Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. maj 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 569 alm. del) af 15. april
2019
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at litteraturen i mange tilfælde peger på, at de langsigtede
adfærdsændringer af skattelettelser er større end de kortsigtede, og at dette bl.a.
skyldes, at der ofte er (transaktions)omkostninger forbundet med at ændre ad-
færd? Kan ministeren videre bekræfte, at eksistensen af sådanne transaktionsom-
kostninger tilsiger, at større ændringer skattesatserne vil have en større adfærdsef-
fekt end en lille ændring i skattesatserne, hvilket isoleret set trækker i retning af, at
adfærdseffekterne i tabel 0.1 i svaret på spørgsmål 514 udgør et konservativt bud?
Svar
Det er korrekt, at man i litteraturen typisk finder, at eksempelvis transaktionsom-
kostninger kan føre til, at de ændrede incitamenter påvirker beskæftigelsen hurti-
gere ved større ændringer, set i forhold til ved mindre ændringer,
jf. fx Chetty mfl.
(2011)
1
.
Denne sammenhæng skal ses i lyset af, at den nyttegevinst som kan opnås ved æn-
dret adfærd, i højere grad vil opveje den transaktionsomkostning, som måtte være
forbundet med at ændre sit arbejdsudbud hurtigt, fx det at søge efter og finde et
nyt job.
Af såvel praktiske som datamæssige hensyn tager de empiriske studier typisk ud-
gangspunkt i ændringen i beskæftigelsen, som følge af ændringer i skattesystemet,
over en relativt begrænset periode. Jo længere der går, før effekten har materialise-
ret sig fuldt ud, jo mindre sandsynligt vil det være, at den empiriske undersøgelse
indfanger den fulde effekt (den strukturelle effekt) inden for den afgrænsede peri-
ode. Det tilsiger, at de adfærdseffekter, som estimeres som følge af store skatteæn-
dringer, relativt set vil være større end ved små skatteændringer.
1
R. Chetty, J.N. Friedman, T. Olsen og L. Pistaferri, Adjustment cost, firm responses, and micro vs. macro labor supply
elasticities
–
Evidence from Danish tax records,
Quarterly Journal of Economics
(2011). 749-804.