Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 87 (Alm. del) af 25.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse a) den årlige vækst i kommunernes forbrug både i mia. kr.
(2018-priser) og i procent siden 2008 til i dag, b) den årlige vækst i det demografi-
ske træk både i mia. kr. (2018-priser) og i procent fra 2008 til 2022, hvor tallene
fra 2019 og frem er den beregnede vækst, og c) den årlige forskel mellem væksten
i det kommunale forbrug og det demografiske træk i perioden? Spørgsmålet øn-
skes besvaret forud for besvarelsen af FIU alm. del - samrådsspørgsmål I og J.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på baggrund af det offentlige forbrug
ved mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest
tilgængelige data for individualisérbart offentligt forbrug
1
, som skaleres til det op-
gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det of-
fentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger
fastholdes på samme niveau som i 2017.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt beregninger af
fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke tilbage i tid eller på særskilte
udgiftsområder eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes
konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for
mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk