FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om, hvor meget den offentlige saldo svækkes for hver gang arbejdsudbuddet reduceres med 1 fuldtidsperson, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 549 (Alm. del) af 5. april

2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål 549

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 331 oversende en oversigt

over, hvor meget den offentlige saldo svækkes for hver gang arbejdsudbuddet re-

duceres med 1 fuldtidsperson, hvis fuldtidspersonen er hhv. en HK’er på

mindste-

løn, en LO’er, en funktionær og en direktør?

Svar

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 331 af 28. januar 2019

er baseret på et groft skøn

over virkningen af en generel ændring af folkepensionsalderen i Finansministeriets

mellemfristede fremskrivninger. Det indebærer, at personer på overførsler (fx før-

tidspension, kontanthjælp og dagpenge) lige under folkepensionsalderen bereg-

ningsteknisk flyttes til folkepension, når folkepensionsalderen sænkes. Endvidere

inkluderer saldovirkningen en negativ effekt på statens øvrige indtægter, idet den

lavere beskæftigelse medfører en lavere aktivitet i økonomien og giver anledning

til lavere selskabskatter mv.

Denne makroberegning kan ikke bruges til at beregne den isolerede virkning ved

at én konkret persontype overgår fra beskæftigelse til folkepension. Derfor er

denne besvarelse i stedet baseret på samme metode som

i svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 332 af 13. marts 2019,

hvor den gennemsnitlige saldovirkning for de

offentlige finanser ved at lade én fuldtidsbeskæftiget person overgå til folkepen-

sion beror på individ-specifikke beregninger, som baseres på observerede ind-

komstdata for lønmodtagere, som var beskæftigede i årene op til folkepensionsal-

deren. Da beskæftigelsesgraden (antal arbejdstimer) kun kan observeres for løn-

modtagere, er selvstændige ikke medregnet.

Beregningerne baseres på 61-åriges lønindkomster i 2017 (året før den første ef-

terlønsalder), således at både efterlønsberettigede og ikke-efterlønsberettigede ind-

går. For at undgå, at personer, som er uden beskæftigelse i dele af året skal påvirke

den beregnede saldovirkning, betragtes alene personer, som er beskæftiget hele

året

–

både på fuldtid og på deltid. En fuldtidssvarende indkomst beregnes ud fra

den observerede timeløn.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm. om, hvor meget den offentlige saldo svækkes for hver gang arbejdsudbuddet reduceres med 1 fuldtidsperson, til finansministeren

Side 2 af 3

Det antages,

at en fuldtidsbeskæftiget HK’er på mindsteløn

i 2017 tjente 231.000

kr. inkl. pension (2019-niveau)

. For de resterende persontyper observeres en gen-

nemsnitlig lønindkomst i data.

LO’ere

afgrænses i data som personer, der er med-

lem af en a-kasse i en organisation, som hører under LO

. Funktionærer afgrænses

i data som fastlønnede lønmodtagere i den private sektor. Direktører afgrænses i

data som lønmodtagere med DISCO-kode

1, som angiver arbejdsfunktionen ”Le-

delsesarbejde”.

Saldovirkningen ved at én fuldtidsperson overgår til folkepension uden at arbejde,

varierer kraftigt på tværs af de forskellige persontyper. For

en HK’er på mindste-

løn beregnes den samlede saldovirkning til at være -196.000

kr., for LO’eren

322.000 kr., for funktionæren -420.000 kr. og for direktøren -605.000 kr. (2019-

niveau). Til sammenligning er den beregnede saldovirkning for gennemsnitsperso-

nen beregnet til at være -374.000 kr. (2019-niveau),

jf. tabel 1.

Beregningerne er nærmere beskrevet i

boks 1.

Tabel 1

Gennemsnitlig saldovirkning pr. fuldtidsbeskæftiget som overgår til folkepension uden at arbejde, beregnet

for forskellige persontyper

Kr. 2019-niveau

Forudsat fuldtidssvarende lønindkomst

(inkl. pension)

Saldobidrag som fuldtidsbeskæftiget

Saldobidrag som pensionist

Samlet saldovirkning ved overgang fra fuld-

tidsbeskæftigelse til pensionist

HK'er med

mindsteløn

231.000

120.000

-76.000

-196.000

LO'er

456.000

237.000

-85.000

-322.000

Funktio-

nær

621.000

338.000

-82.000

-420.000

Direktør

906.000

524.000

-81.000

-605.000

Alle

541.000

289.000

-85.000

-374.000

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig observeret indkomst for 61-årige helårsbeskæftigede

lønmodtagere, både i og uden for efterlønsordningen, med en årlig arbejstid på mere end 500 timer.

Se boks 1

for nærmere beskrivelse af beregningerne. Alle beløb er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på registerdata som omfatter en fuldtæling af den danske befolkning.

Jævnfør

Butiksoverenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK.

Lønmodtagerorganisationerne LO og FTF fusionerede i 2018 og dannede sammen FH. I besvarelsen refereres alene til

lønmodtagere, som før fusionen havde været organiseret under LO.

Side 3 af 3

Boks 1

Beregningsantagelser ved at flytte en person fra fuldtidsbeskæftigelse til folkepension

Den samlede offentlige saldovirkning er beregnet som det negative direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års

ekstra folkepension, fraregnet det direkte bidrag til de offentlige finanser ved ét års fuldtidsbeskæftigelse i årene op

til folkepensionsalderen. Beregningerne er alene baseret på lønmodtagere, da selvstændiges arbejdsomfang i antal

timer ikke er observeret.

Beregningerne er foretaget for alle helårs beskæftigede 61-årige i 2017 (som er året før den første efterlønsalder i

2017) med mere end 500 betalte timer i BFL-registeret. Den fuldtidssvarende indkomst angiver den hypotetiske års-

løn, som personen havde opnået ved at arbejde 1.924 timer (betalte arbejdstimer), svarende til 37 timer pr. uge.

For personer med beskæftigelse i mere end 1.500 timer beregnes en gennemsnitlig skatteprocent som summen af

den observerede kirke-, kommune, bund- og topskat samt sundheds- og arbejdsmarkedsbidrag. Den beregnede

skatteprocent inkluderer ikke rentefradrag, kapitalindkomstbeskatning mv., da disse antages at være uændrede, når

personen overgår fra beskæftigelse til folkepension. Den gennemsnitlige skattesats er beregnet til 33,7 pct. for

LO’eren, 36,7 pct. for funktionæren, 41,8 pct. for funktionæren og 35,5 for gennemsnitspersonen. For HK’ere på

mindsteløn antages en skattesats på 33 pct. Der betales AM-bidrag af pensionsindbetalingerne, hvorefter der be-

regnes en skat på 55 pct., svarende til skattesatsen i forskelsbeløbsmodellen. Tilbageløb beregnes som 24,5 pct. af

den samlede indkomst (inkl. pensionsindbetalinger) efter skat.

Det antages, at personer, som overgår til folkepension, også stopper helt med at arbejde. Da folkepensionens sat-

ser varierer for gifte og enlige, beregnes den gennemsnitlige folkepensionsydelse på baggrund af et vægtet gen-

nemsnit for enlige og samlevende, under antagelsen af, at samlevende personers partnere er pensionister uden

beskæftigelse. I 2017 havde ca. 76 pct.

af LO’erne

en samlevende partner, 80 pct. af funktionærerne, 86 pct. af di-

rektørerne og 77 pct. blandt alle. For

HK’eren på mindsteløn anvendes en andel på 76 pct.

Det antages,

HK’eren på mindsteløn

har private pensionsudbetalinger under modregningsgrænsen for folkepensio-

nens tillæg, både før og efter en eventuel tidligere pensionsalder. De resterende typer antages at modtage pensi-

onsudbetalinger i aftrapningsintervallet af folkepensionens tillæg. Dette stemmer overens med de observerede pen-

sionsudbetalinger for 66-årige ikke-beskæftigede, som opfyldte time- og indkomstkravene for den betragtede gruppe

i året før den første efterlønsalder. Når folkepensionsalderen fremrykkes med ét år, stiger statens udgifter til folke-

pensionsydelser med ét års fuld folkepension, målt over personernes fulde restlevetid. Af dette beløb fraregnes et

personfradrag på 46.200 kr. hvorefter skatten beregnes til 38,8 pct. Det

antages, at HK’eren på mindsteløn som

folkepensionist modtager 5.200 kr.

i boligydelse og at LO’eren samt gennemsnitsprisen modtager 2.700 kr. Funktio-

næren og direktøren antages ikke at modtage boligydelse som folkepensionister. Det antages desuden, at alle ty-

perne ikke er berettiget til ældrecheck.

Der er ikke medregnet en makrokorrektion fra tab af provenu fra ikke-personrettede skatter, fx selskabsskat, samt

afledte virkninger fra den reducerede beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister