Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 58 (Alm. del) af 12.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i det offentlige forbrug siden 2001 år for
år og oplyse hvor stor en andel af væksten i udgifterne til det offentlige forbrug
siden 2001, der har fundet sted i de år, hvor Lars Løkke Rasmussen har været
Statsminister ved vedtagelsen af de pågældende års finanslove?
Svar
Den efterspurgte opgørelse fremgår af tabel 1 nedenfor. Det bemærkes, at
spørgsmålet er stillet i forbindelse med
Samrådsspørgsmål E (FIU alm. del) af 12.
oktober 2018,
der omhandler Venstres kampagne om 75 mia. kr. mere til velfærd.
På denne baggrund er det offentlige forbrug i tabel 1 opgjort i 2017-priser, så op-
gørelsen er sammenlignelig med
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 408 (Alm. del) af
13. juni 2018,
der ligger til grund for kampagnen.
Det offentlige forbrug er vokset med ca. 75 mia. kr. (2017-priser) fra 2001 til 2017
svarende til en stigning på godt 16 pct.,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at perioden dæk-
ker over tolv år, hvor Venstre har været i spidsen for regeringen, og fire år hvor
Socialdemokratiet har været i spidsen for regeringen.
Størstedelen af realvæksten i det offentlige forbrug på 75 mia. kr. kan tilskrives
perioden fra 2001 til 2010,
og særligt i slutningen af 00’erne
voksede det offentlige
forbrug relativt kraftigt. Det afspejler blandt andet, at den realiserede realvækst i
det offentlige forbrug i 00’erne markant oversteg det planlagte.
Den mere afdæmpede realvækst i det offentlige forbrug siden 2010 skal blandt
andet ses i lyset af konsolideringen af de offentlige finanser i forbindelse med EU-
henstillingen om at undgå uforholdsmæssigt store underskud og den deraf følgen-
de
Aftale om genopretning af dansk økonomi,
maj 2010. Her blev der planlagt et om-
trent uændret realt offentligt forbrugsniveau i årene 2011-2013. Hertil kommer
styrkelsen af den udgiftspolitiske styring med indførelsen af de nuværende sankti-
onsmekanismer over for kommuner og regioner fra 2011 og vedtagelsen af bud-
getloven i 2012, samt en planlagt moderat forbrugsvækst inden for rammerne af
de mellemfristede planer. Den styrkede udgiftspolitiske styring skal blandt andet
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk