FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 17. april

2019

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både

i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis følgende skatte- og

afgiftsstigninger gennemføres:

-Tilbagerulning af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt telefon: Der henvises til

Socialdemokratiets udspil: Altid på børnenes side.

-Afgift på 5 pct. på streamingtjenester som Netflix og HBO. Der henvises til

artiklen:

”S:

Internationale mediegiganter kan bidrage med millioner til dansk

public service” bragt i Berlingske den 21. marts 2018.

-Afgift på biografbilletter. Der henvises til artiklen:

”Socialdemokratiet:

Biografer

skal betale for nye danske blockbustere” bragt i Politiken den 2. oktober 2018

-Ophævelse af skattestop for punktafgifter, jf. FIU, alm. del

–

spørgsmål 262.

-Loft over fradrag i selskabsskatten for lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder.

Der henvises til Socialdemokratiets udspil: Danmark er for lille til store forskelle,

af 22. august 2018.

-Forhøjelse af arveafgift til 15 pct. for familieejede virksomheder. Der henvises til

Socialdemokratiets udspil: Danmark er for lille til store forskelle, af 22. august

2018.

-Forhøjelse af bundfradrag i arveafgift til 500.000 kr. og arv over 3 mio. kr.

beskattes med 30 pct. Der henvises til Socialdemokratiets udspil: Danmark er for

lille til store forskelle, af 22. august 2018.

-Forhøjelse af renteskat fra 42 til 52 pct. (afskaffelse af det særskilte skatteloft for

kapitalindkomst). Der henvises til Socialdemokratiets udspil: Danmark er for lille

til store forskelle, af 22. august 2018.

-Aktieskat forhøjes fra 42 til 45 pct. Der henvises til Socialdemokratiets udspil:

Danmark er for lille til store forskelle, af 22. august 2018.

-Aflysning af forhøjelse af loftet i aktiesparekonto. Der henvises til

Socialdemokratiets udspil: Danmark er for lille til store forskelle, af 22. august

2018.

-Aflysning af forhøjelse af investorfradrag. Der henvises til Socialdemokratiets

udspil: Danmark er for lille til store forskelle, af 22. august 2018.

-Balanceskat på 3 mia. kr. på finansielle institutioner” ekstra samfundsbidrag fra

den finansielle sektor” Der henvises til Socialdemokratiets forslag til en ny ret til

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om, hvor meget skatter og afgifter samlet set vil stige både i umiddelbar virkning og efter tilbageløb og adfærd, hvis forskellige skatte- og afgiftsstigninger gennemføres, til finansministeren

Side 2 af 6

tidlig folkepension. https://www.socialdemokratiet.dk/media/7959/en-ny-ret-til-

tidligfolkepension-til-de-mest-nedslidte.pdf

-Skat på finansielle transaktioner (finansskat). Der henvises til

https://www.socialdemokratiet.dk/da/nyhedsarkiv/2017/2/derfor-

stemmersocialdemokratiet-for-en-finansskat/.

-Skat på digitale selskaber. Der henvises til Socialdemokratiets udspil: Danmark er

for lille til store forskelle, af 22. august 2018.

Svar

Der er foretaget en vurdering af provenuvirkninger og de økonomiske effekter af

størstedelen af de nævnte initiativer i en række tidligere svar til Finansudvalget.

Det er kun muligt at foretage den ønskede vurdering af en del af initiativerne, da

der for en del af initiativerne ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for at

skønne over virkningerne, herunder fordi en række af initiativerne ikke er

beskrevet konkret nok til, at effekten af initiativerne kan vurderes.

De vurderede initiativer skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på

omkring 8,7 mia. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på i

størrelsesordenen 5,6-5,9 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Initiativer i Socialdemokratiets udspil Danmark er for lille til store forskelle

Der er foretaget en vurdering af provenuvirkninger samt effekt på strukturelt

BNP, arbejdsudbuddet og Gini-koefficienten af initiativerne Socialdemokratiets

udspil

Danmark er for lille til store forskelle

i besvarelserne af FIU spørgsmål nr. 251

(alm. del) af 11. december 2018 og FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30.

november 2018. De vurderede initiativer skønnes samlet set at medføre et

umiddelbart merprovenu på omkring 4.200 mio. kr. og et merprovenu efter

tilbageløb og adfærd på i størrelsesordenen 2.520-2.870 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Provenuvirkningerne af forslaget om loft over fradrag i selskabsskatten for

lønninger på 10 mio. kr. pr. medarbejder er nærmere beskrevet i besvarelsen af

FIU spørgsmål nr. 559 (alm. del) af 10. april 2019.

Tilbagerulning af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt telefon

Med

Finanslovsaftalen for 2018

er det besluttet at skattefritage fri telefon og internet

fra 2020.

Baseret på skønnet for provenuvirkningerne af indførelse af skattefritagelse for fri

telefon og internet med L 173 fremsat 28. februar 2018 kan det skønnes, at en

tilbagerulning varigt indebærer et merprovenu på ca. 750 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd.

Balanceskat på finansielle institutioner

Socialdemokratiet præsenterede 22. januar 2019 udspillet

En ny ret til tidlig

folkepension,

hvor et finansieringsbidrag på 1,5 mia. kr. foreslås tilvejebragt gennem

ekstra skat på den finansielle sektor: ”1,5

mia. kr. finansieres ved at indføre et ekstra

Side 3 af 6

samfundsbidrag fra den finansielle sektor. Det kan f.eks. være i form af en særlig skat på meget

store overskud som følge af overdreven spekulation. Eller det kan være i form af en balanceskat,

der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning.”

Det skønnes foreløbigt og med usikkerhed, at en generel balanceskat på 0,02 pct.

af den finansielle sektors passiver (inkl. egenkapital) vil medføre et umiddelbart

merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. og et finansieringsbidrag på 1,5 mia. kr. årligt efter

tilbageløb og adfærd, jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 357 og 358

(alm. del) af 29. januar 2019.

Tabel 1

Provenuvirkninger af visse skatte- og afgiftsstigninger

Provenu-

virkning

efter

tilbageløb

Provenu-

virkning

efter tilbageløb

og adfærd

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar

Provenu-

virkning

Skatteforslag i udspillet

Danmark er for lille til

store forskelle

Loft over fradrag i selskabsskatten for lønninger på

10 mio. kr. pr. medarbejder

Tilbagerulning af lempelser af boafgiften ved

overdragelse af erhvervsvirksomheder

Forhøjelse af bundfradraget i boafgiften til 500.000

kr. og et nyt progressionstrin på 15 pct. for arv over 3

mio. kr.

Afskaffelse af det særskilte skatteloft for

kapitalindkomst

Forhøjelse af den progressive sats for aktieindkomst

fra 42 til 45 pct.

Ingen forhøjelse af loftet for aktiesparekontoen (loft

fastholdes på 50.000 kr.)

Ingen forhøjelse af investorfradrag

460

1.380

390

1.040

0-350

1.040

420

320

620

1.000

200

120

470

760

150

350

570

140

100

Øvrige vurderede forslag

Tilbagerulning af skattefritagelsen for

arbejdsgiverbetalt telefon

Balanceskat på finansielle institutioner

Ophævelse af skattestop for punktafgifter

580

2.500

1.400

440

2.200

1.400

740

1.500

800

Vurderede forslag i alt

8.680

7.260

5.560-5.910

Anm.: Provenuvirkningerne af de enkelte forslag er beregnet partielt. Summen af virkningerne for de vuderede

forslag tager således ikke højde for eventuelle samspilseffekter. Se desuden anmærkningerne i de henviste

FIU-svar.

Kilde: Finansministeriets besvarelser af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november 2018, FIU spørgsmål nr.

251 (alm. del) af 11. december samt FIU spørgsmål nr. 357 og 358 (alm. del) af 29. januar 2019 og L 173

fremsat 28. februar 2018 og egne beregninger.

Ophævelse af skattestop for punktafgifter

I forbindelse med 2025-planen

Vækst og Velstand 2025

fra maj 2017 har regeringen

prioriteret at forlænge skattestoppet for visse punktafgifter, således at satserne for

en række punktafgifter fastholdes nominelt. De resterende punktafgifter

indekseres (fx energiafgifter) eller er værdibaserede afgifter (fx

Side 4 af 6

registreringsafgiften). Forlængelsen af skattestoppet for visse punktafgifter blev i

Vækst og Velstand 2025

vurderet at medføre et mindreprovenu på ca. ¾ mia. kr. i

2025 (2017-priser), jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (alm.

del) af 2. november 2018.

Baseret på opdaterede forudsætninger i forbindelse med

Konvergensprogram 2019

skønnes, at en annullering af skattestoppet for punktafgifter, således at

punktafgifterne indekseres i perioden 2020-2025, vil medføre et umiddelbart

merprovenu på ca. 1.400 mio. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 800 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at den grønne ejerafgift og vægtafgiften på motorkøretøjer ikke er

medregnet i grundlaget for provenuvirkningen af en annullering af skattestoppet

for punktafgifter. Med aftalen Omlægning af bilafgifterne fra september 2017 vil

satserne i ejer-, vægt- og udligningsafgiften herudover blive prisreguleret fra 2021

til 2025, således at afgifternes reale niveau omtrent fastholdes.

Afgift på streamingtjenester

Det er ikke muligt at foretage en vurdering af de provenumæssige konsekvenser af

en afgift på streamningtjenester. Det skyldes, at forslaget ikke er beskrevet konkret

nok til, at effekten af initiativerne kan vurderes, herunder den nærmere

afgrænsning af omfattede streamingtjenester, samt om der foreslås en øget

investeringsforpligtigelse eller en egentlig afgift.

Det bemærkes, at det i

Medieaftale for 2019-2023

fra juni 2018 indgår, at udbydere

af streaming-tjenester skal pålægges at investere 2 pct. af deres omsætning i

Danmark i form af direkte investeringer i nyt dansksproget indhold. Forpligtelsen

skal gælde alle streaming-tjenester med en omsætning på over 375.000 kr. på det

danske marked, herunder udenlandske tjenester, der retter deres aktiviteter mod

Danmark. Den nærmere udformning af ordningen aftales i 2019 mellem parterne

bag medieaftalen på baggrund af en kortlægning af streaming-tjenester på det

danske marked og deres forretningsmodeller.

En afgiftsordning vil alt andet lige gøre det dyrere at streame film og serier i

Danmark, idet afgiften i praksis forventes overvæltet på forbrugerne. En afgift vil

derfor også øge incitamentet for forbrugerne til at omgå udbydernes

registreringssystem og oprette udenlandske konti.

Afgift på biografbilletter

Det er ikke muligt at foretage en vurdering af de provenumæssige konsekvenser af

en afgift på biografbilletter, da forslaget ikke er beskrevet tilstrækkeligt konkret og

der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at skønne over virkningerne.

Det bemærkes, at en ordning hvor biograferne pålægges en investerings-

forpligtigelse på 40 millioner årligt i nye danske film, vurderes at have karakter af

et gebyr og ikke en egentlig afgift. Det vurderes umiddelbart at være muligt at

tilvejebringe et finansieringsbidrag på 40 mio. kr. gennem en ordning, hvor

Side 5 af 6

biograferne pålægges at bidrage til dansk filmstøtte. Ordningen vurderes at

medføre højere priser på biografbilletter.

Skat på finansielle transaktioner (finansskat)

Socialdemokratiet har tilkendegivet, at Danmark bør tilslutte sig kredsen af lande i

et forstærket samarbejde om at indføre en afgift på finansielle transaktioner.

Der er ikke foretaget en vurdering af provenuet forbundet med at indføre skat på

finansielle transaktioner, da det vil kræve en lang række antagelser om forslagets

konkrete udformning, herunder hvilken kreds af lande, der indfører skatten og

afgrænsningen af skattebasen.

I forbindelse med det forstærkede samarbejde mellem 11 EU-lande om en FTT

fra 2013 skønnede EU-kommissionen, at merprovenuet forbundet med det

specifikke forslag vil være mellem 0,4 og 0,5 pct. af de deltagende landes samlede

BNP, svarende til omtrent mellem 9 og 12 mia. kr. i Danmark i 2019, jf.

besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (alm. del) af 7. december 2018.

Frankrig og Tyskland har i deres såkaldte Meseberg-erklæring fra juni 2018 givet

udtryk for, at den konkrete model bør være en skat alene på handel med aktier (og

ikke fx obligationer og derivater) lignende en eksisterende fransk model. En sådan

model vil give et noget lavere merprovenu end den model, som Kommissionen

har foretaget skøn for, som omfatter handel med både aktier, derivater og

obligationer.

Der er imidlertid fortsat ikke opnået nogen konsensus eller aftale om en konkret

model for en europæisk finansiel transaktionsskat blandt landene i det forstærkede

samarbejde.

Skat på digitale selskaber

Socialdemokratiet foreslår i udspillet

Danmark er for lille til store forskelle,

at Danmark

sætter sig spidsen for, at der findes en konkret model for beskatning af digitale

selskaber med meget lav eller ingen selskabsskattebetaling, samt at Danmark må

erklære sig parate til at tage selvstændige skridt, hvis der ikke kan findes fælles

løsninger igennem enten OECD eller EU.

Et nærmere skøn for de økonomiske konsekvenser vil kræve en afgrænsning af,

hvilke virksomheders omsætning, der er omfattet, samt hvilken sats den konkrete

omsætning skal beskattes med. I det omfang en omsætningsskat på

virksomhedernes overvæltes i priserne på digitale tjenester og belaster danske

virksomheders omkostninger, kan forslaget forventes at medføre en negativ

virkning på produktivitet og arbejdsudbud. Det må endvidere forventes at have

væsentlig betydning for omgåelsesmulighederne og administrative udfordringer

med opkrævning af skatten om den indføres unilateralt i Danmark eller i en større

kreds af EU-lande.

Side 6 af 6

EU-Kommissionen har 21. marts 2018 fremsat et direktivforslag om et fælles

system for en midlertidig omsætningsskat på visse digitale tjenester (Digital

Service Tax

–

DST). Forslaget vil indebære en særskat på 3 pct. af omsætningen

fra visse digitale ydelser fx internetreklamer rettet mod brugere i EU. Der ventes

ikke EU-enighed om forslaget, heller ikke om et efterfølgende forslag om at

indsnævre den digitale omsætningsskat til kun at omfatte digital reklame (Digital

Advertising Tax

–

DAT).

Kommissionen skønner, at indførelsen af en DST på 3 pct. vil medføre et samlet

merprovenu på ca. 5 mia. euro for hele EU. Vægtet med landenes BNI svarer det

til et årligt dansk merprovenu på ca. �½ mia. kr. Ifølge Kommissionens

konsekvensanalyse af det oprindelige DST-forslag, vil en snævrere DAT indbringe

et samlet provenu på 0,8

–

1,1 mia. euro årligt. Dette svarer til et potentielt

provenu på ca. 85

–

115 mio. kr. årligt i Danmark. Det er betydelig usikkerhed om

provenuskønnet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

DST’en indebærer beskatning af indtægter fra (a) målrettet reklameplads på internettet, (b) visse flersidede digitale

platforme og (c) salg af brugergeneret data. DAT’en indebærer alene beskatning af indtægter fra (a) målrettet reklameplads

på internettet. Dog vil salg af brugergeneret data også være omfattet, hvis det bruges til målrettet reklame.