Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (Alm. del) af 18.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om regeringen i forbindelse med at de nye supersyge-
huse tages i brug, indregner en effektiviseringsgevinst, og i så fald om det forven-
tes at føre til et fald i antallet af sundhedspersonale?
Svar
De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier omfatter samlet set investeringer på
49 mia. kr. frem mod 2025 og er grundlaget for en ny og moderne sygehusstruk-
tur.
Der redegøres løbende for byggeriernes fremdrift mv. til Folketingets Finansud-
valg (årligt) og Folketingets Sundhedsudvalg (kvartalsvist).
Af seneste status til Finansudvalget fra december 2017 fremgår om effektivise-
ringskravene:
”Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse har i
det endelige tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af drifts-
budgettet for de funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet ligger
ud over de almindelige årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest år ét
efter projektets ibrugtagning.
Effektiviseringsgevinsterne indgår som finansieringsbidrag til ny sygehusaktivitet i
de årlige økonomiaftaler mv. og kan dermed ikke indgå som en del af sygehusenes
eksisterende drift.
Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2017 aftalt en model
for realisering af effektiviseringsgevinsterne. 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne,
svarende til 131 mio. kr. (18-pl) om året fra 2017, fordeles mellem regionerne efter
bloktilskudsnøglen, mens de resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til
ny sygehusaktivitet. De 50 pct., som omfordeles, prioriteres i forbindelse med de
årlige aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct. prioriteres i det enkelte regions-
råd. Med aftalen er det bekræftet, at de samlede effektiviseringsgevinster på 2,4
mia. kr. skal frigøres til reel prioritering. Omfordelingen har hjemmel i Lov om
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk