Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. maj 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 592 af 29. april 2019 stillet
efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
I den tekniske gennemgang vedrørende provenuberegninger af tilbagetrækningsre-
formen præsenteret for Finansudvalget den 15. marts 2019, findes på side 21 en
opgørelse om udviklingen i de offentlige finanser ved en fjernelse af indekseringen
af pensionsalderen. Vil ministeren redegøre for antagelser vedrørende antallet af
personer over 68 år, der fortsat vil arbejde i perioden frem mod 2050?
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i beregningerne anvendt ved den tekniske brie-
fing i Finansudvalget, hvor det mellemfristede grundlag var fra august 2018.
Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen var oprindelig en del af Velfærds-
forliget fra 2006. Det nuværende forlig om levetidsindekseringen blev indgået i
2015 (regeringen, S, DF, RV og K) forud for vedtagelsen af 1. forhøjelse af folke-
pensionsalderen med virkning fra 2030. Med denne vedtagelse hæves folkepensi-
onsalderen fra 67 år til 68 år i 2030.
Hvis forliget bag levetidsindekseringen opsiges og tilbagetrækningsalderen derfor
ikke hæves yderligere selv om levetiden stiger fremadrettet
–
dvs. hvis folkepensi-
onsalderen ikke hæves som forudsat fra 2035 (og tilsvarende efterlønsalderen fra
2032)
–
så vil beskæftigelsen blandt personer over 68 isoleret set falde med, hvad
der svarer til ca. 100.000 personer i 2050,
jf. figur 1.
Dette svarer til et fald på ca. 43
pct.
Hvis pensionsalderen ikke hæves, reduceres arbejdsudbuddet for personer over 68
år, herunder via lavere gennemsnitlig arbejdstid. Reduktionen af den gennemsnit-
lige arbejdstid svarer til cirka 180 timer årligt pr. person frem mod 2050 og virker
med stigende styrke, således at reduktionen udgør ca. 320 timer pr. person i 2050,
jf. figur 2.
Det skal ses i lyset af, at personer, som vælger at arbejde ved siden af fol-
kepensionen, i gennemsnit har markant lavere arbejdstid sammenlignet med per-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk