Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1968647_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 71 (Alm. del) af 17.
oktober 2018
Spørgsmål
Mener ministeren, at en tilslutning til OECD-netværket the Paris Collaborative on
Green Budgeting vil kunne bidrage til at sammentænke f. eks. finans- og miljøpo-
litikken og dermed repræsentere et signal om Danmarks engagement til at tackle
klima og miljøudfordringer?
Svar
I besvarelsen svares endvidere på FIU nr. 69 og FIU nr. 70 (Alm. del) af 17. okto-
ber 2018.
OECD-initiativet the Paris Collaborative on Green Budgeting blev lanceret i de-
cember 2017. Finansministeriet har været inviteret til arbejdsgruppemøder i for-
året/sommeren 2018, som det ikke har været muligt at deltage i. Finansministeriet
vil følge arbejdet i fremtiden.
Energi-, klima- og miljøpolitikken er tæt koblet med finanspolitikken. Det, at
Danmark i dag har sunde offentlige finanser og et finanspolitisk råderum, gør det
muligt at prioritere nye tiltag og initiativer, herunder miljø-, klima- og energipoli-
tik. Det finanspolitiske råderum skyldes i høj grad, at der de seneste årtier er gen-
nemført arbejdsmarkeds- og strukturreformer.
Endvidere understøtter
Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften af 17. november 2018
at
energi- og finanspolitikken i højere grad sammentænkes. Med aftalen afskaffes
PSO-afgiften og udgifterne til vedvarende energi afholdes fuldt ud over finanslo-
ven fra 2022.
Et andet element, der illustrerer sammentækningen mellem finans- og miljøpolitik,
er, at både økonomiske og miljømæssige konsekvenser er en del af de obligatori-
ske konsekvensvurderinger ved fremsættelse af lovforslag. Bemærkninger til lov-
forslagene bør indeholde en miljømæssig konsekvensvurdering, hvis ressortmini-
steriet skønner, at et lovforslag vil have væsentlige konsekvenser for miljøet,
jf.
Vejledning om konsekvensanalyser fra maj 2005.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om sammentænkning af finans- og miljøpolitikken, til finansministeren
Side 2 af 2
Det bemærkes desuden, at med
Aftale om udmøntning af pulje til Strategi for cirkulær
økonomi af 11. oktober 2018
mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Ven-
stre afsættes midler til at videreføre driften af det grønne nationalregnskab i 2019-
20, der kan give nyttig supplerende viden om samspillet mellem økonomi og mil-
jø.
Danmark er internationalt anerkendt som et foregangsland inden for energi og
klima. Med energiaftalen af 28. juni 2018 udbygges Danmarks internationale styr-
keposition yderligere med fokus på vedvarende energi, energieffektiviseringer,
forskning og energiregulering. Med aftalen tages der afsæt i, at markedet så vidt
muligt skal drive den grønne omstilling samtidig med at rammerne for en om-
kostningseffektiv grøn omstilling tilrettelægges, så der tages højde for både sam-
fundets og den enkeltes omkostninger.
Det fremgår endvidere af energiaftalen, at parterne er enige om, at Danmark vil
arbejde mod netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et
mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Regeringen arbejder
både nationalt og internationalt for at kunne indfri Paris-aftalens ambitiøse mål-
sætninger.
Med regeringens klima- og luftudspil
Sammen om en grønnere fremtid
tages det næste
skridt med en samlet indsats mod både klimaforandringer og luftforurening.
Danmark vil med udspillet være godt på vej mod at opfylde sit klimamål i EU i
2030 for ikke-kvotebelagte udledninger med en samlet plan for målopfyldelsen
med bidrag fra både konkrete initiativer på kort sigt, langsigtede mål og en styrket
forskningsindsats.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister