Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 10. april
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 223, således at der fremfor intervaller
oplyses det middelrette estimat over provenuvirkningerne, efter samme regneprin-
cipper, som Finansministeriet ville anvende, såfremt tiltagene blev lagt til grund
for beregningen af den strukturelle saldo i de mellemfristede fremskrivninger?
Svar
Besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 223 (alm. del) af 30. november 2018 indehol-
der en vurdering af de økonomiske effekter af tre forslag til skatteforhøjelser vedr.
formueafkast og fradrag i selskabsskat for høje lønninger. For forslaget om, at
lønninger på over 10 mio. kr. pr. medarbejder ikke skal kunne fradrages i selskabs-
skatten, er mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd angivet i et interval.
Som det fremgår af besvarelserne af FIU spørgsmål nr. 223 af 30. november 2018
(alm. del) og SAU spørgsmål nr. 63 af 29. oktober 2018 (alm. del), er der betydelig
usikkerhed om adfærdseffekterne af den foreslåede regel.
Et loft over fradrag for lønomkostninger i selskabsskatten ved årslønninger på 10
mio. kr. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 460 mio. kr. i umiddelbar virk-
ning og 390 mio. kr. efter tilbageløb. Hvis det lægges til grund, at loftet over fra-
drag for lønninger til enkelte medarbejdere virker på investeringerne omtrent som
en forhøjelse af den effektive selskabsskattesats, skønnes virkningen på investe-
ringsomfanget at reducere provenuet til ca. 350 mio. kr.
Det forventede finansieringsbidrag af den foreslåede regel vurderes dog at blive
betydeligt mindre af flere grunde. Fx må det forventes, at der i et ikke ubetydeligt
omfang vil foregå konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsu-
lentydelser og ved hovedaktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller udlod-
ning af udbytte. Endvidere må der forventes en negativ effekt fra udflytning af
højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som
følge af forringede konkurrencevilkår. Der er ikke umiddelbart holdepunkter for
at skønne størrelsesordenen af de omtalte negative adfærdseffekter, men som
nævnt vurderes de samlet at formindske finansieringsbidraget betydeligt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk