Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2026590_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 55 (Alm. del) af 11.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år
frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effek-
ten af de adfærdseffekter, som der er indregnet i den mellemfristede fremskriv-
ning fra vedtagne reformer?
Svar
Igennem en årrække er der gennemført en lang række reformer, som samlet set
bidrager til at løfte udbuddet af arbejdskraft og understøtte den langsigtede hold-
barhed af de offentlige finanser. Som eksempler på reformer, som fortsat i de
kommende år vil øge arbejdsudbuddet, kan nævnes Velfærdsaftalen (2006), Tilba-
getrækningsaftalen (2011), Skatteaftalen (2012) og de reformer og tiltag, der er
besluttet i indeværende valgperiode. Reformerne bidrager også til at løfte velstan-
den målt ved BNP.
Adfærdsvirkninger af reformer indregnes altid i de mellemfristede fremskrivninger
for at give det mest retvisende billede af udviklingen i dansk økonomi. De mel-
lemfristede fremskrivninger danner sammen med de finanspolitiske rammer, her-
under målene for den strukturelle saldo og de fastsatte udgiftslofter, rammen for
det finanspolitiske råderum.
De mellemfristede fremskrivninger tager udgangspunkt i historiske data, og heref-
ter indregnes de fremadrettede virkninger af vedtagne reformer i de år, der skøn-
nes over i forbindelse med konjunkturvurderinger og mellemfristede fremskriv-
ninger. På nuværende tidspunkt er 2017 det seneste historiske dataår. Fra 2018 og
fremefter indregnes adfærdseffekter fra reformer derfor i konjunktur- og mellem-
fristede fremskrivninger af dansk økonomi. Der indregnes kun adfærdsvirkninger
fra reformer, som påvirker den strukturelle arbejdsstyrke og beskæftigelse relativt
til det seneste historiske år.
Hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres med samtlige indregnede adfærds-
virkninger, som kommer fra vedtagne reformer med virkninger fra og med 2018
set i forhold til 2017, skønnes den strukturelle beskæftigelse at blive reduceret
med ca. 117.000 fuldtidspersoner i 2025,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effekten af de adfærdseffekter, som der er indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra vedtagne reformer, til finansministeren
2026590_0002.png
Side 2 af 3
Den indregnede reformeffekt skal navnlig ses i lyset af virkningen af Velfærdsafta-
len fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra 2011, som løfter både efterløns- og
folkepensionsalderen frem mod 2025. Når det ikke længere er muligt at modtage
efterløn og folkepension ved de tidligere gældende aldersgrænser, er det nødven-
digt at foretage skøn for, hvor stor en andel af de berørte årgange, der fortsat vil
være i arbejdsstyrken eller fx modtage offentlige ydelser. Erfaringerne til dato med
forhøjet efterlønsalder flugter med de skønnede reformvirkninger. Ligeledes er
Skatteaftalen fra 2012 med til at løfte den strukturelle beskæftigelse i fremskriv-
ningen, blandt andet gennem forhøjelsen af topskattegrænsen frem mod 2022.
Også de vedtagne reformer fra indeværende valgperiode bidrager til at styrke be-
skæftigelsen frem mod 2025.
Tabel 1
Virkning på strukturel beskæftigelse som følge af reformvirkninger i 2018-2025 ift. niveauet i 2017
2018
1.000 fuldtidspersoner
19
2019
33
2020
52
2021
69
2022
93
2023
102
2024
110
2025
117
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner ekskl. orlovspersoner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet set vurderes det, at den strukturelle primære offentlige saldo vil blive for-
værret med næsten 2 pct. af BNP i 2025, svarende til omkring 42 mia. kr. (2018-
niveau) i 2025, hvis der ikke medregnes adfærdsvirkninger fra vedtagne reformer,
jf. tabel 2.
De gennemførte reformer bidrager således til at øge beskæftigelsen, styr-
ke de offentlige finanser og understøtter grundlaget for økonomisk vækst.
Tabel 2
Virkning på strukturel primær saldo, hvis den strukturelle beskæftigelse reduceres svarende til virkningen i
tabel 1
2018
Pct. af BNP
-0,3
2019
-0,6
2020
-0,9
2021
-1,2
2022
-1,6
2023
-1,6
2024
-1,8
2025
-1,9
Kilde: Egne beregninger.
Det bemærkes slutteligt, at de reformer, som er gennemført over en årrække, er
afgørende for, at finanspolitikken er holdbar på langt sigt. Det gælder ikke mindst
levetidsindekseringen af folkepensions- og efterlønsalderen, som oprindeligt var
en del af Velfærdsaftalen fra 2006. Hvis det beregningsteknisk forudsættes, at al-
dersgrænserne for efterløn og folkepension er konstante fra 2030 og frem, trods
stigende levealder, så vil de offentlige finanser isoleret set blive svækket med, hvad
der svarer til i størrelsesordenen 60 mia. kr. om året (konkret i beregningen ca. 59
mia. kr. om året målt ved virkningen på den finanspolitiske holdbarhedsindikator),
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål 326 af 28. januar 2019.
 FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om, hvor meget det vil reducere råderummet i hvert enkelt år frem mod 2025, hvis den strukturelle arbejdsstyrke reduceres én til én med effekten af de adfærdseffekter, som der er indregnet i den mellemfristede fremskrivning fra vedtagne reformer, til finansministeren
2026590_0003.png
Side 3 af 3
Hvis aldersgrænserne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet fastholdes på 2030-
niveau vil den offentlige saldo således blive svækket med i størrelsesorden godt 1
pct. af BNP i hængekøjeårene 2041-45, svarende til omtrent 25 mia. kr. (2018-
niveau). I 2060 vil underskuddet, inkl. rentevirkninger, være øget med knap 4 pct.
af BNP (svarende til ca. 85 mia. kr.),
jf. figur 1 og 2.
Figur 1
Udvilingen i folkepensionsalder 2015-2060 med og
uden indeksering af pensionsalder
År
76
74
72
70
Figur 2
Udvikling i den offentlige saldo 2015-2060 med og
uden indeksering af pensionsalder
År
76
74
72
70
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
Pct. af strukturelt BNP
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Fremskrivning august 2018
Konstant pensionsalder efter 2030
Budgetlov
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
68
66
64
62
68
66
64
62
60
58
2015
2025
2035
2045
2055
60
58
Fremskrivning fra august 2018
Uden yderligere indeksering af pensionsalder
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022, august 2018 og egne
beregninger,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 326 af 28. januar 2019.
En fastholdelse af aldersgrænserne på 2030-niveau vil indebære, at finanspolitik-
ken vil skulle strammes med ca. 33 mia. kr. årligt
–
svarende til 1�½ pct. af BNP
–
for at den finanspolitiske holdbarhedsindikator skal være nul.
1
Det vil således kræ-
ve markante modgående tiltag fx i form af lavere offentligt forbrug eller højere
skatter for at finanspolitikken skal være holdbar.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
At dette tal er mindre end den isolerede virkning af fastholdte tilbagetrækningsaldre skal ses i lyset af, at holdbarhedsindi-
katoren er opgjort til at være ca. 1¼ pct. af BNP i grundforløbet (inkl. de forudsatte virkninger af stigende pensionsalder på
langt sigt). Den positive holdbarhed i grundforløbet svarer til, at fremtidige generationer efter hængekøjeårene vil have
mulighed for at lempe finanspolitikken i forhold til det forudsatte, forudsat at forløbet frem til da realiseres.