Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1976475_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalget
[email protected]
Eva Flyvholm
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Forsvarsudvalget har i brev af 30. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil
ministeren redegøre for, om der stadig gives afslag, der er begrundet i, at folk
ikke gik til læge inden for de første 6 måneder?”
Svar:
Det har gennem mange år ligget mig meget på sinde at sikre ordenlige forhold for
veteraner, der har været udsendt i krig, og som er kommet hjem med ar på krop el-
ler sjæl. Derfor var det også en vigtig milepæl, da Folketinget i 2014, hvor jeg selv
var forsvarsordfører, vedtog særloven for veteraner, der har medført, at det generel-
le krav til dokumentation for udviklingen af PTSD er lempet for tidligere udsendte
soldater og andre udsendte. Det betyder, at veteraner i dag ikke får deres sag afvist
alene fordi, at de ikke har søgt læge inden for de første 6 måneder.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der har
oplyst følgende om regler og praksis for anerkendelse af PTSD i arbejdsskadesy-
stemet:
”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
har oplyst, at de i dag ikke afviser
PTSD som erhvervssygdom, hverken efter arbejdsskadesikringsloven eller særlo-
ven, alene begrundet i, at den pågældende person ikke har søgt læge inden for 6
måneder.
AES anvender
World Health Organisation’s (WHO’s)
internationale fortegnelse
over diagnosekoder (ICD-10), der er de officielle diagnosekriterier i Danmark, i
forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesagerne.
AES har oplyst, at PTSD kan anerkendes som en erhvervssygdom på følgende må-
der:
1. Administrativt efter arbejdsskadesikringsloven,
når følgende betingelser er op-
fyldt:
27. november 2018
J.nr.
20185200517
FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om der stadig gives afslag, der er begrundet i, at folk ikke gik til læge inden for de første 6 måneder, til beskæftigelsesministeren
Den tilskadekomne har været udsat for traumatiske begivenheder eller situatio-
ner af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofe-
agtig natur.
Sygdommen er fuldt ud til stede inden for 6 måneder (PTSD) eller
Der er symptomer på sygdommen inden for 6 måneder, men sygdommen er
først fuldt ud til stede inden for få (1-2) år (forsinket PTSD).
2. Efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget,
når ovenstående betingelser til
belastningen er opfyldt samt at:
Der er symptomer på sygdommen inden for 6 måneder, men sygdommen er
først fuldt ud til stede inden for 3-4 år (forsinket PTSD).
Erhvervssygdomsudvalget foretager en konkret vurdering af, hvorvidt den konsta-
terede PTSD er opstået udelukkende eller i overvejende grad som følge af de ar-
bejdsmæssige belastninger, eller om private forhold hos den tilskadekomne i stedet
må antages at have forårsaget udviklingen af denne sygdom.
3. Efter særloven:
Tidligere udsendte soldater og statsansatte kan desuden admini-
strativt efter særloven få anerkendt sent diagnosticeret PTSD, selvom der mangler
dokumentation for, at sygdommen er opstået i tidsmæssig sammenhæng med ar-
bejdsmæssige påvirkninger (fx i form af en lægejournal, der er udstedt samtidig
med symptomudviklingen). Dokumentationskravet er lempet, om end der fortsat
stilles samme krav til de arbejdsmæssige belastninger under udsendelsen.
For at opfylde det lempede dokumentationskrav, er det tilstrækkeligt, at en psykia-
trisk speciallæge skriver en erklæring om, at det er sandsynligt, at sygdommen er
opstået i tidsmæssig sammenhæng med og som følge af de arbejdsmæssige påvirk-
ninger i forbindelse med udsendelsen. De arbejdsmæssige påvirkninger, der lægges
til grund for vurderingen af, om veteranen eller den udsendte statsansatte har PTSD
som følge heraf, skal naturligvis være enten bekræftet eller ikke afvist af arbejdsgi-
veren (Forsvaret) som havende fundet sted. Der stilles ingen krav til, hvornår er-
klæringen er udarbejdet.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Arbejdstilsynet. Jeg kan dertil oplyse, at
WHO forventer at vedtage nye diagnosekriterier for PTSD i maj 2019 under beteg-
nelsen ICD-11, der vil afløse den nuværende sygdomsklassifikation.
Det er afgørende for mig, at behandlingen af arbejdsskadesager
ikke mindst ska-
der vedrørende PTSD
sker på baggrund af den nyeste viden og forskning, og jeg
følger derfor udviklingen af ICD-11 tæt. Jeg har tidligere orienteret Beskæftigel-
sesudvalget herom.
2
FOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om der stadig gives afslag, der er begrundet i, at folk ikke gik til læge inden for de første 6 måneder, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3