FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om at redegøre for, om der er en monopollignende situation i forhold til udbuddet af Statens Koncern Betalinger og Offentligt Betalingssystem, til ministeren for offentlig innovation

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. oktober 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 63 (alm. del) af 15.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål F-H redegøre for, om

der er en monopollignende situation i forhold til udbuddet af Statens Koncern

Betalinger og Offentligt Betalingssystem?

Svar

Udbuddet af statens betalingsformidling (Statens Koncern Betalinger og Offent-

ligt Betalingssystem) omfatter på årsbasis ca. 65 mio. betalinger samt håndtering af

kontoforholdet for ca. 600 kontohavere, dvs. statslige institutioner, statslige selv-

ejende institutioner, kommuner og regioner m.fl.

Det afgørende for at kunne deltage i udbudsforretningen er, at leverandøren har

en betalingsinfrastruktur, der kan håndtere omfanget af betalinger, at leverandøren

kan håndtere staten (dvs. Statens Koncernbetalinger og Offentlig Betalingssystem)

som selvstændig clearingdeltager, samt at leverandøren kan stille en supportfunk-

tion til rådighed, der kan bistå i forbindelse med oprettelse og ændring af konto-

haverforhold og rådgive i forbindelse med tilslutning af økonomisystemer, fejlfin-

ding og overvågning af betalingsstrømme.

Den danske betalingsinfrastruktur for afvikling af detailbetalinger (detailclearin-

gerne) ejes af Finans Danmark og leveres af Nets. Detailclearingerne består af en

række daglige clearinger fordelt på tre overordnede systemer, nemlig Sum-, Intra-

dag- og Straksclearingen. Betalingsinfrastrukturen overvåges af Nationalbanken,

og afregningen af clearingerne sker mellem pengeinstitutternes konti i National-

banken.

Alle pengeinstitutter i Danmark er tilknyttet detailclearingerne. I praksis sker dette

gennem den datacentral, som pengeinstituttet benytter. De detailtransaktioner, der

indgår i den enkelte clearing, sendes således mellem datacentralerne, der efterføl-

gende fordeler dem til kontohavernes konti i de enkelte pengeinstitutter.

Statens konto i Nationalbanken indgår i clearingerne på lige fod med pengeinsti-

tutternes konti.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om at redegøre for, om der er en monopollignende situation i forhold til udbuddet af Statens Koncern Betalinger og Offentligt Betalingssystem, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 3

Det pengeinstitut, der står for statens betalinger, skal således ikke stille likviditet til

rådighed for afviklingen af statens betalinger, ligesom staten ikke har en risiko på

det pågældende pengeinstitut ved at have et indestående. Leverandøren skal stille

et clearing-registreringsnummer til rådighed for staten, der knyttes til statens kon-

to i Nationalbanken.

Pengeinstitutternes deltagelse i detailclearingen sker gennem de tilsluttede data-

centre,

jf. figur 1.

Figur 1

Skitse over statens og pengeinstitutternes deltagelse i detailclearingen

Kilde: Finans Danmark:

”Beskrivelse af detailclearingerne”

(september 2018) med egen tilpasning

Nationalbankens ”Betalingsstatistik, 2. halvår 2016”

kan det udledes, at antallet

af indbetalingskort og konto til konto-overførsler i 2016 i alt udgjorde 433,8 mio.

stk. Dette antal skal ses i forhold til statens årlige 65 mio. stk. betalinger. Statens

andel udgør således knap 15 pct. Tages også højde for kortbetalinger mv. har sta-

ten under 5 pct. af de samlede detailbetalinger.

Moderniseringsstyrelsen har i forbindelse med offentliggørelsen af udbuddet vur-

deret, at alle danske pengeinstitutter, der er placeret i Finanstilsynets gruppe 1 og

2, dvs. har en arbejdende kapital på over 12 mia. kr., samt pengeinstitutter god-

kendt i andre EU/EØS-lande af mindst tilsvarende størrelse, vil kunne deltage i

udbuddet. Finanstilsynets liste over danske pengeinstitutter i gruppe 1 og 2 er vist

nedenfor i

tabel 1.

Side 3 af 3

Tabel 1

Pengeinstitutternes størrelsesgruppering 2018

Gruppe 1 - Arb. kapital over 75 mia. kr.

3000

7858

8079

8117

Danske Bank A/S

Jyske Bank A/S

Sydbank A/S

Nykredit Bank A/S

Gruppe 2 - Arb. kapital over 12 mia. kr.

9380

5301

7670

1149

7730

9335

522

8099

400

9070

9217

9686

Spar Nord Bank A/S

A/S Arbejdernes Landsbank

Ringkjøbing Landbobank A/S

Saxo Bank A/S

Vestjysk Bank A/S

Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

Nordjyske Bank A/S

Lån & Spar Bank A/S

Sparekassen Vendsyssel

Jutlander Bank A/S

Den Jyske Sparekasse

Kilde: Finanstilsynet

Forud for udbuddet gennemførte Moderniseringsstyrelsen en teknisk dialog med

markedet (markedsundersøgelse) efter annoncering af forhåndsmeddelelse i EU,

Tenders Electronic Daily (TED).

Formålet var at gøre markedet opmærksomt på det kommende udbud af kontrak-

ten om SKB/OBS og en kontrakt om kreditkort samt at modtage input fra mar-

kedet til udbudsmaterialet, herunder sikre markedskonformitet. Der var fem pen-

geinstitutter, der tilmeldte sig og deltog i markedsundersøgelsen. Markedsunder-

søgelsen viste, at en koncernkontostruktur er markedsstandard ligesom udbredel-

sen af selvbetjeningsløsninger mv.

Sammenfattende er det vurderingen, at en række danske og udenlandske pengein-

stitutter vil have den tilstrækkelige tekniske og administrative kapacitet til at vare-

tage statens betalinger, og at der således ikke foreligger en monopollignende situa-

tion.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Minister for Offentlig Innovation