Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 15-11-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Sagsnr.: 1808784
Dok. nr.: 729782
Folketingets Finansudvalg har den 23. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 82
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 82:
”Hvilke
former for komorbiditet, lægges der til grund for, at det i svaret på FIU alm.
del
–
spørgsmål 645 (2017-18) antages, at socialt udsatte vil have en højere frekvens
af tandlægebesøg end resten af befolkningen, og hvilke beregninger, ligger der til
grund for, at den højere frekvens kan sammenlignes direkte med den højere frekvens
af besøg hos almen praktiserende læge?
”
Svar:
Den højere forventede frekvens af tandlægebesøg i min besvarelse af spørgsmål 645
bygger ikke på en forventning om komorbiditet (dvs. anden sygdom end tandsyg-
dom), men på en forventning om, at behovet for tandpleje i sig selv er højere for soci-
alt udsatte borgere end for befolkningen som helhed.
Sundhedsstyrelsen vurderer således fagligt, at personer, der er socialt, økonomisk el-
ler helbredsmæssigt dårligt stillede
–
herunder personer på kontanthjælp, personer
med misbrugsproblemer og personer med psykiske lidelser
–
i højere grad end andre
har et stort tandplejebehov.
Tilsvarende har evalueringer af satspuljeprojekter om opsøgende tandpleje for sær-
ligt socialt udsatte fra satspuljeaftalen for 2012-2015 vist, at de særligt socialt udsatte
borgere - for eksempel hjemløse - kan have et betydeligt større og udækket tandple-
jebehov end befolkningen som helhed.
Hvad angår beregningsgrundlaget for sammenligningen mellem hhv. praktiserende
tandlæger og alment praktiserende læger, så fremgår det netop af min besvarelse af
spørgsmål 645, at frekvensen af besøg her ikke direkte kan sammenlignes, idet be-
handling hos alment praktiserende læger er vederlagsfri.
Det er også baggrunden for
–
som jeg også nævner i besvarelsen af spørgsmål 645
–
at behovet for tandpleje i målgruppen af socialt udsatte kun indirekte kan vurderes,
og at vurderingen derfor må foretages med betydelige forbehold.
Jeg kan afslutningsvis nævne, at ét af de fire principper, som aftalepartierne blev
enige om i den politiske aftale om ny rammer for voksentandplejen fra februar 2018
er, at