Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1972361_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 76 (Alm. del) af 18.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det demografiske træk konkret kan dækkes
af, at de
nye supersygehuse tages i brug, sådan som det er beskrevet i artiklen ”Fi-
nansministerens
økonomiske forråd svinder kraftigt ind” bragt i Jyllands-Posten
den 8. oktober?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 534 af 29. august
2018 er det demografiske træk et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget
ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis be-
folkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dog
med en korrektion for delvis sund aldring.
Det demografiske træk tager således ikke højde for de forskellige prioriteringer,
der foretages i de enkelte regioner. De historiske udgiftsniveauer kan således være
udtryk for en politisk prioritering, såvel som god såvel som mindre god styring,
lokale behov og ønsker mv., som ikke kan tages som udtryk for et fremadrettet
udgiftspres. Beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter og skal
generelt fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som et ele-
ment i en langsigtet holdbarhedsberegning.
Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx
det konkrete udgiftstræk i de enkelte år og er heller ikke udtryk for udgifter, der
skal findes konkret finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke
højde for mulige produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét
blandt mange input i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Der tages
altså ikke højde for, at arbejdet kan tilrettelægges smartere, og at den offentlige
sektor kan organiseres bedre end i dag. Fx har regionerne siden 2008 årligt reali-
seret produktivitetsforbedringer på mellem 1,0 og 5,6 pct. Overodnet er det et
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, hvordan det demografiske træk konkret kan dækkes af, at de nye supersygehuse tages i brug, til finansministeren
Side 2 af 2
politisk valg, hvordan der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offent-
lige forbrugsudgifter og fx lavere skat.
Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-
re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug.
Effektiviseringsgevinsterne fra de nye sygehuse er ét af de elementer, der konkret
medgår til at mindske behovet for øget forbrug. Som det fremgår af besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål 78 af 18. oktober 2018 trækkes gevinsterne ikke ud af
sundhedsområdet, men indregnes i forhandlingerne om regionernes økonomiske
balance, fordi de mindsker behovet for nye midler.
Med Aftale om regionernes økonomi for 2017 er gevinsterne opgjort til 266 mio.
kr. årligt i årene 2017-2025, jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål 534
af 29. august 2018.
Samlet tilføres sygehusene ekstra midler år for år. Den aftalte driftsramme for det
regionale sundhedsområde er løftet med ca. 4,0 mia. kr. i 2019 sammenlignet med
2015. Løftet stammer bl.a. fra prioriteringer i forbindelse med økonomiaftalerne
samt finanslovaftalerne.
Tilsvarende gælder fx midler der frigøres indenfor rammerne af den kommunale
økonomi ved anvendelse af ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse og indkøb
mv.
Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-
fentligt forbrug.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister