FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om regeringen indregner en effektiviseringsgevinst i forbindelse med ibrugtagning af de nye supersygehuse, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (Alm. del) af 18.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om regeringen i forbindelse med at de nye supersyge-

huse tages i brug, indregner en effektiviseringsgevinst, og i så fald om det forven-

tes at føre til et fald i antallet af sundhedspersonale?

Svar

De kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier omfatter samlet set investeringer på

49 mia. kr. frem mod 2025 og er grundlaget for en ny og moderne sygehusstruk-

tur.

Der redegøres løbende for byggeriernes fremdrift mv. til Folketingets Finansud-

valg (årligt) og Folketingets Sundhedsudvalg (kvartalsvist).

Af seneste status til Finansudvalget fra december 2017 fremgår om effektivise-

ringskravene:

”Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse har i

det endelige tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af drifts-

budgettet for de funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet ligger

ud over de almindelige årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest år ét

efter projektets ibrugtagning.

Effektiviseringsgevinsterne indgår som finansieringsbidrag til ny sygehusaktivitet i

de årlige økonomiaftaler mv. og kan dermed ikke indgå som en del af sygehusenes

eksisterende drift.

Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2017 aftalt en model

for realisering af effektiviseringsgevinsterne. 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne,

svarende til 131 mio. kr. (18-pl) om året fra 2017, fordeles mellem regionerne efter

bloktilskudsnøglen, mens de resterende 50 pct. fastholdes i den enkelte region til

ny sygehusaktivitet. De 50 pct., som omfordeles, prioriteres i forbindelse med de

årlige aftaler om økonomi, mens de øvrige 50 pct. prioriteres i det enkelte regions-

råd. Med aftalen er det bekræftet, at de samlede effektiviseringsgevinster på 2,4

mia. kr. skal frigøres til reel prioritering. Omfordelingen har hjemmel i Lov om

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om regeringen indregner en effektiviseringsgevinst i forbindelse med ibrugtagning af de nye supersygehuse, til finansministeren

Side 2 af 3

ændring af lov om regionernes finansiering, der er vedtaget i Folketinget i decem-

ber 2016.

I forlængelse heraf er der med økonomiaftalen for 2018 forudsat samlede effekti-

viseringsgevinster på 262 mio. kr. i 2018 (18-pl), hvoraf 50 pct. eller 131 mio. kr.

forudsættes anvendt til ny sygehusaktivitet herunder demografi og kræft mv.

Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regio-

nale arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med

at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat. Konceptet er drøftet med

Rigsrevisionen.”

Med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner er der,

”i

forlængelse af økonomiaftalen for 2017 forudsat frigjort 266 mio. kr. årligt frem

mod 2025 gennem en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen til gavn for

både patient og økonomi i de nye kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Halv-

delen fastholdes i den enkelte region til øget behandlingskapacitet. De resterende

133 mio. kr. i 2019 er med økonomiaftalen for 2019 prioriteret til ny sygehusakti-

vitet, herunder demografi i regionerne. Gevinsterne ligger ud over det aftalte tek-

nologibidrag.”

De frigjorte ressourcer som følge af de nye byggerier afspejler bl.a. bedre logistik

(herunder bedre patientflows) og driftsgevinster som følge af overgangen fra flere

matrikler til en matrikel herunder lavere energiforbrug.

De gevinster trækkes ikke ud af det regionale sundhedsområde, men indregnes i

forhandlingerne om regionernes økonomiske balance, fordi de mindsker behovet

for nye midler.

Samlet tilføres sygehusene ekstra midler år for år, og i forlængelse heraf stiger

antallet af sygehuspersonale.

Den aftalte driftsramme for det regionale sundhedsområde er løftet med ca. 4,0

mia. kr. i 2019 sammenlignet med 2015. Løftet stammer bl.a. fra prioriteringer i

forbindelse med økonomiaftalerne samt finanslovaftalerne.

Tilgangen er den samme som på kommuneområdet, hvor regeringen og KL lø-

bende har aftalt, at der frigøres midler indenfor rammerne af den kommunale

økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse og indkøb

mv.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister