FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om kommunernes årlige anlægs- og serviceudgifter i forhold til kommuneaftale, budget og regnskab fra 2008 til 2019, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 25.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) og

Magnus Heunicke (S).

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform oplyse kommunernes årlige anlægs- og serviceudgifter i

forhold til kommuneaftale, budget og regnskab fra 2008 til 2019 i 2018-priser,

herunder de fastsatte udgiftslofter for kommunerne til og med 2022?

Svar

Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter i

perioden 2008 til 2019 fremgår af

tabel 1.

Opgørelsen er på spørgerens foranled-

ning opgjort i 2018-pris- og lønniveau.

Kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter er opgjort eks-

klusiv løft af de kommunale serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for

2014-2018, og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter.

Løft, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som

statslige driftstilskud efter ansøgning. Løft af den kommunale service i finanslovs-

aftalerne er angivet særskilt i

tabel 1

og omfatter bl.a. værdighedsmilliarden samt

pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem mv.

Med aftale om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige om, at

kommunernes serviceudgifter udgør 252,3 mia. kr. i 2019 (i 2019-pris- og lønni-

veau). Dette indebærer et løft i forhold til aftalen for 2018.

Det bemærkes, at udgangspunktet for aftale om kommunernes økonomi for 2019

var, at der med det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram frigøres 1

mia. kr. i 2019. Heraf kan �½ mia. kr. prioriteres bredt i den offentlige sektor, hvil-

ket var afspejlet i det kommunale udgiftsloft for 2019.

Med aftalen er regeringen og KL enige om et løft af kommunernes økonomi med

1,7 mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2019. Midlerne målrettes

styrket velfærd, herunder for at understøtte den nære sundhedsindsats og kom-

munernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om kommunernes årlige anlægs- og serviceudgifter i forhold til kommuneaftale, budget og regnskab fra 2008 til 2019, til finansministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Side 2 af 5

Derudover målrettes 0,6 mia. kr. i 2019, som er frigjort med moderniserings- og

effektiviseringsprogrammet og konsolidering af kommunernes opgaver til er-

hvervsservice, til borgernær velfærd.

Herudover skal udviklingen i de aftalte serviceudgifter bl.a. ses i lyset af, at kom-

munernes serviceudgifter i 2018 er løftet som følge af aftalen om kommunernes

økonomi for 2019, samt at puljen under det statslige delloft for driftsudgifter til

klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. årligt fra 2019

omlægges til bloktilskud og dermed indgår i opgørelsen af kommunernes servicer-

amme i 2019 og frem. Dette påvirker udviklingen i kommunernes serviceudgifter

fra 2018 til 2019.

Det bemærkes i tillæg hertil, at kommunernes serviceudgifter vedrører de offentli-

ge udgifter i

budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng,

mens det offentlige forbrug

er en udgiftspost i

nationalregnskabsmæssig sammenhæng.

Der er således ikke en direkte

sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørelsen

af det offentlige forbrug i nationalregnskabet.

Tabel 1

Kommunernes aftaler, budgetter og regnskaber

–

serviceudgifter

Mia. kr., 18-pl

og B19-

opgaveniveau

Aftale

Budget

Regnskab

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

243,6

245,1

247,7

248,2

247,6

254,2

250,8

249,9

251,7

249,9

248,2

241,9

249,6

247,0

241,3

247,4

244,6

241,6

244,8

244,7

242,2

245,1

244,9

243,3

245,8

245,6

242,7

245,4

244,9

244,1

245,9

247,3

Hertil løft af

kommunal

service som

indgår i det

statslige

udgiftsloft

Løft af ældre-

området

(’ældremilliar-

den’)

Udbredelse af

klippekort til

ekstra hjem-

mehjælp

Mere pæda-

gogisk perso-

nale i dagtil-

bud

Løft til en

værdig ældre-

pleje (’vær-

dighedsmilli-

arden’)

Klippekort til

ekstra hjælp til

plejehjemsbe-

boere

Løft til bedre

bemanding i

hjemmeplejen

og på pleje-

hjem mv.

1,1

1,4

1,5

1,4

1,9

1,5

1,1

0,1

0,2

0,3

1,0

0,4

0,5

Side 3 af 5

Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2019-opgaveniveau samt ændrede pris- og

lønforudsætninger til 2018-niveau. Løft under det statslige delloft for driftsudgifter er anført særskilt og

indgår ikke i anførte aftale-, budget- og regnskabstal for serviceudgifter . *markerer, at løftene er omlagt til

det kommunale bloktilskud.

Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om kommunernes økonomi for 2008-2019, Finansministeriets

meropgaveopgørelse samt egne beregninger.

Regeringen har den 2. oktober 2018 fremsat et lovforslag om ændring af lov om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019,

2020 og 2021 samt et lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommu-

ner og regioner for finansåret 2022.

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgif-

ter til service i finansåret. De kommunale udgiftslofter i perioden 2019 til 2022

fremgår af

tabel 2.

Udgiftslofterne er på spørgerens foranledning opgjort i 2018-

pris- og lønniveau.

Udgiftslofterne afspejler en forudsat teknisk videreførsel af moderniserings- og

effektiviseringsprogrammet, der blev indført med Aftale mellem regeringen og KL

om kommunernes økonomi for 2017 af juni 2016. Moderniserings- og effektivise-

ringsprogrammet frigør årligt 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige

sektor. De kommunale serviceudgifter for det følgende år aftales som led i de

årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

Tabel 2

Kommunale udgiftslofter

Mia. kr., 18-pl

Kommunalt udgiftsloft

2019

247,3

2020

246,8

2021

246,3

2022

245,8

Anm: De kommunale udgiftslofter er omregnet til 2018 pris- og lønniveau.

Kilde: Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-

året 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, lov om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 og lov om fastsættelse af ud-

giftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021. Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022.

Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede skattefinansierede

bruttoanlægsudgifter i perioden 2007-2019 fremgår af

tabel 3.

Opgørelsen er på

spørgerens foranledning opgjort i 2018-pris- og lønniveau.

Udviklingen i kommunernes aftalte bruttoanlægsudgifter i perioden 2015 til 2019

skal ses i lyset af de tidligere ekstraordinære løft af kommunernes anlægsinveste-

ringer, der afspejler diskretionære fremrykninger af kommunale investeringer med

henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse. De ekstraordinære løft er angivet

særskilt.

Side 4 af 5

Udviklingen i de aftalte bruttoanlægsudgifter afspejler således en tilpasning af de

kommunale anlægsudgifter, således at niveauet for de kommunale investeringer er

afstemt med konjunktursituationen. De første skridt til en tilpasning af det kom-

munale anlægsniveau blev taget med aftalen om kommunernes økonomi for 2015.

Det bemærkes, at udviklingen i kommunernes realiserede bruttoanlægsudgifter

ikke afspejler den aftalte tilpasning. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at kommunernes

anlægsudgifter ikke er omfattet af sanktioner i regnskabet.

Tabel 3

Kommunernes aftaler, budgetter og regnskaber

–

anlægsudgifter

Mia. kr.,

18-pl

Aftale

Hertil

ekstraor-

dinære

løft i

medfør af

politiske

aftaler, FL

mv.

Budget

Hertil

ekstraor-

dinære

løft i

medfør af

politiske

aftaler, FL

mv.

Regnskab

21,3

19,0

2008

18,2

2009

17,6

2010

23,1

2011

16,9

2012

17,0

2013

16,8

2014

19,2

2015

18,3

2016

17,1

2017

16,6

2018

17,0

2019

17,5

2,4

4,3

2,8

0,1

0,4

0,0

18,1

19,8

19,0

22,4

17,4

19,4

18,5

17,3

17,1

17,0

2,4

2,2

0,1

0,4

0,0

18,9

19,6

20,5

21,0

19,7

19,6

19,3

19,1

Anm.: Kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er opgjort ekskl. ældreboliger. Der er korrigeret for

ændrede pris- og lønforudsætninger til 2018-niveau. Der er korrigeret for ekstraordinære løft af anlæg i med-

før af politiske aftaler, FL, mv., herunder:

1) Løft på 2,0 mia. kr. (2009-pl) som følge af martsaftalen i 2009, hvor den daværende regering og KL blev

enige om, at kommunerne havde mulighed for at igangsætte yderligere investeringer for mindst 2 mia. kr. i

2009.

2) Løft på 3,9 mia. kr. (2012-pl) som følge af kickstarten.

3) Løft som følge af den daværende regering og KL i januar 2013 indgik aftale om, at kommunerne kunne

hæve anlægsinvesteringerne for 2013 med 2,0 mia. kr. (2013-pl) i forhold til anlægsbudgettet for 2013 (og 2,6

mia. kr. (2013-pl) i forhold til aftalen) mod tilsvarende lavere serviceudgifter.

4) Den daværende regering og KL indgik en forståelse om at videreføre det høje anlægsniveau i 2013 til det

aftalte og budgetterede anlægsniveau i 2014 som følge af Vækstplan DK.

5) Løft på 125 mio. kr. (2015-pl) på integrationsområdet som følge af forståelse mellem den daværende rege-

ring og KL af januar 2015.

6) Løft på 75 mio. kr. (2016-pl) til etablering af midlertidige boliger målrettet flygtninge, som følge af aftale

mellem den daværende regering og KL om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge af marts

2016.

7) Løft på 425 mio. kr. (2017-pl) som følge af pulje til bedre mad til etablering og genetablering af køkkener

på plejehjem, som følger Aftale om finansloven for 2017.

8) Løft på 25 mio. kr. (2018-pl) til digitaliseringsfond til fælles prioritering af digitale løsninger., som følger af

Aftale om kommunernes økonomi for 2019.

Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om den kommunale økonomi 2007-2019, aftaler om finansloven 2007-2018 samt

egne beregninger.

Side 5 af 5

Det bemærkes, at det kommunale anlægsniveau for det følgende år aftales som led

i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL. Eftersom økonomiaftalerne

er 1-årige, er der ikke aftalt anlægsniveauer længere frem end 2019.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister