FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 574 (Alm. del) af 30.

august 2018

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 155 af 10. januar 2018

om væksten i det offentlige forbrug, således at svaret også omfatter 2017?

Svar

Følgende svar opgør væksten i det offentlige forbrug, hvis denne havde fulgt de

beregnede vækstrater i det demografiske træk siden 2001 på tilsvarende vis som i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 155 (alm. del) af 10. januar 2018.

Det bemærkes, at

opgørelsen er i 2018-priser.

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved

mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-

gængelige data for individualiserbart offentligt forbrug

, som skaleres til det op-

gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.

Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det of-

fentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger

fastholdes på samme niveau som i 2017.

Beregningerne nedenfor skal således tages med det forbehold, at den offentlige

opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Derfor kan der være afvi-

gelser i de beregnede vækstrater i forhold til en beregning, hvor det anvendte data

for det individualiserbare offentlige forbrug mv. blev opdateret løbende. Dermed

kan beregningen ikke direkte sammenholdes med den faktiske udvikling i det of-

fentlige forbrug. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen

foretages.

Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk

metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på

plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at

beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Side 2 af 4

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-

grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-

ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger

af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke tilbage i tid eller på sær-

skilte udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal

findes konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke høj-

de for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt

mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk

valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige for-

brugsudgifter og fx lavere skat.

Herudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et

betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-

del af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af mid-

lerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne

tilføres ekstra ressourcer. Reduktionen af udgifterne forbundet med asyl og inte-

gration i de senere år har således alt andet lige muliggjort prioritering af andre

udgiftsområder inden for den samlede udgiftsramme.

Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-

re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug.

Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-

fentligt forbrug.

Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-

kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-

ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning

i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne

til forsvar, politi, administration mv.

Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed

eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller

bedre helbred).

Det offentlige forbrug voksede i gennemsnit med 1,1 pct. om året i perioden

2001-2017, svarende til knap 5 mia. kr. om året (2018-priser),

jf. tabel 1.

For sam-

me periode er den beregnede vækst i det demografiske træk opgjort til i gennem-

snit 0,5 pct. om året eller ca. 2 mia. kr.

Fremskrives niveauet for det offentlige forbrug i 2001 med de beregnede vækstra-

ter i det demografiske træk, kan den gennemsnitlige årlige vækst beregnes til ca. 2

mia. kr. Det svarer til en samlet beregnet stigning henover perioden på knap 31

mia. kr. (6,3 pct. af niveauet for det offentlige forbrug i 2017). Den faktiske stig-

Side 3 af 4

ning i det offentlige forbrug i perioden er opgjort til 75 mia. kr. (15,4 pct. af ni-

veauet for det offentlige forbrug i 2017).

Tabel 1

Vækst i det offentlige forbrug samt beregnet vækst i det offentlige forbrug på baggrund af vækst i det demografiske træk i perioden 2001-2017

Gns.

vækst

2001-2017

1,1

4¾

2002

2,4

2003

0,4

1�½

2004

1,5

6¼

2005

1,4

5¾

2006

3,3

14¼

2007

0,9

4¼

2008

3,4

15¼

2009

2,7

12�½

2010

0,4

2011

-2,1

-10

2012

1,1

5¼

2013

-0,6

-2¾

2014

0,6

2¾

2015

0,8

2016

0,2

2017

0,7

3¼

Vækst i det offentlige forbrug (pct.)

Vækst i det offentlige forbrug (mia. kr. 2018-priser)

Beregnet vækst i det demografiske træk (pct.)

Offentlig forbrugsvækst beregnet pba. vækst i demografisk træk (mia. kr. 2018-priser)

0,3

0,2

0,3

1¼

0,3

1�½

0,4

1¾

0,5

2¼

0,5

0,4

1�½

0,4

1�½

0,4

1�½

0,4

1¾

0,5

2¼

0,8

3¼

0,8

3�½

0,7

0,5

Anm.: Det offentlige forbrug og væksten i det demografiske træk er opgjort ekskl. afskrivninger. Den offentlige forbrugsvækst beregnet pba. væksten i det demografiske træk tager udgangspunkt i niveauet for det offentlige

forbrug i 2001. Herved er denne vækst ikke fuldt ud sammenlignelig med væksten i det demografiske træk, der er beregnet pba. udgifterne til offentligt forbrug i 2017.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk