FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om opdatering af svar der omhandler udviklingen i forskellige overførselsindkomster, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 18.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål 75

Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 250 (2016-17)? Der

henvises til, at i de svar ministeren gennem årene har givet vedrørende udviklin-

gen i forskellige overførselsindkomster set i lyset af satsreguleringen og satspuljen,

f.eks. svar på FIU alm. del

–

spørgsmål 250 (2016-17), ses det, at forskellen mel-

lem de faktiske satser, satserne uden fradrag til satspuljen og satserne målt i for-

hold til udviklingen i timelønningerne er meget forskellige. Vil ministeren endvi-

dere redegøre for årsagerne til de store forskelle mellem de fremlagte tidsserier?

Vil ministeren ligeledes redegøre for forskellen mellem den måde satsregulerings-

procenten og udviklingen i timelønnen ekskl. genetillæg bliver beregnet, da udvik-

lingen i timelønnen typisk ligger over satsreguleringsprocenten?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået

Af-

tale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmod-

tagere

(30. november 2018).

På baggrund af aftalen vil folkepensionen fra 2020 blive reguleret fuldt med løn-

udviklingen, fremfor med satsreguleringsprocenten, så alle folkepensionister får

større del i den generelle velstandsfremgang i samfundet.

Samtidig indføres fra 2020 en obligatorisk opsparing for langt hovedparten af

overførselsmodtagere, så den enkelte også i perioder med overførselsindkomst

sparer op til egen alderdom. Førtidspensionister omfattes også af obligatorisk

opsparing for at sikre, at alle førtidspensionister har en opsparing. De midler, der i

dag i kraft af satsreguleringen overføres til satspuljen, skal frem mod 2030 gå til

overførselsmodtagerenes egen pensionsopsparing. Målet er, at en større del af

befolkningen indbetaler til egen pension i alderdommen.

I besvarelsen tages der udgangspunkt i den historiske regulering fra 1994-2019.

Der spørges til udviklingen i overførselssatserne siden 1994, herunder sammenlig-

net med to hypotetiske forløb: et hvor satserne var blevet reguleret uden at afsætte

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om opdatering af svar der omhandler udviklingen i forskellige overførselsindkomster, til finansministeren

Side 2 af 4

beløb til satspuljen til svage grupper, og et andet hvor satserne var blevet reguleret

med timelønninger i stedet for årsindkomster.

Hertil bemærkes først tre overordnede forhold. For det første er sigtet med sats-

reguleringsloven, at satserne reguleres med en årsløn, som er opgjort ved en stan-

dardarbejdstid, og ikke med en timeløn. Hvis den aftalte arbejdstid ændrer sig,

påvirkes indkomsten dermed parallelt for overførselsmodtagere og lønmodtagere

med almindelig årlig arbejdstid.

For det andet indebærer satsreguleringsordningen overordnet, at overførselsind-

komstmodtagere og svage grupper som udgangspunkt også får del i den generelle

lønfremgang. Før 1990, hvor satsreguleringen blev indført, var der ingen garanti

for, at de offentlige indkomstoverførsler blev hævet årligt. Siden lovens ikrafttræ-

den er indkomstoverførslerne steget væsentligt mere end leveomkostningerne,

dvs. at købekraften af ydelserne er steget.

For det tredje gælder det, at opgørelsen af lønnen i DAs StrukturStatistik ikke er

renset for såkaldte sammensætningseffekter, herunder fx virkningen af et stigende

uddannelsesomfang inden for gruppen af arbejdere og inden for gruppen af funk-

tionærer. Et generelt stigende uddannelsesomfang vil bidrage til højere opgjorte

lønstigningstakter, der således isoleret set vil bidrage til en højere satsregulerings-

procent. Hvis ikke der blev fratrukket en procentsats, der afsættes til satspuljen til

svage grupper, ville sammensætningseffekten fra stigende uddannelsesniveau

blandt de beskæftigede isoleret set trække i retning af, at overførselssatserne ville

stige hurtigere end lønnen for den enkelte ufaglærte, den enkelte faglærte, osv. Det

har ikke været hensigten med satsreguleringen.

Disse forhold er vigtige at holde sig for øje, når man ser på de forespurgte oplys-

ninger. Tabellerne 1-13 viser de ønskede oplysninger om de faktiske og hypoteti-

ske satser for overførslerne frem til 2019, som aktuelt er det sidste år, hvor der

foreligger en bekendtgjort satsreguleringsprocent. Beregningen af de forskellige

reguleringsmekanismer er beskrevet nærmere i boks 1.

I henhold til

Lov om en satsreguleringsprocent

(jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003) tager

grundlaget for beregning af satsreguleringsprocenten udgangspunkt i timefortjene-

sten, der korrigeres for genetillæg, fraværsbetalinger og pensionsbidrag. Den kor-

rigerede timefortjeneste opregnes til en årsløn ud fra et timetal for et standardar-

bejdsår, hvorved der bl.a. korrigeres for ændringer i den aftalte arbejdstid og for-

skydninger i antal helligdage mv.

Der korrigeres for pensionsbidrag, da lønmodtagerne ikke får udbetalt disse be-

løb. Hvis ikke pensionsbidragene trækkes fra, vil det trække i retning af, at over-

førslerne stiger procentvis hurtigere end den udbetalte årsløn (dvs. lønnen ekskl.

pensionsbidrag), når pensionsbidragenes andel af lønnen vokser. Det har været

tilfældet, navnlig i den første de af den betragtede periode som følge af opbygnin-

gen af arbejdsmarkedspensioner. Det bemærkes, at opsparede arbejdsmarkeds-

pensioner fører til modregning i folkepension mv. som pensionist.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om opdatering af svar der omhandler udviklingen i forskellige overførselsindkomster, til finansministeren

Side 3 af 4

I beregningen af satsreguleringsprocenten korrigeres endvidere for, at ydelses-

modtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af indkomstoverførsler. Hvis ikke

arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra, vil det isoleret set trække i retning af, at sat-

serne for overførslerne stiger procentvis hurtigere end lønnen ekskl. arbejdsmar-

kedsbidrag, når arbejdsmarkedsbidraget forøges, som det skete frem til 1997.

Ved sammenvejningen af de gennemsnitlige bruttoårslønninger for arbejdere og

funktionærer anvendes den relative fordeling af antal præsterede arbejdsdage for

arbejdere og funktionærer i året forud for lønåret som vægte. Derimod er opgø-

relsen af den gennemsnitlige årlige stigning i timelønnen i DA’s StrukturStatistik

siden 1997 sket på grundlag af de summariske gennemsnit. Da der gennemgående

i DA’s lønstatistik sker en forskydning i retning af relativt flere funktionærer, som

har en højere gennemsnitsløn end arbejderne, er stigningen i den summariske

gennemsnitsløn lidt større, end stigningen beregnet med faste vægte. Anvendelsen

af faste vægte ved opgørelsen af satsreguleringsprocenten sker, fordi der dermed

korrigeres for påvirkningerne af lønstigningstakten fra forskydninger mellem an-

tallet af arbejdere og funktionærer. En sådan forskydning er ikke udtryk for løn-

udvikling for henholdsvis arbejderne og funktionærerne.

Her skal det dog

bemærkes, at opgørelsen af lønnen i DA’s StrukturStatistik

som

nævnt ikke er renset for såkaldte sammensætningseffekter, fx virkningen af et

stigende uddannelsesomfang inden for gruppen af arbejdere og inden for gruppen

af funktionærer. Således vil indkomstoverførslerne med satsreguleringen uden

fradrag til satspuljen kunne stige i et højere tempo end lønnen for beskæftigede,

der fastholder deres uddannelsesniveau.

At satsreguleringen følger udviklingen i årslønnen begrundes i, at overførslerne

også er årlige indkomster. I det omfang, der sker fald i den gennemsnitlige ar-

bejdstid eller stigning i fraværet på grund af f.eks. sygdom, stiger timelønnen hur-

tigere end årslønnen. I den betragtede periode gør dette sig gældende blandt andet

som følge af indførelsen af feriefridage. Hvis overførslerne bliver reguleret med

stigningen i timelønnen, vil det virke i retning af, at satserne for overførslerne

stiger hurtigere end årslønnen, når der sker fald i den gennemsnitlige arbejdstid

eller stigning i fraværet.

Der kan således ikke drages enkle konklusioner ved at sammenligne udviklingen i

satsreguleringen inkl. procenten til puljebeløbet og timelønnen. En del af sigtet

med satsreguleringen er, at satserne for overførslerne ikke vokser hurtigere end

den gennemsnitlige udbetalte årsløn (efter arbejdsmarkedsbidrag) for den enkelte

lønmodtager.

En regulering af overførslerne med den gennemsnitlige timeløn (ekskl. genetillæg)

ville indebære, at satserne for overførslerne voksede hurtigere end den gennem-

snitlige udbetalte årsløn (ekskl. genetillæg) for den enkelte lønmodtager, når der

sker fald i den gennemsnitlige arbejdstid, stigning i fraværet, stigning i pensionsbi-

dragenes andel af lønnen mv., stigning i arbejdsmarkedsbidragsprocenten eller en

forskydning over mod funktionærer i DA’s lønstatistik.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om opdatering af svar der omhandler udviklingen i forskellige overførselsindkomster, til finansministeren

Side 4 af 4

Forskellen mellem de faktiske satser og reguleringen med satsreguleringsprocen-

ten inklusiv procent til puljebeløb afspejler alene virkningen af puljebeløbet. Pro-

centen til puljebeløb udgør højst 0,3 pct.-point. Forskellen stiger over tid, hvilket

afspejler de akkumulerede virkninger fra 1994.

Den akkumulerede satspulje, som finansieres via puljebeløbet og prioriteres til

svage grupper, udgør i 2019 15,6 mia. kr. (2019-priser),

jf. vedlagte tabel 14.

Boks 1

Baggrund om tabellerne og beskrivelse af de forskellige reguleringsmekanismer

Række 1 i tabel 1-13 angiver den faktiske satsregulering af overførselsindkomsterne. Satsreguleringen følger

udviklingen i årslønnen, hvor årslønnen opgøres ved at sammenveje bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer

med fradrag for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og arbejdsmarkedsbidrag.

Bruttoårslønningerne opgøres med korrektion for overarbejde/genetillæg og løn under fravær. Satsreguleringens

beregningsmetoder fremgår af

Lov om en satsreguleringsprocent

(jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003) og

beregningsbekendtgørelsen (jf. bekendtgørelse nr. 1057 af 15. august 2018).

Række 2 i tabel 1-13 angiver udviklingen i overførselsindkomsterne, givet at der siden 1994 i stedet for regulering

med satsreguleringsprocenten reguleres med satsreguleringsprocenten plus det antal pct.-enheder, der årligt er

afsat til puljebeløbet. Det skal bemærkes, at tallene i bilaget ikke giver et retvisende billede af, hvilke konsekvenser

de årlige overførsler af puljebeløb til satspuljen har for modtagere af overførselsindkomster. Det skyldes, at midlerne

fra satspuljen anvendes til finansiering af forbedringer af visse ydelser, herunder førtidspension (fra 1. januar 2003),

samt forbedring og udbygning af serviceydelser mv., som retter sig mod modtagere af overførselsindkomst.

Desuden er de serviceydelser, som finansieres via satspuljen, i mange tilfælde ikke skattepligtige i modsætning til

overførselsindkomster.

Række 3 i tabel 1-13 angiver udviklingen i overførselsindkomsterne, givet at der siden 1994 i stedet for regulering

med satsreguleringsprocenten reguleres med timelønnen ekskl. genetillæg, men inkl. pensionsbidrag og

fraværsbetalinger. Udviklingen i timelønnen beregnes i DA’s StrukturStatistik.

Beregningerne er foretaget på baggrund af samme antagelser som angivet i svar på FIU alm. del

–

spørgsmål 250

(2016-17). Det bemærkes desuden, at der er en mindre diskrepans mellem satserne i tabel 2, 3, 4, 6, 7 og 8 fra FIU

alm. del

–

spørgsmål 250 (2016-17). Diskrepansen skyldes, at visse førtidspensionssatser i svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 250 (2016-17) blev beregnet med en afdæmpet regulering af invaliditetsbeløb og førtidsbeløb. Da disse

overførsler er skattefrie, er de ikke indbefattet i aftalen om mindreregulering af overførsler fra ”Aftale om

skattereform 2012”, og skal

derfor reguleres med den normale satsregulering.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister