Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 582 (alm. del) af 24. april
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på L 241- spørgsmål 13 (2017-18) om andelen af
det årlige demografiske træk, som kan relateres til ældre på hhv. mere end 70 og
80 år således at svaret indeholder hvert af årene frem til 2025?
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige data for individualiserbart offentligt forbrug
1
, som skaleres til det op-
gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret fi-
nansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Herudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et
betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på pleje-
hjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at beregne
det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk