Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsudvalget
Samråd A – Genoprettelse af tilliden til Forsvarets top
Taleseddel
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF).
FOU samrådsspørgsmål A
Set i lyset af den seneste tids afsløringer af sager om nepotisme i og dårlig
dømmekraft i forsvarets top i forbindelse med ansættelser, bedes forsvars-
ministeren redegøre for, hvilke tiltag der vil blive gjort for at sikre imod
gentagelser samt hvilke tiltag, der vil blive gjort for at genoprette tilliden til
forsvarets top.
Besvarelse af samrådsspørgsmålet
Lad mig starte med at slå fast: Inhabilitet er ikke i sig selv ulovligt.
Når jeg nævner det, er det fordi man kan få det indtryk, hvis man har fulgt
skriverierne om Forsvarsministeriets håndtering af reglerne om inhabilitet.
Inhabilitet er ikke ulovligt eller nødvendigvis et problem i sig selv. Proble-
met opstår i det øjeblik, man ikke overholder de regler, der gælder, hvis
man er inhabil.