Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2046183_0001.png
Tale
Samråd om statens forbrug af konsulenter i Finansudvalget den
10. april 2019
Samrådsspørgsmål Z er stillet til Innovationsministeren på anmodning fra Benny
Engelbrecht (S):
”Vil ministeren redegøre for grundlaget for udviklingen i statens forbrug af konsulenter, der er
steget med 50 pct. siden 2015, jf. artiklen ””Hyklerisk og bekymrende”: Statens
konsulentforbrug er vokset med halvanden milliard
under Løkke” bragt på Altinget den 8.
marts 2019? Der henvises endvidere til svar på FIU alm. del
spørgsmål 619 (folketingsåret
2017-18).”
10. april 2019
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0002.png
Side 2 af 21
Det talte ord gælder.
[Indledning]
Tak for ordet
og til Benny Engelbrecht (S) for
spørgsmålet.
Jeg er glad for, at vi i dag skal diskutere statens forbrug af
konsulenter, da det ligger mig meget på sinde, at vi bruger
skatteborgernes penge bedst muligt.
Det er regeringens helt klare holdning, at forbruget af
konsulenter i staten er højt og skal nedbringes.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0003.png
Side 3 af 21
Derfor noterer jeg mig også med en vis tilfredshed, at det
rent faktisk er lykkedes at få nedbragt statens forbrug af
managementkonsulenter med 380 mio. kr. fra 2017 til
2018. Dermed er forbruget af managementkonsulenter på
niveau med
og endda en smule under
forbruget i 2014,
da Mette Frederiksen og Benny Engelbrecht sad i regering.
Dér, hvor der er sket en stigning, er i udgifterne til it-
konsulenter. Det vender jeg tilbage til.
Der kan være gode grunde til at anvende eksterne
konsulenter. Særligt inden for IT-udvikling, hvor der er
behov for specialiseret viden, som der er mangel på i
Danmark, og som staten derfor er nødt til at købe sig til.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0004.png
Side 4 af 21
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0005.png
Side 5 af 21
Der kan også være tale om, at en institution har brug for
specialistviden til et konkret projekt eller i en kortere
periode, og hvor det derfor ikke hensigtsmæssigt at
fastansætte en ny medarbejder.
Men jeg vil understrege, at det er op til de enkelte statslige
institutioner selv at vurdere, om det er nødvendigt at købe
konsulentydelser for at løse en konkret opgave, eller om
man kan løse opgaven selv.
Regeringen har tillid til at statens ledere og medarbejdere
kan træffe de rette valg og dermed anvende konsulenter,
når det er nødvendigt. Strenge generelle retningslinjer fra
Finansministeriet eller krav om dokumentation vil bare
give endnu mere bureaukrati og mindre tid til at løse
kerneopgaven.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0006.png
Side 6 af 21
Indkøb af konsulenter bør være en decentral beslutning,
hvilket også var den foregående regerings holdning.
Men jeg vil til gengæld opfordre til, at man i statens
institutioner overvejer det grundigt, før man vælger at
anvende eksterne konsulenter. Uanset, om det er den ene
eller anden slags.
Jeg vil benytte dette samråd til at beskrive udviklingen i
statens forbrug af konsulenter, men jeg vil gerne
indledningsvist gøre det klart, at jeg ikke kan redegøre
detaljeret for de enkelte ministerområders forbrug af
konsulenter.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0007.png
Side 7 af 21
Hvis man derfor som medlem af Finansudvalget gerne vil
vide noget specifikt om Skatteministeriet,
Undervisningsministeriet eller for den sags skyld
Udenrigsministeriets forbrug af den ene eller anden slags
konsulenter
så må man rette spørgsmålet til den
ansvarlige ressortminister.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0008.png
Side 8 af 21
[Grundlaget for opgørelserne]
Først vil jeg gerne uddybe en række udfordringer med
datagrundlaget, som også er beskrevet i de skriftlige svar
på spørgsmål 433 og spørgsmålene 483 til 486, som jeg har
sendt Finansudvalget forud for dette møde.
De følgende uddybninger er lidt tekniske, men er ikke
desto mindre vigtige for at forstå opgørelsen og
udviklingen i forbruget af konsulenter.
Opgørelserne kan opdeles i tre perioder: 2008-2014, 2015-
2016 og 2017-2018, som grundet ændringer i definitionen
af konsulentudgifter og ændring i datagrundlag ikke er
direkte sammenlignelige.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0009.png
Side 9 af 21
I 2015 blev de indkøbskategorier, som udgifter til
konsulenter registreres på, ændret efter anbefaling fra
Rigsrevisionen.
Det betød, at definitionen af IT-konsulenter gik fra kun at
omfatte rådgivende konsulenter til også at omfatte
udførende IT-konsulenter, og at der blev tilføjet en ny
kategori for øvrige konsulenter.
Særligt for IT-konsulenter har det betydet en væsentlig
stigning i forbruget, da udførende IT-konsulenter udgør
størstedelen af det samlede forbrug.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0010.png
Side 10 af 21
I 2017 blev selve datagrundlaget for opgørelsen ændret.
Før blev indkøb opgjort på baggrund af indrapporterede
tal fra ministeriernes regnskaber. Fra 2017 er opgørelsen
baseret på fakturaoplysninger for hele staten.
Udgifter i forbindelse med fx anlæg, tilskudsprojekter mv.
er fra 2017 og frem inkluderet, hvilket øger opgørelsen af
det samlede forbrug, hvilket er en væsentlig forklaring og
oplysning, man skal være opmærksom på.
Disse ændringer vanskeliggør sammenligninger over tid og
medfører, at en del af udviklingen i perioderne 2015-2016
og 2016-2017 kan tilskrives datamæssige ændringer. Af
samme grund kan man ikke udlede
som Altinget gør i
artiklen der henvises til i samrådsspørgsmålet
at det
faktiske forbrug er steget med 50 procent i perioden.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0011.png
Side 11 af 21
Det er desuden vigtigt at påpege, at opgørelserne er
baseret på manuelle registreringer, hvilket medfører risiko
for menneskelige fejl og uens registreringspraksis på tværs
af ministerier.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0012.png
Side 12 af 21
[Udviklingen i forbruget]
Med disse datamæssige forbehold in mente vil jeg redegøre
for udviklingen i brugen af konsulenter i staten siden
regeringen tiltrådte i 2015.
Fortællingen i medierne om statens konsulentforbrug går
ofte på høje udgifter til grumme managementkonsulenter,
der anvendes til besparelser på kernevelfærden. Dette
billede er dog ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Forbruget af managementkonsulenter inkl. øvrige
rådgivende konsulenter er faldet fra 2017 til 2018 og
forbruget er på niveau med
endda en smule under
2014, som er det sidste fulde år i den forrige
regeringsperiode.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0013.png
Side 13 af 21
At forbruget af managementkonsulenter i staten er faldet
går imod udviklingen i rådgiverbranchen generelt, som er
vokset støt siden 2009 ifølge Dansk Industris seneste
opgørelser.
Det er altså ikke managementkonsulenterne fra McKinsey
eller BCG, som trækker forbruget op. Tværtimod er der
ikke noget, der tyder på, at der går et stigende antal kroner
til udgifter til managementkonsulenter.
Konsulenter anvendes derimod i overvejende grad til at
understøtte digitaliseringen af det offentlige Danmark.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0014.png
Side 14 af 21
Dette er en tværgående politisk prioritet, som vi er lykkes
med i så høj grad, at vi af FN er kåret som verdensmestre i
offentlig digitalisering. Digitalisering er ikke kun til gavn
for borgere og virksomheder, men er også med til at
frigøre tid til kerneopgaverne for de offentligt ansatte.
70 pct. af stigningen fra 2015 til 2018 vedrører således IT-
konsulenter. I 2018 er mere end 60 pct. af forbruget
anvendt på IT-konsulenter, som bidrager til udviklingen af
IT-løsninger, som eksempelvis MitID eller et nyt
inddrivelsessystem i Skat.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0015.png
Side 15 af 21
Foruden IT-området er der særligt sket en stigning i
opgørelsen af forbruget på to ministerområder.
Skatteministeriet og Transport-, Bygge- og Boligministeriet
har tilsammen drevet over 50 pct. af stigningen i
udgifterne til konsulentydelser i perioden 2015-2018.
Således har Skatteministeriet og Transport-, Bygge- og
Boligministeriet drevet henholdsvis 35 pct. og 18 pct. af
den samlede stigning fra 2015-2018.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0016.png
Side 16 af 21
[Generelt om anvendelse af konsulenter]
Vi skal bruge pengene der, hvor det giver mest værdi for
borgerne.
Man skal i ministerierne selvfølgelig ikke sende opgaver,
som man selv kan løse, videre til konsulenter, og man skal
hele tiden overveje, om det bedre kan betale sig selv at
rekruttere de relevante kompetencer.
Det er ministeriernes eget ansvar at forvalte de finansielle
rammer på bedst mulig vis. Dermed er det ministeriernes
egen vurdering, hvornår konsulenter anvendes i
opgaveløsningen. Dette var også den tidligere regerings
holdning.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0017.png
Side 17 af 21
Men der kan være gode grunde til at anvende konsulenter
til at løse opgaver for staten, fx
1) Behov for specifikke faglige kompetencer, herunder
international erfaring, som ministeriet ikke har eller
hensigtsmæssigt bør opbygge
2) Manglende kapacitet til at udføre opgaver med
begrænset tidshorisont
Særligt inden for digitaliseringsdagsordenen kræver det
adgang til nyeste viden for at kunne udvikle gode og
fremtidssikrede løsninger for borgerne i Danmark, hvilket
konsulenter er med til at sikre.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0018.png
Side 18 af 21
[Finansministeriets understøttelse af styringen]
I 2014 berettede Rigsrevisionen om manglende
indkøbsstrategi, ledelsesinformation og vejledning i
forhold til køb af konsulentydelser, hvilket fik
Finansministeriet til at igangsætte en række initiativer.
I opfølgningen i 2017 finder Rigsrevisionen det
tilfredsstillende, at Finansministeriet har taget en aktiv rolle
i forhold til statens konsulentkøb, fx udvikling af
vejledning og seminarer.
Finansministeriet har derudover udbudt en fællesstatslig
rammeaftale for indkøb af managementkonsulenter, sådan
at de managementkonsulenter, der så ifølge de enkelte
ministerier
er
behov for, også indkøbes mest effektivt og til
den lavest mulige pris.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0019.png
Side 19 af 21
På it-konsulentområdet følger Digitaliseringsstyrelsen og
Statens It-råd de statslige it-udviklingsprojekter tæt og har
fokus på at sikre en fornuftig anvendelse af it-konsulenter.
Regeringen har yderligere arbejdet for generelt at begrænse
udgifterne til eksterne rådgivere, og arbejder bl.a. målrettet
med at nedbringe forbruget af Kammeradvokaten ved
hjælp af forskellige initiativer.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0020.png
Side 20 af 21
[Tiltag]
Som jeg startede med at sige, er det regeringens holdning,
at forbruget af konsulenter har nået et for højt niveau.
Derfor vil regeringen sikre, at Finansministeriet
understøtter ministerierne yderligere i styringen af
udgifterne til konsulenter.
Som et første skridt arbejder Finansministeriet med at
udvikle detaljeret ledelsesinformation, som skal
understøtte den lokale styring, hvor der vil være særligt
fokus på udgifter til konsulenter.
Derudover har regeringen etableret Rådgivningsenheden
for udbud, som fx skal gennemføre udbud til en lavere pris
end eksterne konsulenter.
FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation
2046183_0021.png
Side 21 af 21
Jeg vil derfor opfordre til, at staten i højere grad bruger de
kompetencer, som der er internt til rådighed.
[Afslutning]
Tak for ordet.