FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 10. april

2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 223, således at der fremfor intervaller

oplyses det middelrette estimat over provenuvirkningerne, efter samme regneprin-

cipper, som Finansministeriet ville anvende, såfremt tiltagene blev lagt til grund

for beregningen af den strukturelle saldo i de mellemfristede fremskrivninger?

Svar

Besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november 2018 indehol-

der en vurdering af de økonomiske effekter af tre forslag til skatteforhøjelser vedr.

formueafkast og fradrag i selskabsskat for høje lønninger. For forslaget om, at

lønninger på over 10 mio. kr. pr. medarbejder ikke skal kunne fradrages i selskabs-

skatten, er mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd angivet i et interval.

Som det fremgår af besvarelserne af FIU spørgsmål nr. 223 af 30. november 2018

(alm. del) og SAU spørgsmål nr. 63 af 29. oktober 2018 (alm. del), er der betydelig

usikkerhed om adfærdseffekterne af den foreslåede regel.

Et loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årslønninger på 10

mio. kr. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 460 mio. kr. i umiddelbar virk-

ning og 390 mio. kr. efter tilbageløb. Hvis det lægges til grund, at loftet over fra-

drag for lønninger til enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som

en forhøjelse af den effektive selskabsskattesats, skønnes virkningen på investe-

ringsomfanget at reducere provenuet til ca. 350 mio. kr.

Det forventede finansieringsbidrag af den foreslåede regel vurderes dog at blive

betydeligt mindre af flere grunde. Fx må det forventes, at der i et ikke ubetydeligt

omfang vil foregå konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsu-

lentydelser og ved hovedaktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller udlod-

ning af udbytte. Endvidere må der forventes en negativ effekt fra udflytning af

højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som

følge af forringede konkurrencevilkår. Der er ikke umiddelbart holdepunkter for

at skønne størrelsesordenen af de omtalte negative adfærdseffekter, men som

nævnt vurderes de samlet at formindske finansieringsbidraget betydeligt.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Side 2 af 2

Det skønnes derfor, at forslaget vil føre til et merprovenu efter tilbageløb og ad-

færd i intervallet 0-350 mio. kr., jf. besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 223 af 30. no-

vember 2018 (alm. del). Idet der udtrykkeligt spørges om, at provenuskønnet angi-

ves som ét tal, kan det med betydelig usikkerhed anslås, at det middelrette skøn er

et merprovenu i størrelsesordenen 100 mio. kr.

Af besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 256 (alm. del) af 12. december 2018 fremgår

desuden, at det principielt ikke kan udelukkes, at provenuvirkningen efter tilbage-

løb og adfærd kan være negativ.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister