FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om at redegøre for konsekvenserne ved at minimere kødeksporten, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 65 (Alm. del) af 15.

oktober 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne ved at minimere kødeksporten, her-

under vurdere betydningen for skatteprovenuet og antallet af arbejdspladser, idet

udgangspunktet skal være en situation hvor kødeksporten fjernes?

Svar

Det er lagt til grund for besvarelsen, at der med kødeksporten refereres til ekspor-

ten fra danske slagterier. Det skal bemærkes, at et bortfald af hele denne eksport

–

uden en nærmere angivet årsag

–

må karakteriseres som hypotetisk, da eksporten

består af en lang række forskellige produkter og de internationale handelsvilkår er

fastlagt som en del af EU’s handelsaftaler.

I undersøgelsen

Fødevareklyngens bidrag til dansk økonomi,

Elleby, C., Hansen, H.O.

& Javakhishvili-Larsen, N., Københavns Universitet (2018) foretages en kortlæg-

ning af de enkelte erhvervs bidrag til dansk økonomi inden for de erhverv, der

udgør den såkaldte fødevareklynge. Kortlægningen foretages på baggrund af

Danmark Statistiks nationalregnskab og den hertil knyttede input-output tabel for

dansk økonomi.

Fødevareklyngen defineres som primærerhverv, forarbejdningsvirksomheder

(slagterier, mejerier mv.) og agroindustrien (fx produktion af landsbrugsmaskiner,

enzymer, kemikalier mv.). I undersøgelsen refereres der ligeledes til fødevarekom-

plekset, hvor der i forhold til fødevareklyngen ses bort fra agroindustrien, da den-

nes produktion ikke direkte er afhængig af primærvareinput.

Input-output tabellen giver mulighed for at vurdere de direkte og afledte (indirek-

te) virkninger på beskæftigelsen i de enkelte erhverv indenfor fødevarekomplekset

af ændringer i efterspørgslen. I

tabel 1

er vist eksportens direkte og afledte beskæf-

tigelsesvirkning i erhvervene.

Slagteriernes eksport har en direkte beskæftigelsesvirkning på knap 10.000 perso-

ner og en afledt beskæftigelsesvirkning på knap 28.000 personer (2014-data). Den

afledte beskæftigelsesvirkning af slagteriernes eksport udgøres navnlig af beskæfti-

gelse i landbruget, der tilvejebringer de primære input i slagteriernes produktion.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om at redegøre for konsekvenserne ved at minimere kødeksporten, til finansministeren

Side 2 af 3

Den samlede (direkte og afledte) beskæftigelsesvirkning af eksport fra slagterierne

er således godt 37.000 personer.

Tabel 1

Eksporten fra fødevarekompleksets direkte og afledte beskæftigelse baseret på 117 sektor input-output-

model (1.000 personer, 2014)

(1)

Direkte

Landbrug og gartneri

Fiskeri

Primærerhverv, i alt

Slagterier

Mejerier

Fiskeindustri

Bagerier, brødfabrikker mv.

Anden fødevareindustri

Drikkevareindustri

Fødevarekomplekset, i alt

14,1

1,8

15,9

9,5

3,8

2,0

3,5

3,8

1,4

39,9

(2)

Afledt

9,2

1,0

10,2

27,6

18,2

2,9

1,5

6,6

1,8

68,7

(1)+(2)=(3)

Samlet

23,2

2,8

26,1

37,1

22,0

4,9

5,0

10,4

3,2

108,6

Kilde: Danmarks Statistik og

Fødevareklyngens bidrag til dansk økonomi,

Elleby, C., Hansen, H.O. & Javakhishvili-

Larsen, N., Københavns Universitet (2018).

De ovenstående beskæftigelsesvirkninger skal fortolkes varsomt, da der er betyde-

lig forskel på virkningerne i det enkelte erhverv og i hele økonomien.

Beskæftigelsesvirkningen af slagteriernes eksport kan ikke fortolkes som et varigt

beskæftigelsesfald for hele økonomien ved bortfald af kødeksporten. Umiddelbart

vil beskæftigelsen direkte og afledt falde, hvis slagteriernes eksport bortfalder, men

de der mister beskæftigelse på slagterier og hos underleverandører kan antages på

lidt længere sigt at være i anden beskæftigelse. Virkningen på det samlede produk-

tionsniveau i økonomien og skatteindtægterne vil blandt andet kunne afhænge af, i

hvilket omfang den nye beskæftigelse sker til et højere eller lavere produktivitets-

niveau (og dermed lønafkast).

I den overfor refererede undersøgelse påpeges ligeledes, at de præsenterede be-

skæftigelsestal ikke kan fortolkes som den ventede effekt på hele dansk økonomi.

Konkret skrives der i undersøgelsen på side 10 for fødevarekomplekset som hel-

hed:

”For

eksempel hvis det danske fødevarekompleks skulle komme ud for, at eksportefterspørgslen

efter dets varer helt borfalder, ville det sandsynligvis ikke føre til en permanent merarbejdsløshed

på over 100.000 personer (jf. tabel 1)… I en velfungerende markedsøkonomi vil mange af disse

mennesker på sigt få beskæftigelse i andre brancher, som vil øge deres produktion og eksport.

Når det så er sagt, er det også klart, at en nedgang i efterspørgslen efter en branches produkter

som regel fører til arbejdsløshed på kort sigt, hvilket kan have betydelige konsekvenser for den

enkelte”.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om at redegøre for konsekvenserne ved at minimere kødeksporten, til finansministeren

Side 3 af 3

Afsluttende skal det bemærkes, at i praksis vil konjunktursituationen kunne have

betydning for, hvor hurtigt tilpasningen til det strukturelle beskæftigelsesniveau vil

foregå. I en højkonjunktur med mangel på arbejdskraft vil tilpasningen kunne

foregå relativt hurtigt. Generelt er det danske arbejdsmarked tilpasningsdygtigt.

Det afspejler bl.a., at et relativt højt antal personer årligt skifter job og at løndan-

nelsen er relativt fleksibel, herunder i lavkonjunkturperioder.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister