Finansudvalget (FIU) Alm. del

Samling: 2018-19 (1. samling)

Spørgsmål 570

Det fremgår af aftalen om ”Tryghed om boligbeskatningen” , at det nye boligbeskatningssystem indebærer et mindreprovenu på 4 mia. kr. (2017-niveau) efter tilbageløb faldende til 0,1 mia. kr. i 2040. a) Kan ministeren bekræfte, at der ikke i denne beregning er inkluderet effekten af annulleringen af de fremtidige stigninger i grundskyldsskattebetalingerne? b) Kan ministeren endvidere bekræfte, at det af figur 4,1 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 fremgår, at det umiddelbare mindreprovenu i 2040 som følge af aftale om ”Tryghed om boligbeskatningen” udgør 10,7 mia. kr., såfremt der bl.a. tages hensyn til, at det offentliges indtægter fra grundskylden ville være steget, hvis ikke der var blevet indgået en aftale? c) Vil ministeren udregne den varige virkning af forskellen mellem den røde og den blå kurve i figur 4.1. i Skatteøkonomiske Redegørelse 2018, dvs. af provenutabet som følge af aftale om ”Tryghed om boligbeskatningen” , og vil ministeren endvidere udregne den varige virkning efter tilbageløb samt den varige virkning efter tilbageløb og adfærd?
Dato: 15-04-2019
Status: Ikke besvaret
Emne: økonomi
Dokumentdato: 15-04-2019
Modtaget: 15-04-2019
Omdelt: 15-04-2019

Spm. om at det fremgår af aftalen om ”Tryghed om boligbeskatningen”, at det nye boligbeskatningssystem indebærer et mindreprovenu på 4 mia. kr. (2017-niveau) efter tilbageløb faldende til 0,1 mia. kr. i 2040, til finansministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version