FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effekten af de adfærdseffekter, som der er indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra 2012-skattereformen, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

8. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af 11.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år

frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effek-

ten af de adfærdseffekter, som er indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra

2012-skattereformen?

Svar

Skattereform 2012

vurderes samlet set at øge det strukturelle arbejdsudbud med ca.

15.800 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Det øgede arbejdsudbud kan primært tilskrives

forhøjelsen af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget samt den afdæmpede

regulering af visse indkomstoverførsler,

jf. Aftale om skattereform

(maj 2012).

Det øgede arbejdsudbud skønnes samlet set at medføre et merprovenu på ca. 4

mia. kr. (2019-niveau) i 2025, hvor arbejdsudbudsvirkningen er fuldt indfaset.

Hvis den strukturelle beskæftigelse reduceres én til én med adfærdsvirkningen af

skattereformen, vil den strukturelle saldo isoleret set blive forværret svarende til

provenuvirkningen af adfærdseffekterne i det enkelte år.

Tabel 1

Adfærdseffekter af

Skattereform 2012

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

1.000 fuldtidspersoner

Arbejdsudbudsvirkning

3¾

6¼

6¾

7¾

9¼

10¾

12¼

13¾

14¾

15�½

15¾

Mia. kr., 2019-niveau

Provenuvirkning af

adfærdseffekter

�½

1�½

1¾

2�½

2¾

3¼

3�½

3¾

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det bemærkes, at de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi tager ud-

gangspunkt i historiske data. Herefter indregnes virkningerne af gennemførte re-

former i de år, som der skønnes over i forbindelse med konjunkturvurderinger og

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effekten af de adfærdseffekter, som der er indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra 2012-skattereformen, til finansministeren

Side 2 af 3

mellemfristede fremskrivninger. På nuværende tidspunkt er 2017 det seneste hi-

storiske år, og der indregnes derfor adfærdseffekter fra reformer fra 2018 og frem

i konjunktur- og mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi. Der indregnes

kun adfærdsvirkninger fra reformer, som påvirker den strukturelle arbejdsstyrke

relativt til det seneste historiske år.

Arbejdsudbudsvirkningen på 6.750 fuldtidspersoner i 2017 er dermed afspejlet i

det historiske datagrundlag, som Finansministeriets fremskrivninger tager ud-

gangspunkt i. Den resterende andel af arbejdsudbudsvirkningen fra

Skattereform

2012

udgør ca. 9.000 fuldtidspersoner, som forudsættes gradvist indfaset i 2018-

2025.

Det finanspolitiske råderum er aktuelt opgjort i forhold til udgiftsniveauet i 2018.

Adfærdseffekternes virkning på det aktuelle råderum i de enkelte år svarer derfor

til provenuvirkningen af adfærdsvirkningen målt i forhold til niveauet i 2018. Sam-

let set vurderes adfærdsvirkningen fra

Skattereform 2012

således isoleret set at bi-

drage positivt til råderummet svarende til ca. �½ mia. kr. i 2019 voksende til ca. 2

mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Isoleret virkning på råderum af adfærdsvirkninger fra

Skattereform 2012

2018

Mia. kr., 2019-niveau

Isoleret virkning på råderum

�½

1¼

1�½

1¾

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug (ekskl.

afskrivninger) inden for de finanspolitiske mål. I

Opdateret 2025-forløb, august 2018

svarer det finanspolitiske

råderum til ca. 27�½ mia. kr. i 2025 målt ift. udgiftsniveauet i 2018. Beregningen behæftet med usikkerhed,

der er stigende ud i tid.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hvis det til illustration forudsættes, at arbejdsudbudseffekten af

Skattereform 2012

er halvt så stor som skønnet, vil det svare til en svækkelse af den strukturelle saldo

med ca. 1 mia. kr. i 2025 i forhold til det forudsatte i den seneste mellemfristede

fremskrivning,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 610 (Alm. del) af 20. september

2017.

Tilsvarende vil det styrke den strukturelle saldo med ca. 1 mia. kr. i 2025,

hvis adfærdseffektsvirkningerne er dobbelt så store som forudsat.

Udgangspunktet for Finansministeriets regneprincipper er, at konsekvensvurde-

ringer af politiske tiltag skal være så retvisende som muligt, og at indregning af

adfærdsvirkninger tager afsæt i empiriske erfaringer. Det gør sig også gældende i

forhold til vurderingen af arbejdsudbudsvirkninger af skatteændringer, hvor de

mellemfristede fremskrivninger afspejler middelrette skøn for adfærdsvirkninger-

ne. Finansministeriets samlede skøn for den strukturelle beskæftigelse bliver lø-

bende opdateret i takt med, at nye oplysninger fra historiske år bliver tilgængelige.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister