FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 (Alm. del) af 11.

december 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af Socialdemokratiets

udspil, Danmark er for lille til store forskelle? Vil ministeren herunder vurdere

skatteprovenuet, BNP-effekten, effekten på Gini-koefficienten og effekten på de

disponible indkomster, og oplyse om det er korrekt, når Socialdemokratiet skriver,

”at hverken middel-

eller lavindkomstgrupperne

vil blive berørt af ændringerne”?

Svar

Der er foretaget en vurdering af provenuvirkninger samt effekt på strukturelt

BNP, arbejdsudbuddet og Gini-koefficienten af initiativerne i Socialdemokratiets

udspil

Danmark er for lille til store forskelle, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at vurderingen er

behæftet med usikkerhed. Det er kun muligt at foretage den ønskede vurdering af

en del af initiativerne i

Danmark er for lille til store forskelle,

da der for en del af

initiativerne ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for at skønne over

virkningerne, herunder fordi en række af initiativerne ikke er beskrevet konkret

nok til, at effekten af initiativerne kan vurderes.

De vurderede initiativer skønnes at medføre et umiddelbart merprovneu på om-

kring 4.200 mio. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på i størrelses-

ordnen 2.520-2.870 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Provenuvirkningerne af forslagene om loft

over fradrag i selskabsskatten for lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder samt

afskaffelse af det særskilte skatteloft for kapitalindkomst og forhøjelse af den pro-

gressive sats for aktieindkomst fra 42 til 45 pct. er nærmere beskrevet i besvarel-

sen af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november 2018.

Forslagene vedr. højere beskatning af afkast af opsparing samt forslaget om su-

permillionærskat skønnes at reducere arbejdsudbuddet med i alt ca. 700 personer,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at der er usikkerhed om størrelsen af arbejdsudbudsvirk-

ningerne af beskatning af afkast af fri formue.

Forslaget om loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årsløn-

ninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder skønnes at reducere strukturelt BNP med i

størrelsesordenen �½ mia. kr.,

jf. tabel 1.

Skønnet er forbundet med betydelig usik-

kerhed. Det er i beregningen af virkningen på produktivteten lagt til grund, at

loftet virker på investeringerne omtrent som en forhøjelse af den effektive sel-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Side 2 af 4

skabsskattesats med samme umiddelbare provenuvirkning. Under denne forud-

sætning kan påvirkningen af strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen -�½

mia. kr. I vurderingen er medregnet, at forslaget kan betyde, at multinationale sel-

skaber i mindre grad vil lokalisere profitable aktiviteter i Danmark. Herudover kan

der forventes en negativ effekt fra mulig udflytning af højt kvalificerede medar-

bejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter. Hertil kommer virkningen på

strukturelt BNP gennem lavere arbejdsudbud af de fire forslag til skatteforhøjelser

på afkast af formue, således at strukturelt BNP i alt skønnes reduceret med ca. 1

mia. kr.,

jf. tabel 1.

Ændringerne af boafgiften skønnes ikke at påvirke arbejdsud-

bud eller produktivitet.

Tabel 1

Virkninger af skatteforslag i udspillet

Danmark er for lille til store forskelle

Provenu-

virkning

efter tilba-

geløb og

adfærd

Umiddelbar

provenu-

virkning

(2019-niveau)

1. Loft over fradrag i selskabsskatten for

lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbej-

der

8. Tilbagerulning af lempelser af boafgiften

ved overdragelse af erhvervsvirksom-

heder

Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften

6.-

til 500.000 kr. og et nyt progressionstrin

på 15 pct. for arv over 3 mio. kr.

9. Afskaffelse af det særskilte skatteloft for

kapitalindkomst

10. Forhøjelse af den progressive sats for

aktieindkomst fra 42 til 45 pct.

11. Ingen forhøjelse af loftet for aktiespare-

kontoen (loft fastholdes på 50.000 kr.)

12. Ingen forhøjelse af investorfradrag

I alt

- heraf produktivitet

- heraf arbejdsudbud

460

Provenu-

virkning

efter

tilbageløb

Arbejdsud-

bud

Personer

-50

Struk-

turelt

BNP

Mia. kr.

-�½

------- Mio. kr. --------

390

0-350

1.380

1.040

420

320

620

1.000

200

120

4.200

470

760

150

3.220

350

570

140

-200

-350

-¼

-100

100

2.520-2.870

-700

-0

-1

-�½

Anm.:

Det umiddelbare provenu er opgjort som selskabsskattesatsen ganget med grundlaget for arbejdsmarkeds-

bidrag ud over 10 mio. kr. med fradrag af 20 pct. I Skatteministeriets besvarelse af SAU spm. 557 og 558 af

24. september 2018 (alm. del) er korrektionen på 20 pct. opgjort under provenuvirkning efter tilbageløb.

Med korrektionen på 20 pct. er der søgt taget højde for, at ikke alle skatteydere med arbejdsmarkedsbidrag

ud over 10 mio. kr. har hele deres lønindkomst fra samme arbejdsgiver, samt at ikke alle har lønindkomst fra

selskabsbeskattede virksomheder, herunder selskaber der er skattepligtige til Danmark.

Der er i Skatteministeriets besvarelser til SAU ikke opgjort et provenu efter adfærd af forslaget. Det her

anførte provenu på 350 mio. kr. følger af standardantagelsen om, at initiativet vil påvirke investeringer mv.

omtrent som en forhøjelse af selskabsskattesatsen. Der kan forventes en række øvrige adfærdsvirkninger,

som vil reducere provenuet efter adfærd yderligere, men som der ikke er skønnet over.

Det er forudsat, at tilbagerulning af lempelser af boafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder (forslag

8) er gennemført forinden, og at overdragelse af erhvervsvirksomheder indgår i forhøjelse af bundfradraget i

boafgiften til 500.000 kr. og et nyt progressionstrin på 15 pct. for arv over 3 mio. kr. I Skatteministeriets

besvarelser af SAU spm. 463 (alm. del) af 12. juni 2018 er det forudsat, at den ekstra progression ikke omfatter

overdragelse af erhvervsvirksomheder, og at regeringens nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af

erhvervsvirksomheder fortsat gennemføres. Beregningerne er baseret på oplysninger om registrerede aktiver og

passiver for afdøde ultimo året før, da der ikke forligger oplysninger om boers arvebeholdninger.

Kilde: Skatteministeriets besvarelser af SAU spm. 557 og 558 af 24. sepetermber 2018 (alm. del), SAU spm. 63 af 29.

oktober 2018 (alm. del), SAU spm. 9 (L 26) af 1. november 2018, SAU spm. 1 (L 101) af 20. november 2018 og

Finansministeriets besvarelse af FIU spm. 64 (L 241) af 28. september 2018 samt egne beregninger.

Side 3 af 4

Foruden de forslag i udspillet

Danmark er for lille til store forskelle,

hvor virkningerne

er kvantificeret i tabel 1, kan en række af de øvrige forslag i udspillet have negative

virkninger på produktivitet og arbejdsudbud. Det gælder særligt forslaget om be-

grænsninger i anvendelsen af variabel aflønning. Et generelt loft på 20 pct. over

variabel aflønning vurderes at kunne påvirke store dele af arbejdsmarkedet, hvor

variable lønandele er fastsat mellem arbejdsmarkedets parter, bl.a. med henblik på

at understøtte de rette økonomiske incitamenter for lønmodtager og arbejdsgiver.

Det bemærkes desuden, at forslaget strider mod den danske model, hvor løn- og

arbejdsvilkår fastlægges mellem arbejdsmarkedets parter. Også forslagene om evt.

indførelse af nye skatter på finansielle transaktioner og på IT-giganter på EU-

niveau vil afhængigt at den konkrete udformning kunne påvirke produktivitet og

abrejdsudbud negativt.

En afskaffelse af det særskilte skatteloft på 42 pct. for kapitalindkomst samt en

forøgelse af den højeste skattesats for aktieindkomst fra 42 pct. til 45 pct. vil end-

videre gøre beskatningen af husholdningernes kapitalafkast mindre symmetrisk,

hvilket vil forvride allokeringen af opsparingen på tværs af anbringelsesformer.

Beskatningen af kapitalafkast er indrettet sådan, at det er det nominelle afkast, der

beskattes. Det betyder, at den del af indkomsten, der blot kompenserer for inflati-

on, også beskattes. Skatten på det reale afkast er derfor større, end den nominelle

sats indikerer. Det tilsiger isoleret set, at kapitalafkast skal beskattes med en lavere

sats end fx arbejdsindkomst. Ved en nominel rente på 4,5 pct. og en inflation på

1,8 pct. (svarende til Finansministeriets skøn for rente og inflation på længere

sigt), bliver den effektive sats på det reale afkast ca. 70 pct. ved en nominel be-

skatning på 42 pct. for nettokapitalindkomst og aktieudbytte. Hæves skatteloftet

for positiv nettokapitalindkomst til de ca. 52 pct., der gælder for personlig ind-

komst, vil det svare til en real beskatning på 87 pct. med de nævnte forudsætnin-

ger.

Virkningen på de disponible indkomster af skatteinitiativerne i udspillet er kon-

centreret i den øvre ende af indkomstfordelingen,

jf. tabel 2.

Der er imidlertid be-

rørte personer i alle indkomstdeciler. Det er således ikke korrekt, at hverken mid-

del- eller lavindkomstgrupperne vil blive berørt af ændringerne.

Det bemærkes, at det ikke er muligt at beregne de fordelingsmæssige konsekven-

ser af tilbagerulning af lempelser af boafgiften ved overdragelse af erhvervsvirk-

somheder, da der ikke findes data for, hvor stor en del af arvemassen, der kan

henføres til erhvervsvirksomheder.

De seks forslag i udspillet, hvor der er opgjort fordelingsvirkninger, skønnes at

mindske de målte indkomstforskelle svarende til -0,15 pct. point på Gini-

koefficienten,

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at forslaget om supermillionærskat beregningsteknisk er forudsat,

ikke at indebære fordelingsvirkninger. Loftet over fradrag i selskabsskatten for

lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder forudsættes tilnærmelsesvist at virke som

Side 4 af 4

en generel forhøjelse af selskabsskatten, der vil reducere investeringerne og ar-

bejdskraftens produktivitet. Dermed nedvæltes omkostningen for selskaberne i

lønninger og overførselsindkomster, svarende til en proportional reduktion af de

disponible indkomster.

Tabel 2

Fordelingsvirkninger af skatteforslag i udspillet

Danmark er for lille til store forskelle

I alt

------- Virkning på disponibel indkomst, pct. --------

Loft over fradrag i selskabs-

skatten for lønninger på 10

mio. kr. pr. medarbejder

Højere bundfradrag i boaf-

giften og et nyt progression-

strin for arv over 3 mio. kr.

Afskaffelse af det særskilte

skatteloft for kapitalindkomst

Forhøjelse af den progressi-

ve sats for aktieindkomst fra

42 til 45 pct.

Ingen forhøjelse af loftet for

aktiesparekontoen (loft

fastholdes på 50.000 kr.)

Ingen forhøjelse af investor-

fradrag

I alt

-0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05 -0,05

Gini-

koeffi-

cent

Pct.

point

0,00

-0,03

0,01

-0,04

0,00

0,01

-0,01 -0,03 -0,02 -0,13 -0,04

-0,02

0,00

-0,01 -0,23 -0,05

-0,04

0,00

-0,01 -0,01 -0,02 -0,43 -0,10

-0,07

-0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,01 -0,02 -0,02 -0,02 -0,04 -0,02

-0,01

0,00

-0,05 -0,01

-0,01

-0,15

-0,11 -0,05 -0,10 -0,06 -0,05 -0,05 -0,09 -0,11 -0,12 -0,93 -0,27

Anm.: Inddeling på indkomstdeciler og virkningen på forbrugsmulighederne er baseret på personernes familieækvi-

valerede disponible indkomster. Dvs. familiens samlede disponible indkomst fordelt ligeligt på familiens

medlemmer, idet der i den samlede disponible indkomst indregnes en stordriftsfordel ved at være flere om at

dele de fælles udgifter. Se desuden anmærkningerne til tabel 1.

Der foreligger ikke for, hvem der faktisk arver efter de afdøde. Arvemodtagere vil typisk være afdødes børn,

men kan også være fx øvrige familiemedlemmer, personer uden for familien eller velgørende institutioner.

Det er alene muligt at beregne fordelingsvirkninger i de tilfælde, hvor der findes af registeroplysninger om

afdødes børn. Dette er tilfældet for ca. 60 pct. af afdødes formuer. Der er herefter opregnet proportionalt,

således at den samlede ændring af boafgiften er fordelt. Beregningen af virkningen af omlægningen af

boafgiften på Gini-koefficienten er behæftet med særlig usikkerhed, da arv ikke indgår i den disponible

indkomst, og der er anvendt en tilnærmet metode til at beregne virkningen.

Kilde: Skatteministeriets svar på SAU spørgsmål nr. 63 (alm. del) af 29. oktober 2018, svar på SAU spm. 9 (L 26) af

1. november 2018, SAU spm. 1 (L 101) af 20. november 2018 samt øvrige beregninger fra Skatteministeriet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister