FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

27. februar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (Alm. del) af 2.

november 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht

Spørgsmål

Vil ministeren svare på samme spørgsmål som stillet i spørgsmål 18, men ud fra

følgende retvisende forudsætninger: 1) Råderummet i 2025 opgøres på samme

måde som i Stol På Danmark, hvilket vil sige uden regeringens efterfølgende løft

af investeringsrammen og forlængelsen af skattestoppet på punktafgifter, 2)

Rammen til en vækstreform korrigeres for, at en række elementerne i Socialdemo-

kratiets vækstplan ”Vækst der Virker” nu er gennemført helt eller delvist, hvilket

f.eks. gælder investorfradrag, skattefri overdragelse til erhvervsdrivende fonde og

F&U fradrag på 110 pct. 3) Rammen til tryghed for boligejerne bortfalder, 4) Der

indregnes yderligere indtægter fra fastholdelse af skatten på fri telefon og forlæn-

gelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 10 dage, 5) Udgifts-

rammen ”Velfærdsprioriteter og reserve” justeres således, at indtægter og udgifter

er i balance?

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at indeværende besvarelse ikke kan tages til indtægt

for en opdatering af Socialdemokratiets plan

Stol på Danmark

(september 2016).

Det er op til de politiske partier at fremlægge indholdet af deres politiske planer.

Indeværende besvarelse kan således alene betragtes som en illustrativ opgørelse af

det finanspolitiske råderum i 2025 under de forudsætninger, der er angivet i

spørgsmålet. Det bemærkes endvidere, at der er stillet en række spørgsmål vedrø-

rende opdatering af

Stol på Danmark

under varierende forudsætninger,

jf. svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (alm. del) af 3. oktober 2018

svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 262 (alm. del) af 13. december 2018.

For så vidt angår forudsætning 1) i spørgsmålet bemærkes det, at det finanspoliti-

ske råderum helt på linje med sædvanlig praksis er baseret på den seneste mellem-

fristede fremskrivning, og således i overensstemmelse med de finanspolitiske mål

og fastlagte udgiftslofter. Virkningen af at tilbagerulle regeringens løft af de of-

fentlige investeringer og skattestoppet for punktafgifter er således indregnet som

separate finansieringsbidrag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Side 2 af 5

Såfremt Socialdemokratiet ønsker at tilbagerulle løftet af de offentlige investerin-

ger og skattestoppet for visse punktafgifter vil det isoleret øge den højest mulige

offentlige forbrugsvækst, men vil omvendt gøre det dyrere at være dansker og give

færre muligheder for at prioritere offentlige investeringer i blandt andet veje og

jernbaner og en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra.

Beregningerne er vist i tabel 1 og forudsætningerne er uddybet nærmere nedenfor

Tabel 1

Illustrativ oversigt over balance mellem forudsat finansiering og prioriteringer i 2025

Mia. kr. (2019-niveau)

1. Forudsatte finansieringselementer i alt

1a Finanspolitisk råderum i

Opdateret 2025-forløb,

august 2018 målt i forhold til niveauet i 2019

1b. Annullering af lempelse af bo- og gaveafgiften (af Socialdemokratiet benævnt arveafgiften)

1c. Isoleret virkning hvis løft af de offentlige investeringer tilbagerulles

1d. Isoleret virkning hvis skattestop for punktafgifter tilbagerulles

1e. Skat på fri telefon fastholdes

1f. Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode med ti dage

2025

31¼

23�½

�½

2. Forudsatte prioriteringer i alt

2a. Offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk (målt i forhold til niveauet i 2019)

2b. Pulje til vækstreform

2c. Pulje til opkvalificeringsreform

2d. Pulje til velfærdsprioriteter og reserver

31¼

2¼

1�½

7�½

Anm.: Virkninger er opgjort efter tilbageløb og adfærd . Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Grundet

afrundinger kan der være forskel mellem total og sum af delkomponenter. Det finanspolitiske råderum er

målt som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de fi-

nanspolitiske mål.

Jf. også

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L1) af 15. november 2018.

Virkningen af at tilbagerulle løftet af de

offentlige investeringer tager udgangspunkt i profilen i

Vækst og Velstand 2025

korrigeret for virkningen af ju-

steringer foretaget i forbindelse med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

samt

Energiaftale 2018.

Provenuvirkningen for afskaffelse af skattestop for punktafgifter tager beregnings-

teknisk udgangspunkt i den provenuvirkning, der blev lagt til grund for

Opdateret 2025-forløb,

august 2017,

hvor prioriteringerne fra

Vækst og velstand 2025

for første gang blev indregnet i det mellemfristede grundfor-

løb.

Det indregnede beløb for puljen til en vækstreform er korrigeret for, at der er indført investorfradrag,

skattefri overdragelse til erhvervsdrivende fonde og F&U-fradrag på 110 pct.

Kilde: Egne beregninger

Ad 1) Forudsat finansiering

Følgende bemærkes vedr. de anlagte beregningsforudsætninger:

1a) Finanspolitisk råderum

Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningsteknisk mulige vækst i

det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de finanspolitiske mål givet

øvrige prioriteringer mv. På baggrund af den seneste mellemfristede fremskriv-

ning

Opdateret 2025-forløb,

august 2018, er det finanspolitiske råderum opgjort til

ca. 23�½ mia. kr. (2019-priser) frem mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet

Side 3 af 5

2019. Det finanspolitiske råderum er således baseret på de tilgængelige oplysninger

og forudsætninger mv., der lå til grund for fremskrivningen i august. En opdateret

opgørelse af råderummet i grundforløbet vil blive fremlagt med

Danmarks Konver-

gensprogram 2019.

1b) Annullering af lempelse af bo- og gaveafgift

Det er lagt til grund, at annullering af lempelse af bo- og gaveafgiften (af Social-

demokratiet benævnt arveafgiften) fortsat indgår som finansieringselement som

angivet i

Stol på Danmark.

Det svarer til ca. 1 mia. kr. i 2025 (2019-niveau),

jf. også

svar på FIU nr. 559 (alm .del) af 21. september 2016.

1c) Tilbagerulning af løftet af rammen for offentlige investeringer

Over perioden 2021-2025 har regeringen samlet set prioriteret ca. 19�½ mia. kr.

(2017-priser) til et løft af de offentlige investeringer, hvoraf der er prioriteret 5

mia. kr. i 2025. Regeringens løft af de offentlige investeringer giver mere plads til

at gennemføre investeringer i ny digital infrastruktur og samfundsøkonomisk for-

nuftige investeringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget for økonomisk

vækst. Løftet af de offentlige investeringer bidrager til at øge velstanden i samfun-

det via øget produktivitet svarende til ca. 1¾ mia. kr. i 2025.

Såfremt Socialdemokratiet ønsker at tilbagerulle dette løft vil det således isoleret

give mulighed for en højere offentlig forbrugsvækst, men altså tilsvarende også

færre muligheder for offentlige investeringer i blandt andet veje og jernbaner og

en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra. Hertil bemærkes, at løftet af de of-

fentlige investeringer finansieret inden for målet om strukturel balance i 2025 har

ydet et bidrag til at reducere den såkaldte hængekøjeudfordring for dansk økono-

mi. En tilbagerulning af løftet vil derfor isoleret set øge hængekøjeudfordringen.

En tilbagerulning af løftet vil således reducere Danmarks velstand, medføre dårli-

ge infrastruktur og forringe den økonomiske holdbarhed.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L1) af 26. no-

vember 2018.

1d) Tilbagerulning af skattestop for visse punktafgifter

I forbindelse med 2025-planen Vækst og Velstand 2025 fra maj 2017 har regerin-

gen ligeledes prioriteret at forlænge skattestoppet for visse punktafgifter svarende

til en prioritering på ca. ¾ mia. kr. i 2025. Det er beregningsteknisk lagt til grund

for besvarelsen, at en annullering af skattestoppet for punktafgifter vil medføre et

tilsvarende merprovenu (omregnet til 2019-priser). Tilbagerulning af skattestoppet

for visse punktafgifter vil isoleret øge råderummet til øget offentligt forbrug, men

vil til gengæld gøre det dyrere at være dansker. Skattestoppet for visse punktafgif-

ter har sikret danskerne en højere disponibel indkomst og dermed større for-

brugsmuligheder. En ophævelse af skattestoppet vil indebære højere afgiftsbelast-

ning for almindelige danskere.

Side 4 af 5

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L1) af 26. no-

vember 2018.

1e) Skat på fri telefon

Med finansloven for 2018 blev beskatningen af fri telefon og internet afskaffet fra

2020. Ophæves skattefritagelsen af fri telefon og internet vil det medføre en skat-

teforhøjelse for mange danskere. En ophævelse skønnes at give anledning til et

provenu svarende til ca. ¾ mia. kr. i 2025, jf.

svar på FIU nr. 62 (L241) af 28. sep-

tember 2018.

1f) Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode

Arbejdsgiverperioden har blandt andet til hensigt at øge den enkelte arbejdsgivers

tilskyndelse til et godt arbejdsmiljø og til at forebygge sygefravær. Forlængelse af

arbejdsgiverperioden vil indebære en umiddelbar merudgift for private arbejdsgi-

vere i form af mindre refusion. En forlængelse vil ligeledes øge de offentlige

arbejdsgiveres udgifter, hvis det lægges til grund, at de offentlige arbejdsgivere

ikke kompenseres.

Forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med ti dage vurderes

at forbedre de offentlige finanser med ca. �½ mia. kr. i 2025 og indebære en tilsva-

rende merudgift for arbejdsgiverne, jf. også

Svar på FIU nr. 61 (alm. del 2018-19) af

12. oktober 2018.

Det vurderes endvidere, at virksomhederne på sigt vil overvælte

deres øgede udgifter på husholdningerne enten i form af lavere aflønninger eller

højere forbrugerpriser, således at meromkostningerne for arbejdsgiverne i sidste

ende bæres af forbrugerne/lønmodtagerne.

Ad 2) Forudsatte prioriteringer

Følgende bemærkes vedr. de anlagte beregningsforudsætninger:

2a) Vækst i det offentlige forbrug

Socialdemokratiet har i

Stol på Danmark

angivet, at det offentlige forbrug skal vok-

se med 0,6 pct. om året frem til 2025 svarede til den skønnede udvikling for det

demografiske træk over den periode og det beregningsgrundlag, der lå til grund

offentliggørelsen af

Stol på Danmark.

Med de nuværende forudsætninger udgør det væksten i det demografiske træk ca.

0,65 pct. om året frem mod 2025, hvilket svarer til ca. 20 mia. kr. i 2025 (målt ift.

niveauet i 2019). En vækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) på 0,6 pct.

årligt i gennemsnit i 2020 til 2025 vil svare til en prioritering på ca. 18¼ mia. kr. i

2025.

Det bemærkes, at det demografiske træk er en beregningsteknisk opgørelse, som

primært anvendes som input i de langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi.

Opgørelsen af det demografiske træk er af mekanisk karakter og tager blandt an-

det ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Op-

Side 5 af 5

gørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det

konkrete udgiftstræk i de enkelte år, og er heller ikke udtryk for konkrete udgifter,

der mekanisk skal afholdes og findes finansiering til.

2b) Pulje til vækstreform

Socialdemokratiet har i

Stol på Danmark

angivet, at der afsættes 3 mia. kr. til en

vækstreform. I

Vækst der virker, marts 2017

fremlagde Socialdemokratiet en række

tiltag, hvoraf flere allerede er gennemført helt eller delvist af regeringen og et fler-

tal i Folketinget, herunder 1) et investorfradrag, 2) skattefri overdragelse til er-

hvervsdrivende fonde og 3) F&U fradrag på 110 pct. Finansieringsbehovet til

vækstreformen er korrigeret for de allerede indførte tiltag og der er på den bag-

grund indregnet en ramme på 2¼ mia. kr. i 2025.

2c) Pulje til opkvalificering

Socialdemokratiet foreslår i Stol på Danmark at afsætte 1�½ mia. kr. til en opkvali-

ficeringsreform, der blandt andet skal styrke erhvervsskolerne. Det forudsættes i

indeværende besvarelse, at der fortsat afsættes 1�½ mia. kr. (2019-priser) til en pul-

je til en opkvalificeringsreform. Det bemærkes, at Socialdemokratiets forslag til en

opkvalificeringsreform vurderes at trække i retning af en mindre, negativ arbejds-

udbudsvirkning,

jf. Svar på FIU nr. 22 (alm. del) af 4. oktober 2018.

Det bemærkes, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,

Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i forbindelse med finansloven for

2019 har indgået en aftale, der indeholder initiativer for samlet set ca. 2�½ mia. kr.,

der skal styrke indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Aftalen understøt-

ter målene om, at flere unge skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsskolerne får med aftalen bedre mulighed for at understøtte kvaliteten i

undervisningen samt tiltrække og fastholde elever.

2d) Velfærdsprioriteringer og reserve

Det er i spørgsmålet angivet, at udgiftsrammen

”Velfærdsprioriteter og reserve”

skal justeres således, at indtægter og udgifter er i balance. Det indebærer med de

angivne forudsætninger, hvor de offentlige investeringer nedsættes og afgifter

sættes op, at beløbet til velfærdsprioriteter og reserve udgør i størrelsesordenen

7�½ mia. kr. i 2025.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister