FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (alm. del) af 7.

december 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af at indføre en europæ-

isk finansiel transaktionsskat i Danmark? Vil ministeren herunder redegøre for,

hvordan det vil påvirke en almindelig dansk pensionsopsparer, hvis Danmark går

med i et samarbejde om en transaktionsskat på europæisk niveau?

Svar

Kommissionen fremsatte i februar 2013 forslag til direktiv til forstærket samarbejde

om en finansiel transaktionsskat, der generelt skulle pålægges transaktioner med alle

typer af finansielle instrumenter (aktier, obligationer, derivater mv.). Forslaget har

siden været drøftet på politisk og teknisk niveau mellem de aktuelt ti lande, der

ønsker at deltage i et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsskat, uden

at landene er nået til enighed om en model.

De deltagende lande er Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Belgien, Portugal, Øst-

rig, Grækenland, Slovenien og Slovakiet. Estland deltog oprindeligt også, men har

undervejs forladt gruppen. Danmark besluttede i 2013 under S-SF-RV-regeringen

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde.

Senest har Frankrig og Tyskland i deres såkaldte Meseberg-erklæring fra juni 2018

givet udtryk for, at forhandlingerne om en finansiel transaktionsskat i EU bør fær-

diggøres, at den konkrete model bør være en skat alene på handel med aktier (og

ikke fx obligationer og derivater) lignende en eksisterende fransk model, samt at

provenuet fra skatten kunne gå til at finansiere et eurobudget.

Der er imidlertid fortsat ikke opnået nogen konsensus eller aftale om en konkret

model for en europæisk finansiel transaktionsskat, som man kan foretage endelige

økonomiske vurderinger af.

Økonomiske konsekvenser

I det følgende gøres rede for nogle hovedtræk af de virkninger, der kan forventes

ved indførelse af en finansiel transaktionsskat på europæisk niveau, såfremt Dan-

mark måtte deltage heri. Der tages udgangspunkt i en generel FTT, på linje med

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Side 2 af 4

den kommissionen fremsatte i februar 2013, som omfatter handel med både ak-

tier, derivater og obligationer. En mere detaljeret fordeling af virkningerne, herun-

der for pensionsopsparere, forudsætter, at der gøres en række konkrete antagelser,

som vil være behæftet med betydelig usikkerhed.

Helt overordnet må introduktionen af en FTT forventes at resultere i en negativ

engangskorrektion i husholdningernes eksisterende formue, dels gennem en lavere

værdi af danskernes opsparing, herunder pension, og dels gennem lavere priser på

boligmarkedet, der afspejler de øgede finansieringsomkostninger ved boligkøb.

Der må også forventes at ske en varig reduktion i arbejdskraftens aflønning gen-

nem et mindre kapitalapparat. Dertil må et generelt samfundsøkonomisk tab for-

ventes, som resultat af mindre effektive finansielle markeder,

jf. senere.

På linje med eksempelvis en punktafgift må det forventes, at det typisk ikke er

dem, som formelt skal beregne og indbetale skatten (her finansielle institutioner),

der i sidste ende bærer omkostningen, men at den i stedet bæres af andre,

jf. senere.

Dertil kan der være forskel på, hvem der bærer omkostningen af skatten på kort

og lang sigt.

En eventuel introduktion af en FTT vil i første omgang slå igennem på priserne

på de finansielle markeder og derefter påvirke realøkonomien, efter en tilpasnings-

periode gennem bl.a. lavere produktivitet, der må forventes at give udslag i lavere

lønninger til arbejdskraften,

jf. senere.

Introduktionen af en FTT må i givet fald forventes at resultere i en umiddelbar

negativ korrektion i kurserne på den eksisterende markedsbeholdning af aktier,

obligationer og derivater, der afspejler de samlede fremtidige meromkostninger

ved handel med de pågældende aktiver. Dette må forventes at være en engangs-

korrektion, da udstedelser foretaget efter introduktionen af FTT vil have indreg-

net de nye markedsvilkår i en lavere udstedelsespris.

Det er altså de eksisterende ejere af aktiverne, herunder husholdninger, der sparer

op til pension, som må forventes at bære omkostningen ved engangskorrektionen

(gennem en reduktion af værdien af deres nuværende pensionsopsparing). Pensi-

onskassernes efter-skat afkastkrav på investeringer foretaget i FTT-lande efter

indførslen vil være uændret, svarende til verdensmarkedsafkastet, da markedspri-

serne ville være korrigeret for transaktionsomkostningerne. Danske pensionskas-

sers efter-skat afkast på investeringer i aktiver udstedt i lande, som ikke er omfat-

tet af FTT-samarbejdet, kan dog forventes at være lavere end verdensmarkedsaf-

kastet, afhængigt af den konkrete udformning og afgrænsning af en FTT. Det

skyldes, at priserne på disse markeder ikke ville være fuldt ud korrigerede for de

øgede transaktionsomkostninger, da det kun er den del af investorerne, der er

etableret i et FTT-land, som ville være pålagt transaktionsskatten. I det omfang, at

danske pensionskasser, fx af hensyn til diversificering, vælger at fastholde deres in-

vesteringer i lande uden for samarbejdet, ville pensionskassernes samlede efter-

skat afkastkrav være lavere end niveauet før indførelse af en FTT.

Side 3 af 4

Når engangskorrektionen på de finansielle markeder har fundet sted, betyder

FTT’en

generelt øgede finansieringsomkostninger ved virksomhedernes investe-

ringer i realkapital (fx maskiner mv.) samt øgede omkostninger ved risikoafdæk-

ning. De øgede omkostninger for virksomhederne forventes enten overvæltet til

forbrugerne gennem højere priser eller nedvæltet til arbejdskraften gennem lavere

lønninger. I begge tilfælde er det husholdningerne, der i sidste ende bærer omkost-

ningen. I en lille åben økonomi, som den danske, forventes størstedelen af om-

kostningen dog nedvæltet til arbejdskraften gennem en reduktion i virksomheder-

nes kapitalapparat, der forringer arbejdskraftens produktivitet og dermed deres

lønninger. Det skyldes, at kapitalen generelt er mere mobil på tværs af landegræn-

ser end arbejdskraft, hvorfor lønningerne på sigt giver sig lettere end prisen på ka-

pital eller varer

og de øgede omkostninger påhviler husholdningerne. På sigt ville

afkastet af investeringer i realkapital således vende tilbage til niveauet på verdens-

markedet.

En FTT øger transaktionsomkostningerne ved de berørte aktiver og må, alt andet

lige, forventes at føre til lavere likviditet på disse markeder. Lavere likviditet må

forventes at resultere i en mindre effektiv prisdannelse, hvilket potentielt kan give

større volatilitet på de berørte markeder. Dertil kommer, at en mindre effektiv

prisdannelse er forbundet med et samfundsmæssigt tab.

De danske husholdninger skønnes også at bære en omkostning, der ligger udover

skatteprovenuet, via svækkede rammevilkår for bl.a. opsparing, investeringer og

risikostyring. Det er samfundsøkonomiske tab, der kan henføres til den skatte-

mæssige forvridning som en FTT skaber på de finansielle markeder. Størrelsen på

tabet er svært kvantificerbart, men omkostningen for borgerne må forventes for-

delt som en proportional reduktion i den disponible indkomst.

I forbindelse med det forstærkede samarbejde mellem 11 EU-lande om en FTT

fra 2013

jf. tidligere,

skønnede EU-kommissionen, at merprovenuet forbundet

med det specifikke forslag vil være mellem 0,4 og 0,5 pct. af de deltagende landes

samlede BNP, svarende til omtrent mellem 9 og 12 mia. kr., ganget på dansk

BNP

. Kommissionens skøn er baseret på en tilpasning af deres oprindelige skøn

for en FTT, der ville omfatte alle 27 daværende EU-lande, på baggrund af økono-

miernes relative størrelse samt størrelsen af de finansielle sektorer i de enkelte

lande. Kommissionen betoner, at der er markante usikkerheder forbundet med

denne tilgang, bl.a. relateret til omfanget af finansielle transaktioner, der overskri-

der grænser mellem FTT og ikke-FTT lande samt de forventede ændringer i mar-

kedsstrukturer som følge af den nye skat. De bemærker endvidere, at usikkerhe-

derne bliver større, jo mere skønnet opsplittes, herunder på enkelte medlemslande

og finansielle aktivklasser.

For uddybning af overvæltning til arbejdskraften, se “Vækst og Velstand 2025”

- Regeringen/Finansministeriet (30-05-

2017), side 105, boks 4.8.

http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/swd_2013_28_en.pdf

Med udgangspunkt i et dansk BNP på omtrent 2.300 mia. kr. i 2019.

Side 4 af 4

På baggrund af ovenstående usikkerheder forbundet med at skønne over prove-

nuet fra en givet model vurderes det ikke umiddelbart muligt at kvantificere effek-

ten for en almindelig dansk pensionsopsparer med rimelig sikkerhed på det fore-

liggende grundlag. Hertil kommer, at der ikke vurderes at foreligge tilstrækkelig

empirisk evidens for incidensen af en finansiel transaktionsskat.

boks 1

fremgår et eksempel på de forventede overordnede økonomiske konse-

kvenser for en dansk pensionsopsparer, såfremt Danmark tilsluttede sig et euro-

pæisk FTT-samarbejde.

Boks 1

Eksempel: Økonomiske konsekvenser for en dansk pensionsopsparer

Der tages udgangspunkt i en dansk lønmodtager, hvis opsparing er placeret i pension, bolig og i mindre omfang fri

formue (aktier, obligationer mv.). Lønmodtageren kan forventes at blive påvirket økonomisk ad følgende kanaler:

En umiddelbar reduktion i husholdningernes eksisterende formue.

Dels gennem en lavere værdi af

opsparingen, både pension og i fri formue, og dels gennem lavere priser på boligmarkedet, der afspejler de

øgede finansieringsomkostninger ved boligkøb. Dette må forventes at være en engangskorrektion, da udste-

delser foretaget efter introduktionen af FTT vil have indregnet de nye markedsvilkår i en lavere udstedelses-

pris.

Potentielt lavere pensionsafkast.

I det omfang, at danske pensionskasser fortsat investerer i lande, som ikke

er omfattet af FTT-samarbejdet, fx af hensyn til risikodiversificering, kan danske pensionsopspareres

samlede efter-skat afkast potentielt blive reduceret. Det skyldes, at danske pensionskasser forventeligt vil

skulle betale transaktionsskat efter

etableringsprincippet

uagtet at priserne på de finansielle aktiver i disse

lande ikke vil være fuldt ud korrigeret herfor.

Lavere lønninger. Øgede

finansieringsomkostninger ved virksomhedernes investeringer i realkapital (fx ma-

skiner mv.) samt øgede omkostninger ved risikoafdækning kan forventes overvæltet i lønningerne.

Et generelt velfærdstab.

Introduktionen af en FTT repræsenterer en skattemæssig forvridning, der medfører

et samfundsøkonomisk tab som følge af svækkede rammevilkår for opsparing, investering og risikostyring.

Anm.: Det bemærkes, at en mere detaljeret kvantificering af de økonomiske konsekvenser for specifikke grupper i

samfundet end præsenteret vil kræve en række konkrete antagelser, som hver især vil være behæftet med be-

tydelig usikkerhed.

For en uddybning af de forventede økonomiske konsekvenser af en skat på finan-

sielle transaktioner, henvises der til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317

(Alm. del) af 25. april 2017.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Etableringsprincippet betyder, at når der handles med (eller mellem) finansielle institutioner mv. etableret i et deltagerland,

skal der betales FTT til det pågældende land. Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 25.

april 2017 for yderligere uddybning.