremmede staters militære luftfartøjer ikke inden for dansk område

udøve videnskabelig eller militær aktivitet uden særlig tilladelse.

Nordisk samarbejde

Af særlige ordninger, som supplerer de ovennævnte generelle regler

om adgang mv. til andre staters territorier, kan det oplyses, at der i

regi af det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) den 9. november

2016 blev indgået en rammeaftale om lettere adgang til hinandens ter-

ritorier. Aftalen, der omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland og

Island, har til hensigt at styrke sikkerheden i Østersøregionen ved at

Sagsnr.: 2018/007664

Dok.nr.: 868316

Side 4 af 5

gøre det lettere at få adgang til hinandens luft-, sø- og landterritorier

med militære kapaciteter i fredstid. Rammeaftalen implementeres ved

særskilte tekniske aftaler.

Desuden har Danmark og Sverige indgået en bilateral rammeaftale af

den 14. januar 2016 om at styrke det militære samarbejde ved at lette

adgangen til hinandens territorier i fredstid, bl.a. i form af øget adgang

til sejlads med militære fartøjer i hinandens territorialfarvande.

Sagsnr.: 2018/007664

Dok.nr.: 868316

Side 5 af 5