FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Tale

Samråd om statens forbrug af konsulenter i Finansudvalget den

10. april 2019

Samrådsspørgsmål Z er stillet til Innovationsministeren på anmodning fra Benny

Engelbrecht (S):

”Vil ministeren redegøre for grundlaget for udviklingen i statens forbrug af konsulenter, der er

steget med 50 pct. siden 2015, jf. artiklen ””Hyklerisk og bekymrende”: Statens

konsulentforbrug er vokset med halvanden milliard

under Løkke” bragt på Altinget den 8.

marts 2019? Der henvises endvidere til svar på FIU alm. del

–

spørgsmål 619 (folketingsåret

2017-18).”

10. april 2019

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 553: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 10. april 2019 om statens forbrug af konsulenter, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 21

Det talte ord gælder.

[Indledning]



Tak for ordet

–

og til Benny Engelbrecht (S) for

spørgsmålet.



Jeg er glad for, at vi i dag skal diskutere statens forbrug af

konsulenter, da det ligger mig meget på sinde, at vi bruger

skatteborgernes penge bedst muligt.



Det er regeringens helt klare holdning, at forbruget af

konsulenter i staten er højt og skal nedbringes.

Side 3 af 21



Derfor noterer jeg mig også med en vis tilfredshed, at det

rent faktisk er lykkedes at få nedbragt statens forbrug af

managementkonsulenter med 380 mio. kr. fra 2017 til

2018. Dermed er forbruget af managementkonsulenter på

niveau med

–

og endda en smule under

–

forbruget i 2014,

da Mette Frederiksen og Benny Engelbrecht sad i regering.



Dér, hvor der er sket en stigning, er i udgifterne til it-

konsulenter. Det vender jeg tilbage til.



Der kan være gode grunde til at anvende eksterne

konsulenter. Særligt inden for IT-udvikling, hvor der er

behov for specialiseret viden, som der er mangel på i

Danmark, og som staten derfor er nødt til at købe sig til.

Side 4 af 21

Side 5 af 21



Der kan også være tale om, at en institution har brug for

specialistviden til et konkret projekt eller i en kortere

periode, og hvor det derfor ikke hensigtsmæssigt at

fastansætte en ny medarbejder.



Men jeg vil understrege, at det er op til de enkelte statslige

institutioner selv at vurdere, om det er nødvendigt at købe

konsulentydelser for at løse en konkret opgave, eller om

man kan løse opgaven selv.



Regeringen har tillid til at statens ledere og medarbejdere

kan træffe de rette valg og dermed anvende konsulenter,

når det er nødvendigt. Strenge generelle retningslinjer fra

Finansministeriet eller krav om dokumentation vil bare

give endnu mere bureaukrati og mindre tid til at løse

kerneopgaven.

Side 6 af 21



Indkøb af konsulenter bør være en decentral beslutning,

hvilket også var den foregående regerings holdning.



Men jeg vil til gengæld opfordre til, at man i statens

institutioner overvejer det grundigt, før man vælger at

anvende eksterne konsulenter. Uanset, om det er den ene

eller anden slags.



Jeg vil benytte dette samråd til at beskrive udviklingen i

statens forbrug af konsulenter, men jeg vil gerne

indledningsvist gøre det klart, at jeg ikke kan redegøre

detaljeret for de enkelte ministerområders forbrug af

konsulenter.

Side 7 af 21



Hvis man derfor som medlem af Finansudvalget gerne vil

vide noget specifikt om Skatteministeriet,

Undervisningsministeriet eller for den sags skyld

Udenrigsministeriets forbrug af den ene eller anden slags

konsulenter

–

så må man rette spørgsmålet til den

ansvarlige ressortminister.

Side 8 af 21

[Grundlaget for opgørelserne]



Først vil jeg gerne uddybe en række udfordringer med

datagrundlaget, som også er beskrevet i de skriftlige svar

på spørgsmål 433 og spørgsmålene 483 til 486, som jeg har

sendt Finansudvalget forud for dette møde.



De følgende uddybninger er lidt tekniske, men er ikke

desto mindre vigtige for at forstå opgørelsen og

udviklingen i forbruget af konsulenter.



Opgørelserne kan opdeles i tre perioder: 2008-2014, 2015-

2016 og 2017-2018, som grundet ændringer i definitionen

af konsulentudgifter og ændring i datagrundlag ikke er

direkte sammenlignelige.

Side 9 af 21



I 2015 blev de indkøbskategorier, som udgifter til

konsulenter registreres på, ændret efter anbefaling fra

Rigsrevisionen.



Det betød, at definitionen af IT-konsulenter gik fra kun at

omfatte rådgivende konsulenter til også at omfatte

udførende IT-konsulenter, og at der blev tilføjet en ny

kategori for øvrige konsulenter.



Særligt for IT-konsulenter har det betydet en væsentlig

stigning i forbruget, da udførende IT-konsulenter udgør

størstedelen af det samlede forbrug.

Side 10 af 21



I 2017 blev selve datagrundlaget for opgørelsen ændret.

Før blev indkøb opgjort på baggrund af indrapporterede

tal fra ministeriernes regnskaber. Fra 2017 er opgørelsen

baseret på fakturaoplysninger for hele staten.



Udgifter i forbindelse med fx anlæg, tilskudsprojekter mv.

er fra 2017 og frem inkluderet, hvilket øger opgørelsen af

det samlede forbrug, hvilket er en væsentlig forklaring og

oplysning, man skal være opmærksom på.



Disse ændringer vanskeliggør sammenligninger over tid og

medfører, at en del af udviklingen i perioderne 2015-2016

og 2016-2017 kan tilskrives datamæssige ændringer. Af

samme grund kan man ikke udlede

–

som Altinget gør i

artiklen der henvises til i samrådsspørgsmålet

–

at det

faktiske forbrug er steget med 50 procent i perioden.

Side 11 af 21



Det er desuden vigtigt at påpege, at opgørelserne er

baseret på manuelle registreringer, hvilket medfører risiko

for menneskelige fejl og uens registreringspraksis på tværs

af ministerier.

Side 12 af 21

[Udviklingen i forbruget]



Med disse datamæssige forbehold in mente vil jeg redegøre

for udviklingen i brugen af konsulenter i staten siden

regeringen tiltrådte i 2015.



Fortællingen i medierne om statens konsulentforbrug går

ofte på høje udgifter til grumme managementkonsulenter,

der anvendes til besparelser på kernevelfærden. Dette

billede er dog ikke i overensstemmelse med virkeligheden.



Forbruget af managementkonsulenter inkl. øvrige

rådgivende konsulenter er faldet fra 2017 til 2018 og

forbruget er på niveau med

–

endda en smule under

–

2014, som er det sidste fulde år i den forrige

regeringsperiode.

Side 13 af 21



At forbruget af managementkonsulenter i staten er faldet

går imod udviklingen i rådgiverbranchen generelt, som er

vokset støt siden 2009 ifølge Dansk Industris seneste

opgørelser.



Det er altså ikke managementkonsulenterne fra McKinsey

eller BCG, som trækker forbruget op. Tværtimod er der

ikke noget, der tyder på, at der går et stigende antal kroner

til udgifter til managementkonsulenter.



Konsulenter anvendes derimod i overvejende grad til at

understøtte digitaliseringen af det offentlige Danmark.

Side 14 af 21



Dette er en tværgående politisk prioritet, som vi er lykkes

med i så høj grad, at vi af FN er kåret som verdensmestre i

offentlig digitalisering. Digitalisering er ikke kun til gavn

for borgere og virksomheder, men er også med til at

frigøre tid til kerneopgaverne for de offentligt ansatte.



70 pct. af stigningen fra 2015 til 2018 vedrører således IT-

konsulenter. I 2018 er mere end 60 pct. af forbruget

anvendt på IT-konsulenter, som bidrager til udviklingen af

IT-løsninger, som eksempelvis MitID eller et nyt

inddrivelsessystem i Skat.

Side 15 af 21



Foruden IT-området er der særligt sket en stigning i

opgørelsen af forbruget på to ministerområder.

Skatteministeriet og Transport-, Bygge- og Boligministeriet

har tilsammen drevet over 50 pct. af stigningen i

udgifterne til konsulentydelser i perioden 2015-2018.



Således har Skatteministeriet og Transport-, Bygge- og

Boligministeriet drevet henholdsvis 35 pct. og 18 pct. af

den samlede stigning fra 2015-2018.

Side 16 af 21

[Generelt om anvendelse af konsulenter]



Vi skal bruge pengene der, hvor det giver mest værdi for

borgerne.



Man skal i ministerierne selvfølgelig ikke sende opgaver,

som man selv kan løse, videre til konsulenter, og man skal

hele tiden overveje, om det bedre kan betale sig selv at

rekruttere de relevante kompetencer.



Det er ministeriernes eget ansvar at forvalte de finansielle

rammer på bedst mulig vis. Dermed er det ministeriernes

egen vurdering, hvornår konsulenter anvendes i

opgaveløsningen. Dette var også den tidligere regerings

holdning.

Side 17 af 21



Men der kan være gode grunde til at anvende konsulenter

til at løse opgaver for staten, fx



1) Behov for specifikke faglige kompetencer, herunder

international erfaring, som ministeriet ikke har eller

hensigtsmæssigt bør opbygge



2) Manglende kapacitet til at udføre opgaver med

begrænset tidshorisont



Særligt inden for digitaliseringsdagsordenen kræver det

adgang til nyeste viden for at kunne udvikle gode og

fremtidssikrede løsninger for borgerne i Danmark, hvilket

konsulenter er med til at sikre.

Side 18 af 21

[Finansministeriets understøttelse af styringen]



I 2014 berettede Rigsrevisionen om manglende

indkøbsstrategi, ledelsesinformation og vejledning i

forhold til køb af konsulentydelser, hvilket fik

Finansministeriet til at igangsætte en række initiativer.



I opfølgningen i 2017 finder Rigsrevisionen det

tilfredsstillende, at Finansministeriet har taget en aktiv rolle

i forhold til statens konsulentkøb, fx udvikling af

vejledning og seminarer.



Finansministeriet har derudover udbudt en fællesstatslig

rammeaftale for indkøb af managementkonsulenter, sådan

at de managementkonsulenter, der så ifølge de enkelte

ministerier

behov for, også indkøbes mest effektivt og til

den lavest mulige pris.

Side 19 af 21



På it-konsulentområdet følger Digitaliseringsstyrelsen og

Statens It-råd de statslige it-udviklingsprojekter tæt og har

fokus på at sikre en fornuftig anvendelse af it-konsulenter.



Regeringen har yderligere arbejdet for generelt at begrænse

udgifterne til eksterne rådgivere, og arbejder bl.a. målrettet

med at nedbringe forbruget af Kammeradvokaten ved

hjælp af forskellige initiativer.

Side 20 af 21

[Tiltag]



Som jeg startede med at sige, er det regeringens holdning,

at forbruget af konsulenter har nået et for højt niveau.

Derfor vil regeringen sikre, at Finansministeriet

understøtter ministerierne yderligere i styringen af

udgifterne til konsulenter.



Som et første skridt arbejder Finansministeriet med at

udvikle detaljeret ledelsesinformation, som skal

understøtte den lokale styring, hvor der vil være særligt

fokus på udgifter til konsulenter.



Derudover har regeringen etableret Rådgivningsenheden

for udbud, som fx skal gennemføre udbud til en lavere pris

end eksterne konsulenter.

Side 21 af 21



Jeg vil derfor opfordre til, at staten i højere grad bruger de

kompetencer, som der er internt til rådighed.

[Afslutning]



Tak for ordet.