Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af 18.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det demografiske træk konkret kan dækkes
af, at de
nye supersygehuse tages i brug, sådan som det er beskrevet i artiklen ”Fi-
nansministerens
økonomiske forråd svinder kraftigt ind” bragt i Jyllands-Posten
den 8. oktober?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 534 af 29. august
2018 er det demografiske træk et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget
ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis be-
folkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dog
med en korrektion for delvis sund aldring.
Det demografiske træk tager således ikke højde for de forskellige prioriteringer,
der foretages i de enkelte regioner. De historiske udgiftsniveauer kan således være
udtryk for en politisk prioritering, såvel som god såvel som mindre god styring,
lokale behov og ønsker mv., som ikke kan tages som udtryk for et fremadrettet
udgiftspres. Beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter og skal
generelt fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som et ele-
ment i en langsigtet holdbarhedsberegning.
Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx
det konkrete udgiftstræk i de enkelte år og er heller ikke udtryk for udgifter, der
skal findes konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke
højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét
blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Der tages
altså ikke højde for, at arbejdet kan tilrettelægges smartere, og at den offentlige
sektor kan organiseres bedre end i dag. Fx har regionerne siden 2008 årligt reali-
seret produktivitetsforbedringer på mellem 1,0 og 5,6 pct. Overodnet er det et
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk