Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. april 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 558 (alm. del) af 10. april
2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 262, jf. fremskrivningerne i Dan-
marks Konvergensprogram 2019?
Svar
Spørgsmålsteksten i Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 (alm. del) af 13. december
2018 er
følgende: ”Vil
ministeren svare på samme spørgsmål som stillet i spørgsmål 18, men
ud fra følgende retvisende forudsætninger: 1) Råderummet i 2025 opgøres på samme måde som i
Stol På Danmark, hvilket vil sige uden regeringens efterfølgende løft af investeringsrammen og
forlængelsen af skattestoppet på punktafgifter, 2) Rammen til en vækstreform korrigeres for, at
en række elementer i Socialdemokratiets vækstplan ”Vækst der Virker” nu er gennemført helt
eller delvist, hvilket f.eks. gælder investorfradrag, skattefri overdragelse til erhvervsdrivende fonde
og F&U fradrag på 110 pct. 3) Rammen til tryghed for boligejerne bortfalder, 4) Der indregnes
yderligere indtægter fra fastholdelse af skatten på fri telefon, forlængelse af den arbejdsgiverbetalte
sygedagpengeperiode med 10 dage samt de provenugivende tiltag i det netop præsenterede udspil
”Danmark er for lille til for store forskelle”, 5) Udgiftsrammen ”Velfærdsprioriteter og reserve”
justeres således, at indtægter og udgifter er i balance?”.
Det bemærkes indledningsvist, at indeværende besvarelse, på linje med
Svar på
FIU 262 af 13. december 2018,
ikke kan tages til indtægt for en opdatering af Social-
demokratiets plan
Stol på Danmark
(september 2016). Det er op til de politiske
partier at fremlægge indholdet af deres politiske planer.
Indeværende besvarelse kan således alene betragtes som en illustrativ opgørelse af
det finanspolitiske råderum i 2025 under de forudsætninger, der er angivet i
spørgsmålet. Det bemærkes endvidere, at der har været stillet en række spørgsmål
vedrørende opdatering af
Stol på Danmark
under varierende forudsætninger,
jf. svar
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (alm. del) af 3. oktober 2018
og
svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 117 (alm. del) af 2. november 2018
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 262, til finansministeren
Side 2 af 7
For så vidt angår forudsætning 1) i spørgsmålet bemærkes det, at det finanspoliti-
ske råderum helt på linje med sædvanlig praksis er baseret på den seneste mellem-
fristede fremskrivning, og således i overensstemmelse med de finanspolitiske mål
og fastlagte udgiftslofter. Virkningen af at tilbagerulle regeringens løft af de of-
fentlige investeringer og skattestoppet for punktafgifter er således indregnet som
separate finansieringsbidrag.
Såfremt Socialdemokratiet ønsker at tilbagerulle løftet af de offentlige investerin-
ger og skattestoppet for visse punktafgifter vil det isoleret øge den højest mulige
offentlige forbrugsvækst, men det vil omvendt gøre det dyrere at være dansker og
give færre muligheder for at prioritere offentlige investeringer i blandt andet veje
og jernbaner og en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra.
For så vidt angår de provenugivende tiltag i
Danmark er for lille til store forskelle
er
det i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 251 (alm. del) af 11. december 2018
vurderet, at
tiltagene efter tilbageløb og adfærd kan give anledning til et merprovenu på i stør-
relsesordenen 2,5-2,9 mia. kr. Heraf udgøres ca. 1 mia. kr. imidlertid af provenu
fra tilbagerulning af lempelser af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervs-
virksomheder, som allerede indgik i Socialdemokratiets 2025-plan
Stol på Danmark
(angivet som annullering af lempelse af arveafgift). Skatteforhøjelserne i
Danmark
er for lille til Store forskelle
vurderes at svække såvel arbejdsudbud som produktivitet
og vil dermed trække i retning af en mindre samlet velstand.
Det bemærkes yderligere, at Socialdemokratiet i
En ny ret til tidlig folkepension (januar
2019)
angiver, at 1�½ mia. kr. af finansiering hertil skal tilvejebringes fra tiltag, der
indgår i
Danmark som er for lille til forskelle.
Den isolerede forøgelse af pulje til re-
serve og velfærdsprioriteringer på 1�½-1¾ mia. kr. som følge af indregning af pro-
venuet fra
Danmark er for lille til store forskelle
er således helt eller delvist disponeret
til
En ny ret til tidlig folkepension.
I forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 2019 er det finanspolitiske rå-
derum opgjort til 24�½ mia. kr. i 2025 (målt i forhold til niveauet i 2019). I august-
fremskrivningen, som lå til grund for
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 (alm.
del) af 13. december 2018,
udgjorde det finanspolitiske råderum 23�½ mia. kr. over
samme periode,
jf. også Danmarks Konvergensprogram 2019.
Det mekanisk beregnede
demografiske træk udgør i Konvergensprogrammet for 2019 ca. 20�½ mia. kr. i
2025 (målt i forhold til 2019) mod ca. 20 mia. kr. i augustfremskrivningen over
samme periode. Virkningen heraf er indarbejdet i tabel 1. Øvrige finansieringsbi-
drag er forudsat svarende til
Svar på FIU 262 af 13. december 2018.
Beregningerne er
vist i tabel 1 og forudsætningerne er uddybet nærmere nedenfor.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 262, til finansministeren
2048738_0003.png
Side 3 af 7
Tabel 1
Illustrativ oversigt over balance mellem forudsat finansiering og prioriteringer i 2025
Mia. kr. (2019-niveau)
1. Forudsatte finansieringselementer i alt
1a Finanspolitisk råderum i
Danmarks Konvergensprogram 2019
målt i forhold til niveauet i 2019
1b. Annullering af lempelse af bo- og gaveafgiften (af Socialdemokratiet benævnt arveafgiften)
1c. Isoleret virkning hvis løft af de offentlige investeringer tilbagerulles
1)
1d. Isoleret virkning hvis skattestop for punktafgifter tilbagerulles
1)
1e. Skat på fri telefon fastholdes
1f. Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode med ti dage
1g. Provenugivende tiltag i
Danmark er for lille til store forskelle
(ekskl. provenu allerede indeholdt i
1b)
2025
33¾-34
24�½
1
5
¾
¾
�½
1�½-1¾
2. Forudsatte prioriteringer i alt
2a. Offentlig forbrugsvækst svarende til væksten i det demografiske træk (målt i forhold til niveauet i
2019)
2b. Pulje til vækstreform
2)
2c. Pulje til opkvalificeringsreform
2d. Pulje til velfærdsprioriteter og reserver
33¾-34
20�½
2¼
1�½
9�½-10
Anm.: Virkninger er opgjort efter tilbageløb og adfærd i 2019-niveau. Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard.
Demografisk træk er afrundet til nærmeste halve milliard. Grundet afrundinger kan der være forskel mellem
total og sum af delkomponenter. Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningsteknisk mulige
vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de finanspolitiske mål.
1)
Jf. også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L1) af 15. november 2018.
Virkningen af at tilbagerulle løftet af de
offentlige investeringer tager udgangspunkt i profilen i
Vækst og Velstand 2025
korrigeret for virkningen af
justeringer foretaget i forbindelse med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalin-
ger
samt
Energiaftale.
Provenuvirkningen for afskaffelse af skattestop for punktafgifter tager udgangspunkt i
den provenuvirkning, der blev lagt til grund for
Opdateret 2025-forløb,
august 2017, hvor prioriteringerne fra
Vækst og velstand 2025
for første gang blev indregnet i det mellemfristede grundforløb.
2)
Det indregnede beløb for puljen til en vækstreform er korrigeret for, at der er indført investorfradrag,
skattefri overdragelse til erhvervsdrivende fonde og F&U-fradrag på 110 pct.
Kilde: Egne beregninger
Ad 1) Forudsat finansiering
Følgende bemærkes vedr. de anlagte beregningsforudsætninger:
1a) Finanspolitisk råderum
Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningsteknisk mulige vækst i
det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de finanspolitiske mål givet
øvrige prioriteringer mv. På baggrund af den seneste mellemfristede fremskriv-
ning i Danmarks Konvergensprogram 2019 er det finanspolitiske råderum opgjort
til ca. 24�½ mia. kr. (2019-priser) frem mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet
2019. I Konvergensprogrammet 2019 er der taget højde for de aftaler, der er ind-
gået siden den mellemfristede fremskrivning i august, 2018 samt øvrige nye oplys-
ninger mv.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 262, til finansministeren
2048738_0004.png
Side 4 af 7
1b) Annullering af lempelse af bo- og gaveafgift
Det er lagt til grund, at annullering af lempelse af bo- og gaveafgiften (af Socialde-
mokratiet benævnt arveafgiften) fortsat indgår som finansieringselement som an-
givet i Stol på Danmark. Det svarer til ca. 1 mia. kr. i 2025 (2019-niveau), jf. også
Svar på FIU nr. 559 (alm. del) af 21. september 2016.
1c) Tilbagerulning af løftet af rammen for offentlige investeringer
Over perioden 2021-2025 har regeringen i forbindelse med 2025-planen samlet set
prioriteret ca. 19�½ mia. kr. (2017-priser) til et løft af de offentlige investeringer,
heraf er der prioriteret 5 mia. kr. i 2025, som er indregnet som finansieringsbidrag
1
i tabel 1 på baggrund af spørgerens forudsætninger. Regeringens løft af de offent-
lige investeringer i forbindelse med 2025-planen giver mere plads til at gennem-
føre investeringer i ny digital infrastruktur og samfundsøkonomisk fornuftige in-
vesteringer på infrastrukturområdet, som øger grundlaget for økonomisk vækst.
Løftet af de offentlige investeringer bidrager til at øge velstanden i samfundet via
øget produktivitet svarende til ca. 1¾ mia. kr. i 2025.
Såfremt Socialdemokratiet ønsker at tilbagerulle dette løft vil det således isoleret
give mulighed for en højere offentlig forbrugsvækst, men altså tilsvarende også
færre muligheder for offentlige investeringer i blandt andet veje og jernbaner og
en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra. Hertil bemærkes, at løftet af de of-
fentlige investeringer finansieret inden for målet om strukturel balance i 2025 har
ydet et bidrag til at reducere den såkaldte hængekøjeudfordring for dansk øko-
nomi. En tilbagerulning af løftet vil derfor isoleret set øge hængekøjeudfordrin-
gen. En tilbagerulning af løftet vil således reducere Danmarks velstand, medføre
dårligere infrastruktur og forringe den økonomiske holdbarhed.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L1) af 26. no-
vember 2018.
Det bemærkes, at regeringen sammen med DF i marts 2019 har indgået
Aftale om
et sammenhængende Danmark
–
Investeringsplan 2030,
hvor der prioriteres yderligere
4�½ mia. kr. til et løft af de offentlige investeringer i 2021-2025.
Aftalen indebærer beslutning om igangsættelse af en række nye vej- og banepro-
jekter samt udvidelser og opgraderinger af eksisterende strækninger på vej- og ba-
nenettet. Dertil kommer afsættelse af yderligere midler til vedligehold og fornyelse
af veje og jernbaner samt en række puljer til blandt andet opgradering af statsveje,
bedre fremkommelighed, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse, cykelinfrastruktur mv.
Virkningen af at tilbagerulle løftet af de offentlige investeringer tager udgangspunkt i profilen i
Vækst og Velstand 2025
korrigeret for virkningen af justeringer foretaget i forbindelse med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
samt
Energiaftale.
1
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 262, til finansministeren
Side 5 af 7
I aftalen tilvejebringes en række finansieringsbidrag, der øger niveauet for de of-
fentlige investeringer,
jf. også boks 3.3 (s. 39) i Danmarks Konvergensprogram 2019.
Det er lagt til grund, at spørgeren henviser til virkningen af at tilbagerulle løftet af
de offentlige investeringer i forbindelse med 2025-planen og ikke det yderligere
løft, der er finansieret i
Aftale om et sammenhængende Danmark.
1d) Tilbagerulning af skattestop for visse punktafgifter
I forbindelse med 2025-planen
Vækst og Velstand 2025
fra maj 2017 har regeringen
ligeledes prioriteret at forlænge skattestoppet for visse punktafgifter svarende til
en prioritering på ca. ¾ mia. kr. i 2025. Det er beregningsteknisk lagt til grund for
besvarelsen, at en annullering af skattestoppet for punktafgifter vil medføre et til-
svarende merprovenu (omregnet til 2019-priser) . En tilbagerulning af skattestop-
pet for visse punktafgifter vil isoleret øge råderummet til øget offentligt forbrug,
men vil til gengæld gøre det dyrere at være dansker. Skattestoppet for visse punkt-
afgifter har sikret danskerne en højere disponibel indkomst og dermed større for-
brugsmuligheder. En ophævelse af skattestoppet vil indebære højere afgiftsbelast-
ning for almindelige danskere.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L1) af 26. no-
vember 2018.
1e) Skat på fri telefon
Med finansloven for 2018 blev beskatningen af fri telefon og internet afskaffet fra
2020. Ophæves skattefritagelsen af fri telefon og internet vil det medføre en skat-
teforhøjelse for mange danskere. En ophævelse skønnes at give anledning til et
provenu svarende til ca. ¾ mia. kr. i 2025,
jf. svar på FIU nr. 62 (L241) af 28. septem-
ber 2018.
1f) Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode
Arbejdsgiverperioden har blandt andet til hensigt at øge den enkelte arbejdsgivers
tilskyndelse til et godt arbejdsmiljø og i højere grad at forebygge sygefravær. For-
længelse af arbejdsgiverperioden vil indebære en umiddelbar merudgift for private
arbejdsgiver i form af mindre refusion. En forlængelse vil ligeledes øge de
offentlige arbejdsgiveres udgifter, hvis det lægges til grund, at de offentlige ar-
bejdsgivere ikke kompenseres.
Forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med ti dage vurderes
at forbedre de offentlige finanser med ca. �½ mia. kr. i 2025 og indebære en tilsva-
rende merudgift for arbejdsgiverne,
jf. også Svar på FIU nr. 61 (alm. del 2018-19) af
12. oktober 2018.
Det vurderes endvidere, at virksomhederne på sigt vil overvælte
deres øgede udgifter på husholdningerne enten i form af lavere aflønninger eller
højere forbrugerpriser, således at meromkostningerne for arbejdsgiverne i sidste
ende bæres af forbrugerne/lønmodtagerne.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 262, til finansministeren
Side 6 af 7
1g) Provenugivende tiltag i Danmark er for lille til store forskelle
Finansministeriet har vurderet virkningerne af Socialdemokraternes udspil
Dan-
mark er for lille til store forskelle
i bl.a. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.
251 (alm. del) af 11. december 2018. Af besvarelsen fremgår, at initiativerne i ud-
spillet skønnes at indebære et finansieringsbidrag på i alt i størrelsesordenen 2,5-
2,9 mia. kr. Socialdemokraternes udspil
Danmark er for lille til store forskelle
skønnes
at reducere arbejdsudbuddet med omkring 700 personer samt at reducere struktu-
relt BNP med omkring 1 mia. kr. Der henvises til
Finansministeriets besvarelse af FIU
spm. 251 (alm. del) af 11. december 2018
for en mere detaljeret gennemgang af ele-
menterne i udspillet.
Ad 2) Forudsatte prioriteringer
Følgende bemærkes vedr. de anlagte beregningsforudsætninger:
2a) Vækst i det offentlige forbrug
Socialdemokratiet har i Stol på Danmark angivet, at det offentlige forbrug skal
vokse med 0,6 pct. om året frem til 2025 svarede til den skønnede udvikling for
det demografiske træk over den periode og det beregningsgrundlag, der lå til
grund offentliggørelsen af Stol på Danmark.
Med de nuværende forudsætninger udgør det væksten i det demografiske træk ca.
0,65 pct. om året frem mod 2025, hvilket svarer til 20�½ mia. kr. i 2025 (målt ift.
niveauet i 2019) på baggrund af grundlaget i Danmarks Konvergensprogram 2019.
En vækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) på 0,6 pct. årligt i gennem-
snit i 2020 til 2025 vil svare til en prioritering på ca. 18¼ mia. kr. i 2025.
Det bemærkes, at det demografiske træk er en beregningsteknisk opgørelse, som
primært anvendes som input i de langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi.
Opgørelsen af det demografiske træk er af mekanisk karakter og tager blandt an-
det ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Op-
gørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
konkrete udgiftstræk i de enkelte år, og er heller ikke udtryk for konkrete udgifter,
der mekanisk skal afholdes og findes finansiering til.
2b) Pulje til vækstreform
Socialdemokratiet har i
Stol på Danmark
angivet, at der afsættes 3 mia. kr. til en
vækstreform. I
Vækst der virker, marts 2017
fremlagde Socialdemokratiet en række
tiltag, hvoraf flere allerede er gennemført helt eller delvist af regeringen og et fler-
tal i Folketinget, herunder 1) et investorfradrag, 2) skattefri overdragelse til er-
hvervsdrivende fonde og 3) F&U fradrag på 110 pct. Finansieringsbehovet til
vækstreformen er korrigeret for de allerede indførte tiltag og der er på den bag-
grund indregnet en ramme på 2¼ mia. kr. i 2025.
2c) Pulje til opkvalificering
Socialdemokratiet foreslår i Stol på Danmark at afsætte 1�½ mia. kr. til en opkvali-
ficeringsreform, der blandt andet skal styrke erhvervsskolerne. Det forudsættes i
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på spørgsmål 262, til finansministeren
Side 7 af 7
indeværende besvarelse, at der fortsat afsættes 1�½ mia. kr. (2019-priser) til en
pulje til en opkvalificeringsreform. Det bemærkes, at Socialdemokratiets forslag til
en opkvalificeringsreform vurderes at trække i retning af en mindre, negative ar-
bejdsudbudsvirkning,
jf. Svar på FIU nr. 22 (alm. del) af 4. oktober 2018.
Det bemærkes, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i forbindelse med finansloven for
2019 har indgået en aftale, der indeholder initiativer for samlet set ca. 2�½ mia. kr.,
der skal styrke indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Aftalen understøt-
ter målene om, at flere unge skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Er-
hvervsskolerne får med aftalen bedre mulighed for at understøtte kvaliteten i un-
dervisningen samt tiltrække og fastholde elever.
2d) Velfærdsprioriteringer og reserve
Det er i spørgsmålet anført, at udgiftsrammen
”Velfærdsprioriteter og reserve”
skal justeres således, at indtægter og udgifter er i balance. Det indebærer med de
angivne forudsætninger, hvor de offentlige investeringer nedsættes og afgifter og
skatter sættes op, at beløbet til velfærdsprioriteter og reserve udgør i størrelsesor-
denen 9�½-10 mia. kr. i 2025.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister