Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1961364_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del) af 3. oktober
2018 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for beregningerne bag udspillet ”Færre regler –
mindre
bureaukrati”, hvor regeringen vil fjerne administrative byrder og regler for 4 mia.
kr.?
Svar
Regeringen er af den opfattelse, at der er opstået et skævt forhold mellem den tid
medarbejderne i den offentlige sektor bruger på borgerne, og den tid, de bruger på
bøvl og unødigt bureaukrati. Regeringen har som led i lanceringen af afbureaukra-
tiseringsreformen
Færre regler og mindre bureaukrati
præsenteret en målsætning om at
fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for i alt 4 mia. kr. fra
2019 til 2022.
Der er tale om en ambitiøs politisk målsætning for afbureaukratisering i den of-
fentlige sektor frem mod 2022, som har til hensigt at sætte en klar retning for re-
geringens arbejde med afbureaukratisering i det offentlige. Det er i øvrigt fuld-
stændig på linje med den tidligere SR-regerings målsætning om at reducere er-
hvervslivets byrder med mindst 2 mia. kr. i 2020.
Idet der er tale om en målsætning for den offentlige sektor som en helhed, kræver
realiseringen heraf et stort samarbejde og fælles vilje til at lykkes blandt Folketin-
gets øvrige partier, kommuner, regioner og faglige organisationer.
Med
Færre regler og mindre bureaukrati
har regeringen fremlagt 130 initiativer, der vil
bidrage til at indfri målsætningen, men som ikke kan stå alene. Potentialet for en-
keltstående initiativer vil afhænge af initiativernes endelige udformning, når de
drøftes og aftales med forskellige parter, herunder bl.a. Folketingets øvrige partier.
Målsætningen forventes dog ikke nået med de 130 initiativer, og regeringen vil
derfor løbende igangsætte nye afbureaukratiseringsinitiativer samt drøfte realise-
ringen af målsætningen med KL og Danske Regioner.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at redegøre for beregningerne bag udspillet Færre regler – mindre bureaukrati, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 2
Dertil vil regeringen tage initiativ til at oprette et ”forenklingsforum” med delta-
gelse af staten, KL, Danske Regioner og faglige organisationer, som skal vurdere
og behandle nye indkomne regelforenklingsforslag.
Desuden vil regeringen etablere et ministerudvalg, der får til opgave at sørge for
realiseringen af målsætningen.
Målsætningen skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringens målsætning om at
lette erhvervslivets administrative byrder med 4 mia. kr. fra 2015-2020 og yderlige-
re 2 mia. kr. frem mod 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation