FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 87 (Alm. del) af 25.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og

Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse a) den årlige vækst i kommunernes forbrug både i mia. kr.

(2018-priser) og i procent siden 2008 til i dag, b) den årlige vækst i det demografi-

ske træk både i mia. kr. (2018-priser) og i procent fra 2008 til 2022, hvor tallene

fra 2019 og frem er den beregnede vækst, og c) den årlige forskel mellem væksten

i det kommunale forbrug og det demografiske træk i perioden? Spørgsmålet øn-

skes besvaret forud for besvarelsen af FIU alm. del - samrådsspørgsmål I og J.

Svar

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret.

Overordnet beregnes det demografiske træk på baggrund af det offentlige forbrug

ved mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest

tilgængelige data for individualisérbart offentligt forbrug

, som skaleres til det op-

gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.

Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det of-

fentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger

fastholdes på samme niveau som i 2017.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-

grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-

ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt beregninger af

fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke tilbage i tid eller på særskilte

udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes

konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for

mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange

Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk

metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på

plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at

beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om den årlige vækst i kommunerne forbrug, demografiske træk og forskellen i væksten, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Side 2 af 4

input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg,

hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugs-

udgifter og fx lavere skat.

Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-

kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-

ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning

i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne

til forsvar, politi, administration mv.

Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed

eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller

bedre helbred).

Beregninger af det demografiske træk tilbage i tid skal derudover tages med det

forbehold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid.

Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en bereg-

ning, hvor det anvendte data for det individualisérbare offentlige forbrug blev

opdateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregnin-

gen foretages.

Hvis beregningen tilbage i tid opgøres i mia. kr., fx fra 2007 til 2008, vil beregnin-

gen skulle fortolkes som det øgede udgiftstræk i 2008 som ændringer i befolknin-

gen mellem 2007 og 2008 isoleret set ville medføre, hvis de reale offentlige for-

brugsudgifter fastholdes på 2017-niveau, og med den aktuelle fordeling på ud-

giftsområder mv.

Herudover er det er vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et

betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-

dedel af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af

midlerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil

kunne tilføres ekstra ressourcer.

Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-

re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug. Regeringen og

KL har således løbende aftalt, at der frigøres midler indenfor rammerne af den

kommunale økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse

og indkøb mv. Hertil kommer, at kommunerne selv foretager effektiviseringer

lokalt.

Eksempelvis aftalte regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for

2015, at der kunne frigøres i alt 1,8 mia. kr. i den kommunale økonomi i 2015 ved

moderniseringsaftalen, forenkling af organiseringen på beredskabsområdet, styrket

prioritering af ressourcer i jobcentre, omlægning af kommunale befordringsord-

ninger mv. De frigjorte midler blev prioriteret til borgernær service mv.

Side 3 af 4

Senest er regeringen og KL med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 eni-

ge om, at der er frigjort 0,6 mia. kr. ved moderniserings- og effektiviseringspro-

grammet og konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice. De fri-

gjorte midler er målrettet borgernær velfærd.

Regeringen og KL er endvidere enige om frem mod forhandlingerne om kommu-

nernes økonomi for 2020 at samarbejde om initiativer, der samlet set kan frigøre 1

mia. kr. i 2020 ved moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Heraf frigøres

0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-

fentligt forbrug.

Det er ikke retvisende at sammenligne det offentlige forbrug i kommunerne med

det samlede demografiske træk, som dækker over udgifter i den offentlige sektor

som helhed. Væksten i det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektor-

fordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med

usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige for-

brug. Udgifterne på det kommunale område dækker over folkeskole, dagpleje,

hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelsesindsats. En tredjedel af udgifterne til det

kollektive offentlige forbrug kan henføres til kommunerne, mens øvrige sociale

udgifter og øvrige sundhedsudgifter er beregningsteknisk fordelt mellem sektorer-

ne.

Sammenligningen mellem det offentlige forbrug i kommunerne og det mekanisk

beregnede demografiske træk i kommunerne fremgår af tabel 1. Der henvises fx

til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 af 29. august 2018

Svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 574 af 30. august 2018

for en opgørelse af det samlede demografi-

ske træk i perioden 2008-2022.

Det skal i tillæg hertil bemærkes, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i

natio-

nalregnskabsmæssig sammenhæng,

mens kommunernes regnskaber vedrører de offent-

lige udgifter i

budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng.

Der er således ikke en direk-

te sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørel-

sen af det offentlige forbrug i nationalregnskabet.

Tabel 1

Det offentlige forbrug i kommuner og vækst i det demografiske træk

2008

Det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger i kommuner

Realvækst (mia. kr., 2018-priser)

Realvækst (pct.)

5,3

2,3

6,8

2,9

4,1

1,6

-8,7

-3,5

0,8

0,3

-0,4

-0,2

1,8

0,8

1,7

0,7

1,7

0,7

1,8

0,7

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Det demografiske træk på det kommunale område

Vækst i det demografiske træk (mia. kr. 2018-priser)

Vækst i det demografiske træk (pct.)

0,4

�½

0,3

�½

0,2

�½

0,1

�½

0,1

�½

0,3

0,5

1�½

0,7

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,6

1�½

0,7

1�½

0,7

Forskel mellem forbrugsvækst og demografisk træk på

det kommunale område

Mia. kr. (2018-priser)

Pct.-point

4�½

1,9

6�½

2,6

3�½

1,5

-9

-3,6

�½

0,2

-�½

-0,3

0,5

�½

0,1

0,0

�½

0,2

Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden. Nationalregnskabet indeholder ikke en særskilt deflator for det offentlige forbrug i kommunerne, og fastprisberegnigen er

således foretaget på baggrund af pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug i kommunerne kan ikke sammenlignes direkte med kommunernes

serviceudgifter.

Kilde: Danmarks statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk