FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 11.

oktober 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, her-

under betydningen for de offentlige finanser?

Svar

tabel 1 nedenfor

fremgår en vurdering af Alternativets ”Klimaplan 2030” for

offentlige finanser, hvor det vurderes muligt. Der er indhentet bidrag fra Skattemi-

nisteriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Udenrigsministeriet, Transportministeriet og Justitsministeriet.

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Klimavenlig

transport

Salget af nye fossile biler

skal forbydes i 2025

Der henvises til svar på FIU 511 af 23. august 2018.

Vurdering

Lempelser i registrerings-

afgiften på benzin- og

dieselbiler skal tilbagerul-

les over en kort årrække

Aftalen om

Omlægning af bilafgifter

indebærer en større omlægning af registreringsafgiften, herunder ned-

sættelse af den laveste sats, forhøjelse af kilometergrænser for fradrag for god brændstoføkonomi, afskaf-

felse af fradrag for lovpligtigsikkerhedsudstyr mv. Derudover indebærer aftalen en forhøjelse og moderni-

sering af den grønne ejerafgift, en stramning af afgiftsreglerne vedrørende leasing af biler, en gradvis for-

højelse af reparationsgrænsen fra 2019 og en nedsættelse af registreringsafgiften for autocampere.

De statsfinansielle konsekvenser af en tilbagerulning af initiativerne i aftale om

Omlægning af bilafgifterne

skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,4 mia. kr. i 2019 faldende til ca. 1 mia. kr. i 2025.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 0,6 mia. kr. i 2019 faldende til ca. 0,3 mia.

kr. i 2025.

Prisen på kollektiv trans-

port skal sænkes med 30

pct. over fire år

Fremme af biogas i tung

transport

Der henvises til svar på TRU 473 af 21. august 2017.

Afgifterne af natur- og biogas og dieselolie er sidestillede henset til energiindholdet i brændstoffet. En

nedsættelse af afgiften for biogas vil dermed medføre, at biogas til transport vil være lavere beskattet end

diesel.

Hvis der indføres en lavere afgift på biogas til transport, vil det isoleret set medføre et statsligt

mindreprovenu.

Det bemærkes, at udbredelsen af biogas understøttes af betydelige tilskud, når den tilføres gasnettet.

Forsøg med roadpricing

Fjern afgiften på el- og

brintbiler

Der henvises til svar på FIU (alm. del) nr. 90 af 3. november 2016.

Der henvises til svar på FIU 493 af 23. august 2018 fsva. forslaget om at fjene afgiften på elbiler. Der blev i

2018 indregistreret 6 brintbiler, hvorfor en afgiftsfritagelse for brintbiler vurderes at have meget

begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Side 2 af 7

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Vurdering

De statsfinansielle konsekvenser af den foreslåede pulje udgør 30 mio. kr.

Det bemærkes i forhold til forslaget om gratis parkering i visse byområder, at det er kommunerne, som lo-

kalt fastsætter priserne for parkering på vejene. Det er derfor vanskeligt at estimere, hvilket budget- og

samfundsøkonomiske omkostninger det vil have, da det vil afhænge af kommunernes forvaltning.

Ladestandere til elbusser

Danmark skal have elek-

triske veje

De statsfinansielle konsekvenser af den foreslåede pulje udgør 30 mio. kr.

Der eksisterer i dag ikke køretøjer, som er i stand til at benytte den foreslåede løsning. Brugerne vil skulle

investere i en avanceret gribearm til deres køretøjer, hvilket er en løsning, der ikke i dag er på markedet.

De statsfinansielle konsekvenser af forslaget er væsentlige. Ved en antagelse om, at man elektrificerer ét

spor i hver retning på strækningen mellem Odenst Vest og Nr. Aaby, som det foreslås, og der tillægges et

korrektionstillæg på 50 pct. efter vanlig praksis jf. Ny Anlægsbudgettering, vil et samlet anlægsoverslag på

strækningen være 540 mio. kr.

Ønsker man at elektrificere hele det danske motorvejsnej på 1.227 km, vil anlægsoverslaget være ca. 28.

mia. kr. Herudover kommer væsentlige udgifter til drift og vedligehold af systemet.

Grøn firmabilskat

Efter gældende regler beskattes en medarbejder, der får stillet fri bil til rådighed af arbejdsgiveren, af 25

pct. af den skattemæssige værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. for den del af værdien, der ligger over

300.000 kr. Yderligere betales der skat af et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift/vægtafgift plus 50

pct.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en lempelse af firmabilbeskatningen for el- og plug-in

hybridbiler, hvor satsen sættes ned til 10 pct. for elbiler og 15 pct. for plug-in hybridbiler frem til 2025 vil

medføre et mindreprovenu efter adfærd og tilbageløb på ca. 30 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 130 mio. kr. i

2025. Det voksende mindreprovenu over årene kan hovedsagelig henføres til, at den teknologiske

udvikling gør lavemissionsbiler mere konkurrencedygtige fremadrettet. Permanent lempeligere

beskatningsregler for el- og plug-in hybridbiler vil derfor medføre et endnu større mindreprovenu over tid.

Forøgelsen vil både skyldes, at grønne biler, som ellers ville være købt privat, stilles til rådighed via

arbejdsgiveren, og at konventionelle firmabiler erstattes med grønne firmabiler. Kun sidstnævnte del af

forøgelsen medfører et øget salg af grønne biler.

Højere brændstofafgifter

Der henvises til svar på SAU 545 af 21. september 2018.

Skatteministeriets skøn for provenueffekter af forhøjelser af benzin- og dieselafgiften fremgår af diverse

grænsehandelsrapporter.

Klimaafgift på flyrejser

Afgiften vil svække konkurrenceevnen for dansk luftfart og medføre øgede omkostninger for danske flypas-

sagerer.

Forslaget vil medføre administrative omkostninger for skattestyrelsen forbundet med at administrere det

progressive element i afgiften, samt væsentlige omkostninger for borgere og erhverv. De administrative

omkostninger er ikke indregnet i nedenstående skøn over de provenumæssige konsekvenser ved forsla-

get.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede model vedr. registrering af personoplysninger vil være omfat-

tet af persondatalovgivningen, og registreringen skal dermed ske i overensstemmelse med denne. Forsla-

get skal desuden vurderes i forhold til EU-retten.

For beregningen af de statsfinansielle konsekvenser er følgende lagt til grund for afgiftens udformning:

Passagerafgift på hhv. 44 kr., 182 kr. og 292 kr. pr. flyafgang ved første rejse i kalenderåret, differentieret

efter rejsens længde. 2 gange afgift ved 2. flyvning, 3 gange afgift ved 3. flyvning etc. Loft på 1000 kr. for

privatrejser og 2.000 kr. for erhvervsrejser. Det bemærkes, at Alternativets forslag tager afsæt i passager-

afgifter på hhv. 60, 250 og 400

svenske

kroner.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1,9 mia. kr. i 2019 stigende

til ca. 2,1 mia. kr. i 2025. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 1,9 mia. kr. i

2019 stigende til 2 mia. kr. i 2025. Afgiftsgrundlaget er baseret på antallet af passagerer i 2017. Fremskriv-

ningen følger væksten i energiforbruget til luftfart, jf. Basisfremskrivningen fra 2017. Der er anvendt samme

priselasticiteter som ved besvarelsen af FIU nr. 90 af 3. november 2016. De skønnede provenumæssige

konsekvenser er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Alle indenrigsfly skal

være eldrevne i 2040

Det vurderes for nuværende ikke at være teknologisk muligt at implementere forslaget.

1m Fuldbilsrabat og gratis el-

biler over Storebælt

En rabat til personbiler, hvor alle siddepladser er i brug, ville kræve manuel kontrol af alle køretøjer, der

ønsker rabatten, ved passage af Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg. Det ville reducere kapaciteten i

betalingsanlægget og kunne medføre kødannelser og forøgede omkostninger for A/S Storebælt.

Konsekvenserne af at gøre det gratis for elbiler at køre over Storebælt afhænger i høj grad af, hvor mange

elbiler der ventes at køre over Storebælt i de kommende år. Dette bestemmes dels af elbilernes andel af

bilparken, dels af brugen af elbiler på forskellige rejseafstande. Afhængigt af mængden af trafikarbejdet på

vejene, som i fremtiden vil foretages af elbiler, vil det medføre færre indtægter for Storebælt A/S, og der-

ved påvirke tilbagebetalingstiden på selskabets gæld, hvis elbiler gøres gratis.

Landbruget med i kli-

makampen

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Side 3 af 7

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Fødevarernes klimabe-

lastning skal indgå i pris-

sætningen af varerne

Vurdering

Afgift på oksekød på 17 kr. pr. kg:

En ny afgift vil indebære betydelige administrative omkostninger samt afgrænsningsvanskeligheder ift. pro-

dukter, der kun delvist indeholder oksekød. Forslaget vil endvidere skulle vurderes i forhold til EU-retten.

Det bemærkes, at CO

-afgiften med den foreslåede afgift på oksekød kan være væsentligt højere end 88

øre pr. kg CO

Der er taget udgangspunkt i samme antagelser som ved besvarelse af FIU 90 af 3. november 2016. De

skønnede provenumæssige konsekvenser er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det skønnes, at den foreslåede afgift vil give et umiddelbart merprovenu på ca. 2,6 mia. kr. pr. år. Ved be-

regning af tilbageløb og adfærd, er der antaget en priselasticitet på -0,75, hvorved grundlaget reduceres

med godt 30 mio. kg oksekød årligt. Efter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 1,9

mia. kr. pr. år.

Halveret moms på frugt og grønt:

Generelt gælder det, at hvis der er et ønske om økonomiske incitamenter til at ændre privatforbrugets

sammensætning, sker det bedst uden for momssystemet ved fx at give tilskud til de konkrete varer eller

ydelser.

Beregningen af de statsfinansielle konsekvenser er baseret på forbrugsundersøgelsen. Reducerede

momssatser medfører betydelige administrative omkostninger for virksomheder og myndigheder. Disse

omkostninger må forventes overvæltet i forbrugerpriser og vil derved modvirke den umiddelbare prisreduk-

tion, der følger af nedsat moms. Der er indlagt en afgrænsning af, hvad der anses for frugt og grønt, hvor

fx blandingsprodukter, hvor frugt og grønt indgår, ikke er omfattet. De skønnede provenumæssige konse-

kvenser er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

Det skønnes, at den foreslåede halvering af momsen på frugt og grønt medfører et varigt mindreprovenu

på 2,6 mia. kr. umiddelbart og 2,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Skønnet skal ses om et groft skøn for en nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 12,5 pct., idet det

ikke er muligt at udskille vegetabilske fødevarer fra andre typer af fødevarer ud fra eksisterende data.

Omlæg landbrugsstøtte

fra enkeltbetaling til kli-

matiltag via landdistrikts-

programmet

Der har i indeværende programperiode (2014-2020) været mulighed for at overføre op til 15 pct. af den

direkte landbrugsstøtte (søjle I) til landdistriktsprogrammet (søjle II) (såkaldt 'fleks'). Den daværende SR-

regering besluttede i 2014 at overføre 5 pct. i 2015, 6 pct. i 2016 og 7 pct. årligt i 2017-2019 svarende til i

alt ca. 2,2 mia. kr. i 2015-2019. Den nuværende regering har valgt at fastholde førnævnte procentsatser.

Sidste mulighed for at ændre fleksibilitetsbeslutningen for indeværende programperiode var 1. august

2018. Forslaget om at bruge op til 15 pct. af den direkte landbrugsstøtte under søjle II kan derfor ikke gen-

nemføres før efter 2020.

Kommissionen lægger i sit udspil til reglerne for den fælles landbrugspolitik efter 2020 op til, at det bliver

muligt at overføre op til 32 pct. af den direkte støtte til søjle II. Desuden foreslås det, at der indføres så-

kaldte "eco-schemes" under søjle I, der skal målrettes ordninger til gavn for klimaet og miljøet. Derved vil

en større andel af den samlede søjle I-konvolut potentielt kunne anvendes til at fremme klima- og miljøtil-

tag. Det bemærkes dog, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik fortsat er under forhand-

ling, hvorfor den endelig konstruktion af det kommende program ikke kendes.

I indeværende programperiode betyder en opjustering af overførslen med 1 pct.-point en forøgelse af land-

distriktsprogrammet med ca. 66 mio. kr. og en reduktion af den direkte landbrugsstøtte på 25 kr./ha. De

økonomiske rammer for den kommende programperiode kendes dog endnu ikke.

Det er ikke muligt at opgøre de statsfinansielle konsekvenser af på sigt helt at afskaffe den direkte støtte.

Udvikling af nye natur- og

klimavenlige kostråd

Kostrådene fra 2013 lægger op til, at danskerne skal skære ned på indtaget af de røde kødtyper og samti-

dig spise flere bønner, linser og andre grøntsager. Ultimo 2019 forventer Fødevarestyrelsen at udgive en

række råd, der kan supplere de eksisterende kostråd, som skal hjælpe forbrugerne til at spise mere bære-

dygtigt. Det videnskabelige grundlag for disse bæredygtighedsråd vil blive udarbejdet af DTU Fødevarein-

stituttet.

De statsfinansielle konsekvenser af forslaget vurderes alt andet lige at være begrænsede.

Landbrugsproduktionen

skal være fossilfri inden

2030

Der henvises til besvarelsen af SAU spørgsmål nr. 90 og 91 af 9. november 2018 (alm. del).

Energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme udgør 55,5 kr./GJ i 2018. Den generelle energiafgift af

fossile brændsler til proces udgør 4,5 kr./GJ. Det svarer til en godtgørelsesprocent på ca. 91,9 pct. i 2018

af energiafgiften for rumvarme. For landbrug, skovbrug og gartnerier er satserne lavere end den generelle

procesafgift. For hovedparten gælder en særlig lempet sats på ca. 1 kr./GJ af brændsler anvendt til statio-

nær proces og ca. 1,4 kr./GJ af diesel til traktorer mv. Det svarer til en godtgørelsesprocent på 98,2 pct. i

2018. Landbruget betaler endvidere den fulde CO

afgift på ca. 13 kr./GJ, hvorfor en reduktion i landbru-

gets anvendelse af fossile brændsler giver anledning til et afledt afgiftstab udover selve energiafgiften, der

ændres.

En ligestilling af energiafgiften for landbrug mv. med øvrige erhverv vil indebære en afgiftsforhøjelse med

godt 3 kr./GJ og skønnes at medføre et varigt merprovenu på ca. 40 mio. kr. umiddelbart og på ca. 10 mio.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Side 4 af 7

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Landbrugets skal redu-

cere sin klimabelastning

med 66 pct.

Vurdering

Med energiaftalen er det besluttet, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050, og at der skal arbejdes for

et tilsvarende mål på EU-niveau.

De økonomiske konsekvenser ved forslaget vil bl.a. afhænge af, hvilke konkrete initiativer der iværksættes

for at nå det angivne reduktionsmål på 66 pct. ift. i dag i 2040.

Det er ikke ud fra det foreliggende grundlag muligt at beregne de statsfinansielle konsekvenser af forsla-

get.

Udtagning af lavbunds-

jorde

Der er afsat 65 mio. kr. årligt i perioden 2016-2020 til den frivillige ordning til udtagning og vandstandshæv-

ning på lavbundsjorde under landdistriktsprogrammet. Formålet er at nedbringe udledningen af kvælstof

og CO

fra landbruget til hhv. vandmiljø og atmosfære gennem ekstensivering af drift af landbrugsarealer

på kulstofrige lavbundsjorder. I ordningen regnes med en gennemsnitlig pris pr. ha. på ca. 110.000 kr.,

svarende til ca. 3.000 ha.

Ordningen er åben for alle kulstofrige jorder, idet det dog er en betingelse, at der også kan realiseres en

kvælstofeffekt. Vandstandshævningen er en forudsætning for en høj klimaeffekt og kræver en projektind-

sats i form af afbrydning af dræn mv. En indsats, som udelukkende omfatter udtagning, vil have en lav kli-

maeffekt. Det bemærkes desuden, at der med aftale om hjælpepakke til landbruget er afsat 150 mio. kr.

fra 2018-22 til en multifunktionel jordfordelingsfond, som blandt andet kan understøtte udtagning af lav-

bundsjorde.

Det er lagt til grund, at Alternativets forslag som udgangspunkt går på udtagning, det vil sige ekstensive-

ring uden vandstandshævning. Arealkompensationen under sammenlignelige frivillige ordninger udgør ca.

55.000 kr. pr. ha. som engangsbetaling. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem sårbare arealer og

lavbundsarealer, som det beskrives i Alternativets forslag. Der vurderes at være ca. 40.000 ha. kulstofrige

lavbundsjorde med højt tørveindhold i omdrift, som der er lagt til grund, er den arealtype Alternativet henvi-

ser til i sit forslag. En ren udtagningsordning af de 40.000 ha. estimeres således til at koste godt 2 mia.

Hvis der forudsættes en vandstandshævning, vil kompensationsniveauet svare til det, der anvendes i land-

distriktsprogramordningen for lavbundsjorde, svarende til ca. 4 mia. kr. Det er ikke umiddelbart muligt at

vurdere, om en ordning, der omfatter påbud af udtagning, vil være mere omkostningstung end en frivillig

ordning.

Individuelle klimaregnska- Grundlæggende vurderes det ikke muligt at udarbejde retvisende regnskaber på bedriftsniveau, idet emis-

ber

sionerne fra de enkelte bedrifter varierer som følge af forskellig management, teknologi, mv. Det tilgænge-

lige data og viden om udledningerne (emissionsfaktorer mv.) understøtter ikke for nuværende så detalje-

rede opgørelser. Forskningstragtegien for klima og landbrug, hvortil regeringen har afsat i alt 90 mio. kr. i

perioden 2019-2021, skal bl.a. bidrage med bedre viden om udledningerne.

Skal individuelle klimaregnskaber udgøre grundlag for regulering eller indsatser i landbruget, vil det alt an-

det lige have negative statsfinansielle konsekvenser som følge af udgifter til udvikling, implementering og

kontrol af reguleringen. De præcise omkostninger vil afhænge af den konkrete model og kan ikke vurderes

på baggrund af det foreliggende grundlag. Derudover vil der være omkostninger forbundet med etablerin-

gen af den foreslåede klimarådgivning, samt omkostninger for de enkelte bedrifter i forbindelse med admi-

nistration og overholdelse af reguleringen.

Stop for import af foder

og kunstgødning

Danmark importerer op til 1,8 mio. tons sojaskrå/kage om året svarende til ca. 0,8-0,9 mio. tons råprotein

ud af en samlet råproteinimport på ca. 1,1 mio. tons.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vil bl.a. afhænge af, hvorvidt der nationalt kan produceres foder

til kompensation for den foder, der i dag importeres.

Lokal fødevareproduktion

–forsyning

Færre mellemled i fødevareklyngen vil ikke nødvendigvis mindske klimabelastningen. Dette afhænger i høj

grad af, hvilke forudsætninger der lægges til grund for beregningen af klimabelastningen, herunder bl.a.

hvilke mellemled, der måtte udgå fra fødevareklyngen, hvilke fødevarer der produceres, hvor langt fødeva-

rerne transporteres i dag mv.

Det er ikke muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser af forslaget på det foreliggende grundlag.

Understøt det blå land-

brug

Ved

”Det blå landbrug” forstås opdræt af fisk, muslinger og østers samt dyrkning af tang.

Det er ikke angivet, hvilke initiativer der konkret foreslås iværksat. De statsfinansielle konsekvenser af for-

slaget vil afhænge af, hvilke initiativer der konkret iværksættes for at støtte fødevareproduktionen på ha-

vet.

Mere grøn biogas

Med energiaftalen fra juni 2018 er der lagt op til, at den fortsatte udbygning med biogas efter 2020 skal ske

inden for én ramme på 240 mio. kr. pr. år. Energiforligskredsen har efterfølgende besluttet at justere dis-

pensationsmulighederne for støtte til biogas på den nuværende ordning, finansieret via træk på rammen til

ny biogas efter 2020.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Side 5 af 7

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Vurdering

Det er på baggrund af det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere, om der med forslaget lægges op til

en mere omfattende udbygning med biogas, end hvad der er finansieret med energiaftalen og efterføl-

gende aftalt i energiforligskredsen. Hvis dette er tilfældet, vil forslaget have statsfinansielle konsekvenser i

form af øgede støtteomkostninger.

Klimavenlig livsstil

National handlingsplan

for at nedbringe klimabe-

lastning til maks. 2-3 tons

drivhusgasser pr. dansker

En reduktion af udledningerne til 2-3 ton pr. dansker vil kræve, at de nuværende danske udledninger redu-

ceres med ca. 65 til 75 pct. Det vil frem mod 2030 kræve betydelige reduktioner i nogle af de udledninger,

hvor der endnu ikke eksisterer oplagte løsninger, herunder fx landbrugets udledninger, den tunge transport

og industriens procesudledninger.

De økonomiske konsekvenser ved forslaget vil afhænge af, hvilke konkrete initiativer der iværksættes for

at mindske CO

-udledningen.

Der vil alt andet lige være betydelige statsfinansielle konsekvenser ved en reduktion af udledningerne til 2-

3 ton CO

pr. dansker som følge af tabt afgiftsprovenu og evt. støtteomkostninger.

Den offentlige sektor i

front på grøn omstilling

Det er uklart, hvilke tiltag der vil skulle iværksættes for, at det offentlige indkøb kan betragtes som 100 pct.

bæredygtigt og grønt.

Desuden er det forbundet med stor kompleksitet og usikkerhed at vurdere konsekvenserne af konkrete

krav til grønne og bæredygtige indkøb, idet vurderingen vil skulle inddrage betydningen for selve

indkøbsprisen samt de øvrige afledte effekter af kravene.

Det bemærkes endeligt, at der allerede i dag stilles en række grønne krav til det offentlige indkøb,

eksempelvis i de fællesstatslige indkøbsaftaler samt i indkøbsaftaler hos Statens og Kommunernes

Indkøbs Service A/S (SKI).

Det er derfor ikke muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser af forslaget på det foreliggende

grundlag.

Cykelfradrag

Det vurderes ikke at være muligt i praksis at administrere/kontrollere, om en person ved befordring mellem

hjem og arbejde faktisk har anvendt cyklen frem for bilen, bussen eller toget. En administrerbar

nedsættelse af grænsen for kørselsfradrag til 12 km for cykelpendlere vil således skulle gælde alle

pendlere, hvilket ikke flugter med hensigten i forslaget om at fremme cykelbefordringen mellem hjem og

arbejde.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at beregne de statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Reparationsfradrag

Det vurderes vanskeligt og administrativt omkostningsfuldt at udforme en ny fradragsordning kun for

reparation af hårde hvidevarer. Dertil kommer, at det i et samfundsøkonomisk perspektiv umiddelbart

bedre kan betale sig at købe fx en ny vaskemaskine og aflevere den gamle på en genbrugsstation.

Samfundet bliver mindre produktivt af at tilskynde til at reparere frem for at tilskynde til at producere nye og

mere effektive, herunder mere energieffektive, varer.

Forslaget vil ventes umiddelbart ikke i sig selv ikke at føre til flere jobs netto, men blot føre til en

forskydning af aktiviteter over mod sektoren for reparation og vedligeholdelse af hårde hvidevarer (grundet

fortrængning). Forslaget kan evt. have en mindre positiv effekt på arbejdsudbuddet målt i timer, da et

fradrag for reparation af hårde hvidevarer umiddelbart svarer til en lempelse af beskatningen på arbejde.

Hvis lønomkostninger for reparation af hårde hvidevarer inkluderes som en fradragsberettiget

håndværksydelse i BoligJobordningen vurderes det at forøge mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd

med 20 mio. kr. årligt.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at indføre en reduceret momssats for reparationer af cykler,

lædervarer og tekstiler. Reducerede momssatser medfører generelt en forvridning af produktions- og

forbrugssammensætning med et samfundsøkonomisk tab til følge. Hertil kommer, at reducerede

momssatser medfører betydelige administrative omkostninger for virksomheder og myndigheder.

Det skønnes, at Alternativets forslag om nedsættelse af momsen på visse reparationer medfører et varigt

mindreprovenu på 125 mio. kr. umiddelbart og 100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det bemærkes, at

der i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 af 13. november 2017 vedrørende vurdering af finanslovs-

oplæg fra Alternativet er skønnet, at halveret moms på visse reparationer vil medføre et mindreprovenu på

900 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der er ved en fejl inkluderet alle reparationer i dette skøn, hvorfor

det er overvurderet.

Pant på elektronik

Der er allerede et eksisterende indsamlingssystem for elektronikaffald i Danmark. Producenter og importø-

rer af elektronik, der markedsføres i Danmark, er ansvarlige for, at elektronikaffaldet bliver indsamlet og

genanvendt. I Danmark varetager kommunerne indsamling af elektronikaffald fra borgerne på vegne af

producenterne. Producenterne afhenter affaldet hos kommunerne og varetager den videre affaldshåndte-

ring (genanvendelse mv.). Miljøstyrelsen har gennemført affaldsanalyser af husholdningsaffaldet (senest i

2018), som generelt viser, at der kun findes små mængder elektronikaffald i dagrenovationen. Der er heller

ikke tal eller aktuelle henvendelser om store mængder elektronik henkastet i naturen. Det vurderes desu-

den, at en pant på elektronik skal være forholdsvis høj for at motivere borgeren til at aflevere frem for at

gemme særligt småt elektronik, f.eks. mobiltelefoner

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Side 6 af 7

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Vurdering

At indføre en pantordning indebærer en række udfordringer ift. risiko for snyd, pantmærkning og EU-lovgiv-

ning. Derudover vil ordningen indebære væsentlige omkostninger for erhvervet ift. administration, håndhæ-

velse og generel drift af pantordningen.

Længere reklamationsret

En forlængelse af reklamationsfristen kan medføre stigende omkostninger til klagebehandling. Omkostnin-

gerne for erhvervet kan medføre højere forbrugerpriser. Derudover kan højere krav til producenter om op-

lysning, beholdning af reservedele og opdateringer samt mulighed for reparation og udskiftning alt andet

lige medføre byrder for erhvervslivet.

I det omfang længere reklamationsret mindsker forbrugerens behov for udskiftning af diverse produkter,

kan det føre til lavere provenuer fra punktafgifter. Afledt vil der dog frigøres ressourcer til andre produkter,

hvilket trækker i den anden retning.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere de nærmere statsfinansielle konsekvenser af

forslaget.

Forbud mod ”planlagt for-

ældelse”

Hvis en erhvervsdrivende designer et produkt til at have en begrænset levetid, kan det efter omstændighe-

derne være i strid med reglerne om god skik i markedsføringsloven.

Såfremt det foreslåede forbud mindsker forbrugerens behov for udskiftning af diverse produkter, kan dette

alt andet lige føre til et lavere statsligt provenu fra punktafgifter. Afledt vil der dog frigøres ressourcer til an-

dre produkter, hvilket trækker i modsat retning.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Forurening skal prissæt-

tes

Såvel de danske energiafgifter som CO2-afgift på fossile brændsler bliver løbende justeret, så afgifterne

følger den generelle prisudvikling.

En afgift på EU-niveau vurderes at være vanskeligt at opnå. Danmark og Frankrig har i august 2018 un-

derskrevet en fælles erklæring om at arbejde for at styrke samarbejdet for at øge EU’s ambitionsniveau

over for Parisaftalen samt at arbejde for at promovere ”carbon pricing” instrumenter. Senest

har Danmark

sammen med Frankrig, Finland, Irland, Italien, Portugal, Nederlandene, Storbritannien og Sverige d. 12.

december 2018 underskrevet erklæringen

”To strengthen and extend carbon pricing in Europe”

i forbin-

delse med klimatopmødet COP24. Erklæringen efterspørger europæisk samarbejde om en effektiv pris på

-udledning, hvilket både gælder en minimumspris for CO

-udledning fra elproduktion samt en pris på

i sektorerne uden for EU’s kvotehandelssystem.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Ny klimadeklarering på

fødevarer

Det bemærkes, at det som led i Klima- og luftudspillet er blevet besluttet at igangsætte en kampagne, der

skal gøre det lettere at vælge klimaet til. Med udgangspunkt i et klimamærke skal kampagnen gøre det let-

tere for danskerne at træffe grønne valg. Indsatsen vil blive tilrettelagt med rådgivning fra et panel af ad-

færds- og forbrugereksperter og i dialog med erhvervslivet. Med FL19 er der årligt afsat 6 mio. kr. til indsat-

sen i perioden 2019-22. Den konkrete udformning af mærkningsordningen er endnu ikke fastlagt.

Ift. de statsfinansielle konsekvenser af forslaget, vil der være omkostninger til udvikling, kontrol og tilsyn til

den foreslåede deklaration.

Klimabelastningen fra fø-

devarer skal prissættes

Fradrag for ferier i Dan-

mark

Der henvises til besvarelsen af forslag 2a.

Ferieudgifter er private udgifter, der normalt anses for skatteopgørelsen uvedkommende. Ferie med tog

eller bus i Danmark vil være vanskelig at afgrænse over for andre former for rejser med tog eller bus, fx

weekendture og lign., ligesom det vil være vanskeligt at administrere/kontrollere privates ferieudgifter. Hvis

det ønskes at tilgodese anvendelse af offentlig transport i Danmark, bør dette ske uden for skattesystemet.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Klimavenlige bygninger

og mindre luftforure-

ning

Afgift på brug af brænde-

ovne

De administrative omkostninger vurderes at være betydelige. Der er ca. 800.000 brændeovne mv., hvor

der vil skulle etableres målere og egentlig model for selve afgiftsbetalingen. En afgift på brænde vil

reducere partikeludledningen og VE-forbruget. Varme-forbruget vil blive erstattet med et øget forbrug af

elvarme og varme fra fossile brændsler. Det vil reducere VE-andelen og øge CO2-udledningen.

Det skønnes med stor usikkerhed, at under 5 pct. af brændeforbruget bruges i de 40 pct. af

brændeovnene, der har det laveste brændeforbrug. En progressiv afgift vurderes dermed ikke at have den

store betydning for provenu eller adfærdsændringer. Skadesomkostninger ved partikeludslip er de samme

ved et lavt forbrug (”hyggebrug”) som ved brug af brændeovn som egentlig varmekilde. Det vil således øge

de samfundsøkonomiske omkostninger ved en differentieret brændeafgift, hvis målet er at reducere

udledningen af partikler eller brugen af brænde.

Skadesomkostningerne varierer markant mellem ovnene mv., fx afhængig af alder, placering,

brændselstype og fyringsvaner. Der er derfor betydelige udfordringer forbundet med at identificere et

målrettet afgiftsgrundlag.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere de statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om konsekvenserne af Alternativets Klimaplan 2030, til finansministeren

Side 7 af 7

Tabel 1

Vurdering af Alternativets Klimaplan 2030

Forslag

Byggeriet skal energief-

fektivisere med 40 pct. i

2030

Vurdering

Det er uklart, hvad det nøjagtige sigte er med forslaget, men det antages, at der menes, at varmeforbruget

i eksisterende bygninger skal reduceres med 40 pct., jf. IDA’s energiplan, hvor det fremgår,

at det er

samfundsøkonomisk rentabelt at reducere varmeforbruget i eksisterende bygninger med 40 pct. Der

mangler således viden om afgørende forudsætninger for forslaget, ligesom det vil være forbundet med

betydelige usikkerheder at gennemføre beregninger af de statsfinansielle omkostninger samt

omkostningerne for erhvervsliv og for private husholdninger.

Det fremstår uklart, hvad der menes med ”nettomåleordning”. Hvis der refereres til nettoafregning, har

denne historisk set foregået på både års- eller timebasis. Jo længere en periode der nettoafregnes over, jo

højere forventes egetforbruget at være. Solcelleejere på nettoafregningsordningerne har været fritaget for

at betale elafgift samt PSO af egetforbruget. Forslaget forventes derfor at reducere de statslige indtægter

fra elafgiften

samt øge øvrige elforbrugeres betaling til PSO’en, indtil denne er fuldt udfaset

(pga. lavere

PSO-afgift fra solcellerejerne).

Det fremstår uklart, hvad der menes med ”tarif for netydelse”, men det formodes, at der er tale om

distribu-

tionstariffen (transportbetaling til det lokale netselskab) og en nedsættelse af denne tarif til 12 øre/kWh for

det nettoafregnede egetforbug. En lempelse af distributionstariffen for nettoafregnende egenproducenter

vil alt andet lige resultere i en forhøjet tarif for de resterende forbrugere (erhvervslivet og private hushold-

ninger).

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere de nærmere statsfinansielle konsekvenser af

forslaget.

Nye bygninger skal have

solceller

Kommunale solcellean-

læg

Hvis der med lempeligere regler menes en ophævelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse for

kommunale solcelleanlæg, forventes det under væsentlig usikkerhed at medføre en øget solcellekapacitet

på ca. 400 MW med et tilhørende statsligt mindreprovenu (tabt elafgift) på ca. 1,57 mia. kr. i perioden

2018-2035

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister